Kirjojen hintavertailu – 12 859 818 kirjaa ja 27 kauppaa
Kirjailija
Inge Schiermacher
Kirjat ja teokset yhdessä paikassa: 3 kirjaa, julkaisuja vuosilta 2014–2020, suosituimpiin kuuluu Udsatte voksne og socialt arbejde. Vertaile teosten hintoja ja tarkista saatavuus suomalaisista kirjakaupoista.
Peter Bundesen; Kristian Fahnøe; Flora Ghosh; Pauline Hagensen; Henrik Høgh; Haitham Jasem; Maria Jensen; Thomas Mackrill; Bettina Myggen Jensen; Kelvin Nielsen; Ida Nissen; Karina Rohr Sørensen; Inge Schiermacher; Helle Strauss; Laura Lidholm Sørensen; Ole Thomsen
Udsatte voksne er et kerneområde i socialt arbejde. Samtidig er det et område, der er så bredt, at det kan være vanskeligt at trække skarpe grænser. Hvad er udsathed overhovedet? Kan man overhovedet tale om én samlet gruppe, der dækker så forskellige emner som handicap, hjemløshed, misbrug og sindslidelser? Og hvad er i så fald de centrale udfordringer, der kendetegner arbejdet med udsatte voksne som helhed? Denne grundbog giver et samlende overblik over et særdeles komplekst område. Bogens første del gennemgår centrale temaer, som går på tværs af målgrupper. Bl.a. diskuteres hensigten med og den historiske baggrund for den specialiserede sociale indsats, og der ses nærmere på rehabilitering, stigmatisering, personlighed og helhedssyn i arbejdet med udsatte voksne samt på arbejdets praktiske udførelse i form af Voksenudredningsmetoden (VUM). I bogens anden del præsenteres den juridiske ramme for den specialiserede indsats. Denne del præsenterer grundprincipperne i socialretten og de vigtigste regler i praksis og diskuterer derudover emner som magtanvendelse og sikring af borgerens retssikkerhed. Bogens tredje del præsenterer centrale målgrupper. Der gives dels en nøgtern præsentation med fokus på centrale definitioner, tal og udvikling, dels en praksisrettet indføring, hvor centralt placerede fagfolk med bred erfaring fra praksis introducerer til den sociale indsats i praksis. Bogen er skrevet som grundbog til socialrådgiveruddannelsen og beslægtede uddannelser på det sociale og pædagogiske område. Bogen er redigeret af Bettina Myggen Jensen og Inge Schiermacher, Professionshøjskolen Metropol.
Idamarie Leth Svendsen; Inge Schiermacher; Anne Worning; Jacob Magnussen; Helle Strauss; Anne Jøker; Henrik Høgh; Morten Ebbe Juul Nielsen; Pernille Bischoff; Andrey Lukyanov-Renteria; Vibeke Pichard; Esben Høgh; Birgitte Lundgren; Ida Hoeck; Jonas Kierkegaard Ørnbøll
Den nødvendige etik giver studerende et overblik over etik i socialt arbejde, som bliver konkretiseret i relation til socialrådgiveruddannelsens centrale områder. Træning i etik, og hvordan man bør handle, sker hele livet fra barn til voksen. Som socialrådgiver sker det i uddannelsen og senere i ens job. Del 1 omhandler etiske teorier, værdier, professionsetik, etik i myndighedsforvaltning og digital etik. Del 2 sætter etik i forbindelse med uddannelsens målområder. Hver for sig behandles etik i arbejdet med udsatte børn og unge, med udsatte voksne og i relation til beskæftigelsesområdet. Etik i socialt udviklingsarbejde, forholdet mellem etik og videnskab samt kritisk refleksion som metode bliver også taget op i selvstændige kapitler. Del 3 rammer bogens emne ind med et kapitel om etik og økonomi og et kapitel om etik i ledelse. Den nødvendige etik kan anvendes i undervisning, studieopgaver og gruppearbejde, hvor bogens praktiske eksempler og arbejdsspørgsmål kan medvirke til at sætte gang i de etiske refleksioner. Inge Schiermacher er socialrådgiver, cand.mag. og tidligere lektor på socialrådgiveruddannelsen. Hun har været medlem af Dansk Socialrådgiverforenings etiske råd. Henrik Høgh er Master i Human Ressource Development, cand.jur. og cand.mag. med mange års erfaring som chefjurist i Københavns Kommune.
Nugde tager begrebet 'at nudge' (puffe) op som værktøj til at påvirke folks adfærd og skubbe dem i en bestemt retning fysisk eller mentalt. Formålet med Nudge er at styrke læserens kendskab til nudgebegrebets grundlag, hvad nudge er, hvordan et nudge kan tilrettelægges, hvorledes man som professionel inden for velfærdsområdet kan forholde sig til det at nudge, samt hvilke moralske overvejelser man skal gøre sig ved anvendelse af nudge, hvis man vil have en professionel tilgang til emnet. Forfatterne viser ved hjælp af eksempler, hvordan nudge er anvendt og kan anvendes på tværs af fag og sektorer. Nudge kan anvendes på de tværprofessionelle forløb og moduler samt på professionshøjskolernes innovations- og udviklingsmoduler.