Ingrid Pramling Samuelsson

Recent decades have seen a growing emphasis, in a number of professional contexts, on acknowledging and acting on the views of children. This trend was given added weight by the UN Convention on the Rights of the Child, ratified in 1990. Today, seeking the perspective of the child has become an essential process in all sorts of tasks, from framing new legislation to regulating professions. This book answers the fundamental question of what it is that constitutes a ‘child perspective’, and how this might differ from the perspectives of children themselves. The answers to such questions have important implications for building progressive and developmental adult-child relationships. However, theoretical and empirical treatments of child perspectives and children’s perspectives are very diverse and idiosyncratic, and the standard reference work has yet to be written. Thus, this work is an attempt to fill the gap in the literature by searching for and defining key formulations of potential child perspectives within parts of the so-called ‘new child paradigm’. This has been derived from childhood sociology, contextual-relational developmental psychology, interpretative humanistic psychology and developmental pedagogy. The highly experienced authors develop a comprehensive professional child perspective paradigm that integrates recent theory and empirical child research. With its clear presentation of underlying theories and suggested applications, this book illustrates a child-oriented understanding of specific relevance to both child-care and preschool educational practice.

Recent decades have seen a growing emphasis, in a number of professional contexts, on acknowledging and acting on the views of children. This trend was given added weight by the UN Convention on the Rights of the Child, ratified in 1990. Today, seeking the perspective of the child has become an essential process in all sorts of tasks, from framing new legislation to regulating professions. This book answers the fundamental question of what it is that constitutes a ‘child perspective’, and how this might differ from the perspectives of children themselves. The answers to such questions have important implications for building progressive and developmental adult-child relationships. However, theoretical and empirical treatments of child perspectives and children’s perspectives are very diverse and idiosyncratic, and the standard reference work has yet to be written. Thus, this work is an attempt to fill the gap in the literature by searching for and defining key formulations of potential child perspectives within parts of the so-called ‘new child paradigm’. This has been derived from childhood sociology, contextual-relational developmental psychology, interpretative humanistic psychology and developmental pedagogy. The highly experienced authors develop a comprehensive professional child perspective paradigm that integrates recent theory and empirical child research. With its clear presentation of underlying theories and suggested applications, this book illustrates a child-oriented understanding of specific relevance to both child-care and preschool educational practice.

"Att lära är nästan som att leka. Man kan lära sig att leka och man kan lära sig att bygga Kapla-torn, så det hänger nog ihop på nåt sätt", säger Lisa drygt åtta år. Lisa är ett av de barn som har deltagit i ett projekt som ligger till grund för denna bok. Med sin formulering sätter Lisa fingret på utgångspunkten, nämligen hur relationer mellan lek och lärande kan se ut för lärare och barn i en målstyrd verksamhet samt vilka dilemman som lärare kan möta i sitt arbete med att integrera lek och lärande. Författarna har inte i första hand studerat barns egen lek, utan istället riktat intresset mot de samspel kring lek och lärande som både barn och lärare varit involverade i. Författarintervju (pdf)

I At forstå børns tanker giver de to svenske forfattere deres bud på, hvordan man som pædagog eller lærer kan benytte samtaler med børn til at afdække, hvad og hvordan børn tænker om det, der foregår i børnehave, fritidshjem eller skole. Desuden er de optaget af at finde ud af, hvad børn mener om deres egen tænkning og om det at vide eller lære noget. Ud over at anse det for vigtigt, at voksne, der beskæftiger sig med børn, lærer at se tingene fra børnenes perspektiv, påpeger forfatterne de udviklende potentialer, der ligger i at interviewe og samtale med børn – både for børnene og for pædagogen selv. Børn, der udfordres til at tænke selv og reflektere over deres tanker, stimuleres til at blive endnu bedre tænkere, mener de. Men også pædagogen kan blive mere bevidst om sin egen rolle og om, hvilke muligheder det pædagogiske arbejde rummer. Den evaluerende samtale under eller efter et gennemført pædagogisk forløb er et vigtigt redskab for pædagogen til at vurdere resultaterne af sit arbejde. Endelig er børneinterview et glimrende udgangspunkt for samarbejdet med forældrene. Bogen giver konkrete anvisninger på, hvordan samtaler kan gennemføres med børn enkeltvis eller i grupper, hvordan samtalen kan bygges op, hvordan man bedst stiller spørgsmål, der åbner for barnets egne formuleringer, hvilke praktiske omstændigheder man bør tage højde for, og, ikke mindst, hvordan man tolker børneinterview. At forstå børns tanker har tidligere været udgivet på dansk under titlen “Om at forstå børns tanker og om at tale med børn”. Den nye udgave er revideret og udvidet af forfatterne. Erik Sigsgaard har skrevet bogens danske forord. Elisabet Doverborg og Ingrid Pramling Samuelsson forsker begge i børns læring ved Göteborg Universitet. Bogen er oversat fra svensk efter []Att förstå barns tankar[] af Anne Grete Holtoug