Jon Eirik Lundberg

Elmer The Dane har en helt unik position i det danske kunstliv, som den sidste punker i den generation der bragte punk'en til Danmark. Efter eget udsagn er han "holdt op med at skabe kunst" fordi katastrofen finder sted lige nu og her. Kunstnerens opgave er i den situation at fortælle om og være vidne til begivenhederne. Dette får ham til at trodse kunstverdenen indre justits og stikke en finger i øjet på den gode smag og den rigtige holdning. Til trods for denne nonkonforme position er han en central figur på kunstscenen, ikke mindst efter at have tilbragt et årti som underviser på Det Kongelige Danske Kunstakademi. Hans værker stiller spørgsmålstegn ved alle indiskutable sandheder. Kataloget er generøst illustreret, og de fleste af dets tekster er skrevet af ham.

Denne bog er ikke et anti-feministisk manifest. Det er en selvhjælpsbog for mænd, men jeg tror bestemt også den kan være til stor nytte for kvinder. Bogen siger ikke, at man ikke bør eller skal være feminist. Den beskriver en praktisk og ideologisk virkelighed både mænd og kvinder befinder sig i. Bogen er heller ikke et kampskrift i en eksistentiel ”krig” mellem kvinder og mænd. Tværtimod, kvinder og mænd har egentlig alt til fælles med hinanden. Symbiose, ikke konkurrence, er det dominerende træk ved naturen. Både kvinder og mænd er traditionsbærere. Bogen handler om hvad feminismen, som et ideologisk opgør med traditionerne, er, gør og vil med dem.

Millainen on 2000-luvun Suomen maaseutu? Italialainen valokuvaaja Luca Berti (s. 1978) matkasi Pohjanmaalta Lappiin ja Karjalasta etelärannikolle kuvaten filmikamerallaan mustavalkokuvia. Hän dokumentoi maaseudun maisemia ja ihmisiä keskittyen erityisesti piirteisiin, jotka ovat kestäneet kaupungistumisen paineessa. Kööpenhaminan ateljeen pimiössä syntyneissä mustavalkokuvissa on sitä jotain ikiaikaista, joka muistuttaa vuosisatoja pitkistä maalaisjuuristamme. Kirjan klassiset valokuvat näyttävät nykyajan maalaismaiseman ja sen asukkaiden ajattoman runouden.