Jesper Vaczy Kragh

Et autoritativt hovedværk inden for dansk psykiatri. Bogen er en oplagt grund- og opslagsbog for medicin- og psykologistuderende samt andre studerende inden for social- og sundhedsfagene. Den kan også bruges af professionelle med interesse for psykiatri, fx praktiserende læger, kliniske psykologer, psykiatriske sygeplejersker og psykiatere samt personale på bosteder og i socialforvaltninger. Denne tredje udgave indeholder beskrivelser af både den nuværende diagnoseliste ICD-10 og den kommende ICD-11 er inkorporeret i alle kapitlerne. Her får du en opdateret beskrivelse af psykiatrien med mennesket i centrum og med en bred videnskabelig tilgang. Alle psykiske lidelser i WHO’s ICD-diagnoselister bliver gennemgået med fokus på årsagsforhold, forekomst, det klinisk billede, diagnostik og behandling. Fremstillingen af de enkelte lidelser og deres behandling er baseret på den nyeste forskning, og der lægges vægt på, at alle kliniske beslutningsprocesser og behandlinger er evidensbaserede. Erik Simonsen er professor emeritus ved Institut for Klinisk Medicin ved Københavns Universitet og speciallæge i psykiatri tilknyttet Forskningsenheden Psykiatrien Øst, Region Sjælland. Bo Møhl er professor emeritus i klinisk psykologi ved Aalborg Universitet, cand.mag. og cand.psych., specialpsykolog i psykiatri, specialist og supervisor i psykoterapi. Begge har mere end 35 års klinisk erfaring fra psykiatrien.

I slutningen af 1800-tallet blev tidlige planer om en psykiatrisk universitetsklinik på Rigshospitalet luftet, men mere end et halvt århundrede skulle passere, før Afdeling O i 1934 kunne åbne dørene for patient nummer ét. Tusindvis af patienter vandrede i de følgende 88 år ind og ud af afdelingen, ligesom et stort personale har haft sit arbejdsliv på hospitalet. De ansatte på Afdeling O deltog i 1900-tallets store offentlige diskussioner om abort, homoseksualitet og stofmisbrug, men også i interne debatter om nye specialer som sexologi, børnepsykiatri og psykoanalyse, der alle fik deres første plads i psykiatrien på Rigshospitalet. Senere fulgte andre nyskabelser og kampe i medierne frem til 2022, hvor afdelingen måtte forlade Østerbro og blive del af Ny Psykiatri Bispebjerg. Gennem omfattende arkivundersøgelser og interviews fortæller denne bog for første gang klinikkens samlede historie fra de tidlige tanker om en særskilt afdeling til udflytningen til det nordlige København under Region Hovedstadens Psykiatri. Det er ikke kun en historie om Rigshospitalets markante psykiatere, men om mange andre faggrupper og patienter, som alle satte deres præg på udviklingen, der samtidig blev formet af periodens samfundsmæssige og kulturelle strømninger. Jesper Vaczy Kragh er ph.d. i medicinhistorie og forfatter til en række bøger om psykiatrien, åndssvageforsorgen og udsatte gruppers historie.

This book tells the story of one of medicine’s most (in)famous treatments: the neurosurgical operation commonly known as lobotomy. Invented by Portuguese neurologist Egas Moniz in 1935, lobotomy or psychosurgery became widely used in a number of countries, including Denmark, where the treatment had a major breakthrough. In fact, evidence suggests that more lobotomies were performed in Denmark than any other country. However, the reason behind this unofficial world record has not yet been fully understood. Lobotomy Nation traces the history of psychosurgery and its ties to other psychiatric treatments such as malaria fever therapy, Cardiazol shock and insulin coma therapy, but it also situates lobotomy within a broader context. The book argues that the rise and fall of lobotomy is not just a story about psychiatry, it is also about society, culture and interventions towards vulnerable groups in the 20th century.

Den glemte Danmarkshistorie Defekte, undermålere og minusindivider. Åndssvage har haft mange navne i tidens løb. Det gælder også Erling Frederiksen, hvis lange rejse gennem danske institutioner begyndte kort efter fødslen i 1941. I over 40 år var Erling anbragt uden for hjemmet. IQ 75 giver svarene på, hvorfor det skete for ham og mange andre. Erlings fortælling væver sig ind i en større, men glemt historie. Danmark var foregangsland, når det drejede sig om indgreb over for de åndssvage. Kastration, sterilisation og det hvide snit blev udført i et omfang, som det er vanskeligt at finde sidestykke til i andre lande. Siden vandt nye ideer om menneskerettigheder, ligestilling og integration frem. De anbragte skulle ud fra de store institutioner og have en så normal tilværelse som muligt. Det førte til et af danmarkshistoriens største sociale eksperimenter. Gennem omfattende arkivundersøgelser og interviews med tidligere anbragte og ansatte fortæller IQ 75 historien om åndssvageforsorgen fra 1800-tallet til i dag. Jesper Vaczy Kragh er ph.d. i medicinhistorie og forfatter til en række bøger om psykiatri og udsatte gruppers historie.

This book tells the story of one of medicine’s most (in)famous treatments: the neurosurgical operation commonly known as lobotomy. Invented by Portuguese neurologist Egas Moniz in 1935, lobotomy or psychosurgery became widely used in a number of countries, including Denmark, where the treatment had a major breakthrough. In fact, evidence suggests that more lobotomies were performed in Denmark than any other country. However, the reason behind this unofficial world record has not yet been fully understood. Lobotomy Nation traces the history of psychosurgery and its ties to other psychiatric treatments such as malaria fever therapy, Cardiazol shock and insulin coma therapy, but it also situates lobotomy within a broader context. The book argues that the rise and fall of lobotomy is not just a story about psychiatry, it is also about society, culture and interventions towards vulnerable groups in the 20th century.

I 1918 åbnede Sikringsanstalten i Nykøbing Sjælland dørene for de første patienter. Anstalten skulle huse Danmarks ”farligste kriminelle sindssyge”. Den opgave har institutionen bibeholdt gennem 100 år. Selvom anstalten og de anbragte ofte har været i pressens søgelys, er historien om ”Sikringen” og dens klientel ikke tidligere blevet beskrevet i en samlet fremstilling. Denne bog undersøger for første gang anstaltens historie fra de tidlige tanker om en særlig institution i 1800-tallet til den nuværende sikringsafdeling, der i 2015 blev flyttet til Slagelse. Historien om Sikringsafdelingens opståen og udvikling skal ses i et bredt perspektiv. Anstalten opstod især på baggrund af krav fra samfundsgrupper udenfor psykiatrien. Institutionen skulle sikre samfundet mod de farligste patienter, samtidig med at den var en løsning på interne problemer i fængselsvæsenet og psykiatrien. Skiftende politiske holdninger til krav om sikkerhed og behandling har også haft indflydelse på Sikringens udvikling. Men historien handler ikke kun om særlige faggrupper og større strukturer. Den drejer sig også om enkeltindivider, der på forskellig vis har sat deres præg på begivenhederne. Det gælder ikke mindst Sikringens patienter, som hidtil har befundet sig i historiens periferi. Over 400 mænd og (enkelte) kvinder har været indlagt på anstalten gennem 100 år. Denne bog vil gennem oversigter og beskrivelser af udvalgte livsforløb fortælle nogle af disse historier om de anbragte, og hvordan deres liv har set ud før, under og efter indlæggelsen.

Beretninger fra mennesker, som på egen krop oplevede 1900-tallets institutionsliv, har sjældent fundet vej til bøger om danmarkshistorien. Denne bog er således den første samlede fremstilling af dansk forsorgshistorie med udgangspunkt i de anbragte og indlagtes fortællinger. Bogen åbner døre ind til tidligere lukkede verdener: livet på psykiatriske hospitaler, åndssvageforsorgens anstalter, børnehjem samt en række andre specialiserede institutioner, som på godt og ondt var opholdssteder for de mennesker, der ikke kunne rummes i det danske normalsamfund.“På kanten af velfærdsstaten” fokuserer desuden på en anden overset side af historien: At Danmark var et foregangsland, når det drejede sig om vidtgående indgreb over for udsatte grupper. En række danske særlove blev tidligt vedtaget og fik afgørende betydning for gruppernes muligheder for at gifte sig, sætte børn i verden, arbejde og leve frit i samfundet. Indgreb som kastration, sterilisation og det hvide snit blev udført i et omfang, som det er vanskeligt at finde et sidestykke til i andre lande. Men nye ideer om seksualitet, opdragelse, menneskerettigheder, ytringsfrihed og demokrati slog samtidig igennem i perioden 1933-1980. Og danmarkshistorien ændrede sig fundamentalt. Dette berørte også de mennesker, der befandt sig bag institutionernes mure. Deres liv så i mange tilfælde anderledes ud i 1980 – sammenlignet med tiden nogle årtier før.“På kanten af velfærdsstaten” handler ikke kun om ofre, men også om mennesker, der har formået at få en tilværelse på trods af alle odds. Selvom man ikke ligefrem kan sige, at de tilhører sejrherrerne, vil de alligevel være med til at skrive historien. De befinder sig iblandt os i dag, og en del af dem vil fortælle deres historie i denne bog.

Igennem en lang årrække har Jesper Vaczy Kragh arbejdet med psykiatriens historie i Danmark, herunder ikke mindst de særlige fysiske behandlingsmetoder, som vandt frem i landet i begyndelsen af 1900-tallet. Med Det hvide snit. Psykokirurgi og dansk psykiatri 1922-1983 præsenteres emnet udførligt – og for første gang sammenhængende for et dansk publikum.

"Psykiatriens historie i Danmark er en milepæl og sætter standard for en form for historieskrivning, hvor mennesket, patienten er kommet i centrum." Bo Møhl, Politiken Skildringer af dansk psykiatri har ofte haft karakter af politiske indlæg. Enten i form af skrifter, hvor psykiatere forsvarer psykiatrien som hård videnskab, eller kritiske analyser af psykiatrien som et disciplinerende system, der på forskellige måder undertrykker såkaldt ”syge” mennesker. I denne bog gives for første gang en samlet historisk skildring af den danske hospitalspsykiatri med fokus på både videnskabelige landvindinger og den skiftende historiske kontekst, psykiatrien har udviklet sig igennem. I ti kapitler fortæller forfatterne – som tæller både psykiatere og historikere – om dansk psykiatri fra grundlæggelsen af Sct. Hans Hospital i 1600-tallet til i dag, hvor neuropsykiatrien vinder frem, og skellene mellem førhen adskilte psykiatriske retninger i stigende grad nedbrydes til fordel for en mere sammensat beskrivelse af psykiske lidelser. Psykiatriens historie i Danmark er et enestående værk om et aspekt af danmarkshistorien, som har en bemærkelsesværdig evne til at bringe sindene i kog, men som ikke desto mindre har været sparsomt skildret. JESPER VACZY KRAGH er cand.mag. og ph.d. og ansat ved Medicinsk Museion, Københavns Universitet, hvor han arbejder på et forskningsprojekt om medicinsk behandling i psykiatrien i perioden efter 1950. Han er forfatter til en lang række artikler om bl.a. psykiatrihistorie, spiritisme og kulturhistorie.