Jakob Linaa Jensen

Klassisk og moderne medieteori er den første samlede danske fremstilling af medieteoriens centrale retninger, skoler og paradigmer. Behovet for en dansksproget grundbog om medieteori er blevet udtalt i takt med medie- og kommunikationsvidenskabens vækst i Danmark siden 1980’erne og interessen for mediernes rolle i tilstødende videnskaber. Medier udgør en central del af den moderne tilværelse og det moderne samfundsliv. Det gælder alt fra politik, kultur og religion til arbejde, fritid og forbrug. Bogen søger at udbrede kendskabet til førende teorier om medier og kommunikation. Desuden viser den, hvordan vores medieteoretiske forståelse har ændret sig i takt med forandringer i det medie- og informationsteknologiske landskab. Bogen tilbyder en historisk oversigt over medieteoriens fremkomst og udvikling. Tidsmæssigt griber bogen tilbage til det 20. århundredes begyndelse, hvor de første medieteoretiske betragtninger blev formuleret. Derpå følger en gennemgang af efterkrigstidens mere systematiske udvikling af medieteorien. Bogen slutter med en række teorier, der sætter forståelsesrammer for de ændringer, som de sidste års medieteknologiske udvikling – og i særdeleshed de digitale medier – afstedkommer for relationerne mellem medier, mennesker og samfund. Bogen er opbygget kronologisk og består af tre dele: ”Klassisk medie- og kommunikationsteori”, ”Nyere medieteori” og ”Forandringer af medier og kommunikation”. De enkelte kapitler præsenterer periodens centrale teorier og afsluttes med en oversigt over nøglebegreber.

Medierne omtales ofte som den fjerde statsmagt: en kulegravende, demo­kratisk institution, der holder politikere og magthavere under opsyn. Men relationen mellem politik, medier og samfund er i praksis mere kompleks. Medierne ansporer magthaverne til at holde sig på måtten; men politikere, interesseorganisationer og andre magtfulde institutioner søger samtidig i høj grad at styre mediedagsordenen. Desuden er medie­dækningen præget af, hvad der falder i offentlighedens smag. Endelig er spørgsmålet, hvad vi overhovedet forstår ved en medieoffentlighed i en virkelighed præget af sociale medier, hvor privatpersoner i vidt omfang genererer medieindholdet og kommunikerer om politik og samfundsfor­hold på nye måder. Medier politik og samfund giver en indføring i mediernes samfundsmæs­sige betydning igennem i en række nedslag: Det danske mediesystem Medialiseringen af politik og samfund Demokrati og offentlighed Partierne og medierne Nyhedsdækning og politik Valgkampe og medier Framing og politisk holdningsdannelse Politisk deltagelse og viden Interesseorganisationer og medier Politisk aktivisme Politiske skandaler Nye medier og offentlighed Redigeret af Thomas Olesen, lektor i statskundskab på Aarhus Universitet.

UDSPRING I EVIGHEDEN er fortællingen om forfatterens første jordomrejse i 1999, der bragte ham og en god ven gennem det uendelige blå Stillehav og dets små øer og til højlandet i Andesbjergene. Det er beretningen om papegøjefisk og penisfutteraler på vilde, mystiske Vanuatu og om voldsomme spring fra 30 meter høje bambustårne med lianer om benene. Vi kommer også til paradisiske øer med hvide strande og giftige søslanger. Vi krydser datolinjen og er til fest med polynesere på Cook Islands. Via Tahiti går det til Sydamerikas kolde højslette og mødet med gamle kulturer og deres imponerende efterladenskaber. Langs Titicacasøen går det med jernbane går det op til mytiske Machu Picchu og inkaernes hovedstad, Cuzco. Det er beretningen om en moderne opdagelsesrejse på tærsklen mellem to årtusinder og om mødet med mennesker, der på tværs af kulturer har så meget til fælles. Og så er det en personlig historie om en rejsende, der finder sin plads i verden.

This book sheds light on the world of the Internet and social media through a historical prism drawn from the Medieval Age. Memes and metaphors originating in medieval society have often been used to describe and explain contemporary society. Social shaming has been described as “a pillory”, good deeds have been deemed as knightly, persecution or censorship has been labelled as inquisitions and elitist tendencies in political life are sometimes dubbed feudalism. This book argues that terms and concepts originating in medieval society are suitable for describing and discussing a plethora of social and political phenomena, all related to the massive rise and use of new digital media technologies and adherent societal paradoxes, dilemmas and challenges. The author argues that apparently distinct social phenomena related to the spread of new media are related and a product of logics that dominated medieval society, not at least those of control, surveillance and feudalism.