Johanne Gormsen Schmidt

Litteratursociologi er studiet af litteraturen i samfundet, samfundet i litteraturen og litteratursamfundet. Det litteratursociologiske felt udvides i mange teoretiske og metodiske retninger og omfatter nu flere discipliner, hvilket giver anledning til at stille spørgsmålstegn ved, om termen fortsat kan noget i sig selv, eller om “litteratursociologien” simpelthen har sejret sig selv ihjel. I Passage 89 samles aktuelle perspektiver på litteratursociologi for at undersøge, hvordan feltet udvikler sig. Hvad er de nye teoretiske orienteringer, metoder og værktøjer i litteratursociologien, og hvilken viden kan de bidrage med? Hvordan kan vi i dag studere litteraturen i samfundet, samfundet i litteraturen og litteratursamfundet? Nummeret indeholder bidrag fra danske, norske og svenske forskere og har til formål at fortsætte diskussionerne inden for skandinavisk litteratursociologisk forskning. Artiklerne dækker emner som samfundsproblematikker i dansk samtidslitteratur, genopdagelsen af Tove Ditlevsens forfatterskab, receptionen af svenske Kristina Sandbergs værker, brugen af Instagram i forfatterpraksis, litterært feltarbejde, litteraturformidling på festivaler og i public service-medier samt anvendelse af digitale metoder i litteraturforskning. Nummeret afsluttes med et indlæg fra Anne Fastrups doktordisputats om orientalisme i tidlig moderne europæisk litteratur. Passage 89 undersøger grænseområderne mellem litteratur og sociologi og bidrager til den fortsatte udvikling af litteratursociologien.

Hvor der er store dyr, opstår der også stærke fortællinger og intense følelser. Men hvor der er mennesker, er de store dyr ofte blevet fordrevet eller tæmmet. I dag vender de tilbage som nøgler til en mere vild og mangfoldig natur. Og som brændpunkter i nye konflikter om, hvad naturen skal være. Udsat natur undersøger naturforvaltning gennem kulturen. For fredning handler ikke kun om biologi, men også om kunstsyn, kulturpolitik og værdier. Skal naturen pryde eller bruges? Er den til mennesker eller til dyr? Bogen følger ulvens og hestens aftryk i landskabet og i litteraturen og viser, hvordan deres genkomst aktiverer gamle myter og sejlivede forestillinger. Kampen om udsat natur, rewilding og forholdet mellem det vilde og det tæmmede er derfor også et spørgsmål om, hvilke historier vi vælger at fortælle. Udfordringer: Klimaforandringer, krig, polarisering, velfærdskrise, mistrivsel, misinformation og nye teknologier presser samfundet. I serien ”Udfordringer” viser humanistiske forskere, hvordan samfundets store udfordringer ikke kan forstås eller håndteres uden et historisk, kulturelt og kritisk perspektiv. Seriens bøger bringer humanistisk viden ind i samfundsdebatten for at nuancere, styrke og udfordre den offentlige samtale. Serien udspringer af Nordic Humanities Center, et tværfagligt forskningsmiljø på Københavns Universitet og Syddansk Universitet ledet af professor i litteraturvidenskab Anders Engberg-Pedersen. Johanne Gormsen Schmidt (f. 1985), ph.d., adjunkt på Institut for Kunst- og Kulturvidenskab ved Københavns Universitet. Som litteraturforsker har hun bl.a. arbejdet med dansk samtidslitteratur, litterære fremstillinger af dyr og litteraturens forhold til det uorganiske.

Drawing on an ethnographic study of novel readers in Denmark and the UK during the Covid-19 pandemic, this book provides a snapshot of a phenomenal moment in modern history. The ethnographic approach shows what no historical account of books published during the pandemic will be able to capture, namely the movement of readers between new purchases and books long kept in their collections. The book follows readers who have tuned into novels about plague, apocalypse, and racial violence, but also readers whose taste for older novels, and for re-reading novels they knew earlier in their lives, has grown. Alternating between chapters that analyse single texts that were popular (Albert Camus's The Plague, Ali Smith's Summer, Charlotte Brönte's Jane Eyre) and others that describe clusters of, for example, dystopian fiction and nature writing, this work brings out the diverse quality of the Covid-19 bookshelf. Time is of central importance to this study, both in terms of the time of lockdown and the temporality of reading itself within this wider disrupted sense of time. By exploring these varied experiences, this book investigates the larger question of how the consumption of novels depends on and shapes people's experience of non-work time, providing a specific lens through which to examine the phenomenology of reading more generally. This timely work also negotiates debates in the study of reading that distinguish theoretically between critical reading and reading for pleasure, between professional and lay reading. All sides of the sociological and literary debate must be brought to bear in understanding what readers tell us about what novels have meant to them in this complex historical moment.