Jan Rose Skaksen

ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed har gennem flere end 30 år publiceret en række undersøgelser af danskernes tilværelse, og på det seneste har fonden udvidet arbejdsområdet til at omfatte komparative undersøgelser af forholdene i udvalgte lande. I Velfærdsstat og befolkning i Danmark, Storbritannien og Tyskland gives en skildring af udviklingen siden 1960 og status for velfærdsstaten i Danmark og de vestlige og sydlige nabolande Storbritannien og Tyskland. I bogen får man også et overblik over danskernes, briternes og tyskernes hverdag og levevilkår derhjemme og på arbejdsmarkedet, i uddannelsesinstitutionerne og i det offentlige liv. Bogen er anden del af en serie, der tematiserer de nordeuropæiske velfærdsstater i et sammenlignende perspektiv. Første bind i serien var Velfærdsstat og befolkning i Skandinavien - Træk af udviklingen siden 1960’erne.

ROCKWOOL Fonden indledte i 2020 et bredt orienteret projekt med analyse af konsekvenserne af de store demografiske forskydninger, der finder sted i Danmark. Allerede i dag er mere end hver fjerde over 60 år, og ved næste århundredskifte vil tæt på fire ud af ti have passeret denne alder. Udviklingen bærer uden tvivl en velfærdsgevinst med sig i form af længere levetider. Men hvordan skal vi forstå fremtiden i lyset af aldringen? Første udgivelse fra projektet var bogen Et aldrende Danmark redigeret af Torben M. Andersen og Jan Rose Skaksen, der analyserede både de individuelle og samfundsmæssige konsekvenser fra en række faglige perspektiver. I Går Danmark i gråt? fortsætter de to forskere nu ud fra et nyt og detaljeret datasæt med at gå i dybden med de samfundsøkonomiske konsekvenser. Værket indleder med aldringens betydning for arbejdsstyrken, og i tæt sammenhæng med dette analyseres udviklingen i velstand. Derpå testes det danske pensionssystems holdbarhed, hvilket følges op af en undersøgelse af velfærdssamfundets økonomiske bæredygtighed. Endelig tematiseres forholdet mellem generationerne: Hvad skal der til for at opretholde den generationskontrakt, der er så afgørende for velfærdssamfundets stabilitet? Med de to bøger præsenterer ROCKWOOL Fonden en indsigt i konsekvenserne af aldringen og tydeliggør de centrale problemstillinger og valg, der trænger sig på i forlængelse af det 21. århundredes demografi.

Afvejningen mellem velstand og ulighed er et af de store politiske spørgsmål i forhold til indretningen af velfærdssamfundet, og vigtigheden af dette spørgsmål aktualiseres med meldinger om en stigende ulighed i Danmark. Udgangspunktet for bogen er, at uafhængigt af det personlige ståsted i debatten om velstand og ulighed er fakta under alle omstændigheder vigtige. Bogen analyserer derfor udviklingen i niveauer og forskelle i indkomst, adgang til uddannelse og sundhedsydelser. Der analyseres på gennemsnitsniveauer og forskelle bredt defineret, men der ses også på forskelle indenfor alders-, uddannelses- og etniske grupper. Temaet velstand og ulighed analyseres via data fra et nyt værktøj – en database – i ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed. Basen indeholder detaljerede oplysninger om en lang række forhold, der traditionelt indgår ved en vurdering af velstand og ulighed. Disse data er inddelt tematisk, og værktøjet er bygget op om en lang række baggrundsvariable som køn, alder, bopæl, etnicitet og uddannelse. Der er fri adgang til databasen, hvis muligheder eksemplificeres i bogen, og brugeren kan selv skabe tidsserier, der går tilbage til årtusindskiftet eller tidligere. Detaljeringsgraden gør det samtidig muligt med analyser helt ned på kommuneniveau. Bogen indleder med en skitse af lighedens idehistorie fra den franske revolution til den skandinaviske velfærdsstat efterfulgt af et kapitel, der gennemgår, hvordan man måler ulighed.

Danskerne lever stadig længere, og sammenholdt med lave fødselstal igennem en årrække stiger andelen af ældre, herunder andelen af meget ældre, både i absolutte tal og relativt som andel af befolkningen. En lang levealder er uden tvivl et væsentligt velfærdsgode, men aldring beskrives også som et tab af funktionalitet med deri indeholdte udfordringer. I denne udgivelse analyserer en række forskere ud fra en tværvidenskabelig tilgang omfanget af de demografiske ændringer og de individuelle og samfundsmæssige konsekvenser. Fremstillingen spænder over analyser af, hvordan den stigende levetid slår igennem, hvad vi forstår ved sund aldring, pensionernes størrelse og dækning, aldringens sociologi, ældres boformer, deres levevilkår, ulighed og alderdom, tilbagetrækningen fra arbejdsmarkedet, teknologiens muligheder og velfærdssamfundets økonomiske ydelser til de ældre. Værket rundes af med en historisk analyse af ældres skiftende rolle i samfundet. Bogen er den første publicering fra et projekt i ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed om ældre. Gennem den tværvidenskabelige tilgang på et højt fagligt niveau giver forskerne en syntetiserende og let tilgængelig status for: Det aldrende Danmark.

I ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed er analyser af børns opvækstvilkår og disse vilkårs betydning for livet som voksen indgået i forskellige sammenhænge: forskning i udsatte unge, i familieøkonomi, i indvandring og integration og i marginaliserede gruppers hverdag. Der er derfor opbygget en betydelig viden om børn og deres fremtidige muligheder afhængigt af opvækstvilkår. Men disse analyser er spredt i en lang række forskellige publiceringer. Bogen samler nu i en let tilgængelig form resultaterne og beskriver den forskning, der har ledt frem til de aktuelle temaer, her præsenteret i otte dele. Der indledes med et overblik over barndommens historie fra tidlig moderne tid til i dag med det sigte at perspektivere de nuværende forhold og livsomstændigheder.

Op mod 7 procent af en ungdomsårgang begynder voksen livet uden at være i uddannelse eller have en stabil tilknytning til arbejdsmarkedet. En stor andel af disse unge vil fortsætte uden arbejde og uddannelse som voksne. Et liv på kanten af samfundet giver først og fremmest en socialt og materielt set fattigere tilværelse for den enkelte. Men det er også forbundet med store økonomiske omkostninger for fællesskabet i form af tabte skatteindtægter og øgede udgifter til overførselsindkomster. Udsatte unge er derfor en af de helt store udfordringer for et socialt og økonomisk bæredygtigt velfærdssamfund. ROCKWOOL Fonden styrker gennem forskning og sociale interventioner vores viden om de udsatte unge. Det sker bl.a. gennem analyser af deres baggrund og livssituation, hvilket netop er temaet i denne anden udgivelse på Gyldendal med en let tilgængelig præsentation af den løbende forskning i emnet. I bogen analyseres betydningen af sociale begivenheder fx i form af forældres skilsmisse eller af et liv i en familie med lav indkomst for den senere eksponering for udsathed. Måske er indretningen af arbejdsmarkedet et problem i sig selv, hvilket tages op i bogen. Andre kapitler analyserer, hvem de udsatte unge konkurrerer med på arbejdsmarkedet, og hvilken økonomisk gevinst, de unge kan se frem til, hvis de tager en uddannelse.

Der har historisk været et problem med, at betydelige dele af en ungdomsårgang aldrig får en erhvervskompetencegivende uddannelse og aldrig får en vedvarende tilknytning til arbejdsmarkedet. Endnu i dag begynder op mod 8 procent af en ungdomsårgang voksenlivet uden at være i uddannelse eller have en stabil tilknytning til arbejdsmarkedet, og denne position fastholdes ofte gennem hele livet. Frem til 2020 vil ROCKWOOL Fonden styrke vores viden om de udsatte unge. Det sker gennem forskning i deres baggrund og livssituation og gennem interventioner, der sigter mod at bringe de unge enten i arbejde eller uddannelse. Bogen giver en sammenfattende og let tilgængelig fremstilling af den viden, der allerede findes om udsatte unge: Hvem er de? Hvad betyder det økonomisk for samfundet, at så mange unge ikke kommer ordentligt i gang med voksenlivet, og hvilke grupper er ekstra eksponerede for udsathed? Disse og lignende temaer analyseres i bogen. Målgruppen er studerende, socialarbejdere, forældre og de politikere, der træffer beslutninger med det sigte at mindske tallet af udsatte unge. Baggrundsmaterialet er forskning i ROCKWOOL Fonden suppleret med andre relevante datakilder.

Indvandringen til Danmark – især af indvandrere fra ikkevestlige lande – står højt på den politiske dagsorden og i borgernes bevidsthed. Men hvordan er indvandringen til Danmark egentlig forløbet, siden den satte ind ved udgangen af 1960’erne? Hvilken baggrund har indvandringen – og hvilke samfundsmæssige konsekvenser? Sidst men ikke mindst: Hvordan er indvandrernes integration forløbet på arbejdsmarkedet og i det sociale liv? Hvad ved vi om indvandring og integration? forsøger nu at give et samlet, men alligevel kortfattet og let tilgængeligt overblik over indvandring og integration gennem små 50 år med hovedvægt på den seneste del af perioden. Værket indledes med et udblik til den almindelige indvandring til Europa og nogle af de spørgsmål, denne indvandring rejser. Bogen bygger i stort omfang på den forskning, der har fundet sted i Rockwool Fonden siden slutningen af 1990’erne i indvandrernes levevilkår og samfundsmæssige betydning. Bogen indeholder også helt nye analyser, herunder en analyse af ved hvilken beskæftigelsesgrad indvandrere er neutrale i forhold til de offentlige finanser. Værket indeholder tilsvarende en opdatering af tidligere overslag over den illegale indvandring til Danmark. Endelig suppleres resultaterne fra forskningen i Rockwool Fonden med data fra andre forskeres arbejde og fra Danmarks Statistik.