Jacob Lund

Ny kulturteori præsenterer samtidens væsentlige kulturteoretiske strømninger. Bogen kan læses som en bredtfavnende introduktion til aktuel kulturteori. Eller den kan læses som en teoretisk opdateret introduktion til temaer, der er vigtige i den aktuelle kultur. Ny kulturteori er en teoretisk grundbog, men teorierne leverer også inspiration, begreber og redskaber til analyse af aktuelle kulturelle fænomener. Alle bogens 25 kapitler supplerer teorierne med konkrete eksempler. Samlet giver de en omfattende, nuanceret og opdateret viden om nye strømninger og aktuelle temaer på det kulturteoretiske felt. Kultur kan ikke betragtes løsrevet fra andre samfundsmæssige fænomener, og kulturteori er afgørende for at forstå politiske, økonomiske og sociale aspekter af vores samtid. "Kulturteori" præsenteres her som teoridannelser, der kan skabe ny indsigt og refleksion i de dele af humaniora og samfundsvidenskaberne, der er optaget af samtidens kulturproduktion, smal eller bred. Alle kapitlerne er skrevet af eksperter, som har stræbt mod at præsentere de aktuelle begreber, tendenser og diskussioner på en nuanceret og tilgængelig måde. Hvert kapitel ledsages af anbefalinger til videre læsning og er også i den forstand en indgang til videre fordybelse og udforskning. Bogen er redigeret af Birgit Eriksson, professor i kulturstudier ved Institut for Kommunikation og Kultur på Aarhus Universitet og af Bjørn Schiermer, professor i sociologi på Institutt for sosiologi og samfunnsgeografi på Oslo Universitet.

"Teksterne indkredser de forskellige måder, de æstetiske eller kunstneriske værker opererer inden for, relaterer til eller transformerer de tids- og omverdenserfaringer, vi har som mennesker i det enogtyvende århundrede, og de gør det på en måde, som er i sync med deres emne, for teksterne gør det særlige, som samlinger af enkelttekster kan gøre: skaber en åben og kredsende undersøgelse, som betragter forskellige felter og lukker dem delvist igen, inden de føjes sammen til en helhed, som man heller ikke uden videre kan (eller skal) gribe på én gang." — fra Solvej Balles forordDenne bog er en samling af tekster, som på forskellige måder og under forskellige perspektiver drejer sig om forholdet mellem kunstnerisk betydningsdannelse og den sociopolitiske virkelighed, kunstnerisk praksis finder sted i og nærer sig ved. Det er ikke en systematisk undersøgelse af dette forhold, men snarere analyser og refleksioner over forskellige aspekter af det, ikke mindst hvad angår tidslighed. Bogen består af 10 kapitler skrevet til forskellige sammenhænge i perioden 2011–2024. Tilsammen spørger de implicit, hvad der er virkelighed, og forsøger at pege på, at den kan bringes til at virke anderledes; at den er til forhandling og lader sig transformere.

How our experience of presence, time, and history is articulated in contemporary artistic practices. Our present is defined by contemporaneity: the interconnection of heterogeneous times, histories, and temporalities. These many and various times do not merely exist in parallel with one another, simultaneously. Rather, they interconnect and are brought to bear on the same present, forming a sort of planetary present, and--at least in principle--a global sharing of time, although one not shared equally. In The Changing Constitution of the Present: Essays on the Work of Art in Times of Contemporaneity, Jacob Lund explores how the conditions for politically engaged art and aesthetic practice, for questioning the present, have changed in recent decades, while considering how our historical present and its temporal quality differ significantly from previous presents.

Varför är vi så upptagna av Jantelagen? Att det har gått över åttio år sedan Aksel Sandemose formulerade Jante­lagen hindrar inte att den fortfarande är ett gångbart namn på kollektivismens avigsidor: den svenska avundsjukan, småsintheten, det dåliga självför­troendet och så vidare. I denna antologi vrider och vänder åtta forskare på vårt förhållande till denna lag . Utifrån litteraturvetenskapliga, filosofiska, medievetenskapliga och etnologiska perspektiv diskuterar de huruvida de återkommande hänvisningarna till Jantelagen i själva verket säger mer om den individualism som utger sig för att vara lagens motsats än om lagen själv. Finns det rent av något i Jantelagen att bejaka i en tid när den liberala individualismen alltmer framstår som en återvändsgränd och subjektets autonomi blir alltmer diffus? Medverkande: Linda Berg, Eric Carlsson, Anna Forssberg, Anders E. Johans­son, Anders S. Johansson, Maria Jönsson, Jacob Lund, Anders Öhman