Jonas Norgaard Mortensen

I Guldborgsund Kommune er dannelse en bærende værdi og vision. Kommunen har en erklæret ambition om at være ”Danmarks dannelseskommune” og har prioriteret dannelse gennem initiativer som Dannelsesrygsækken, Filosofi i Folkeskolen, MasterClass om dannelse, Kulturtjenesten, forskningsprojekter og nationale konferencer om dannelse.” Det skal kendes på en voksen, at det har været barn i Guldborgsund,” er et slogan og pejlemærke for kommunens ambition. Sloganet udtrykker ambitionen om, at kommunens store satsning på dannelse vil præge børn og unge og sætte sig så bemærkelsesværdige spor, at det simpelthen kan kendes på en voksen, at det har været barn i Guldborgsund. Hele Guldborgsund Kommunes dannelsesarbejde munder nu ud i bogudgivelsen ”Det skal kendes. Dannelse som kommunal vej og vision”. Visionen med bogen er båret af en passion for at styrke dannelsens plads, nøglepersoner og praktik i alle landets kommuner. Bogen indfanger og formidler Guldborgsund Kommunes vej og vision som dannelseskommune, og har som formål at inspirere og kvalificere dannelsespraktikere i hele Danmark. Bogen rummer blandt andet ti teoretiske tekster om dannelsesfilosofi skrevet af ti professorer samt ti praktiske beskrivelser af dannelsessteder. Med bogen ”Det skal kendes” kan alle tage med på Guldborgsund Kommunes dannelsesrejse og få inspiration, viden og baggrund, teori og praksis samt redskaber til at tage rejsen selv. Bogen er redigeret af direktør og forfatter Jonas Norgaard Mortensen. Læs mere på www.dannelseskommune.dk

Den traditionelle måde at tænke politik og samfund på er ved at have udspillet sin rolle. Vi har brug for nogle nye pejlemærker for, hvordan vores private og fælles liv kan være, vokse og virke. Det indebærer et opgør medbåde en sig-selv-nok-individualisme, en forbrug-gør-mig-lykkelig-materialisme og en staten-klarer-tingene-passivisering. Der er et alternativ: Personalismen er et glemt, men gyldent menneskesyn, der forsøger at indkredse, hvad et menneske er, og tage de sociale og samfundsmæssige konsekvenser af det. Det bygger bl.a. pa° Martin Buber og Emmanuel Levinas’ tænkning og har været en inspirationskilde for Martin Luther King, Desmond Tutu og andre store skikkelser i den nyere historie. Mennesket er ifølge personalismen relationelt, engageret og værdigt. Personen og relationen mellem personer er udgangspunktet for alt: Mennesket har en iboende værdighed, og den gode relation mellem mennesker er afgørende for det gode, engagerede liv og det gode samfund. Personalismen er stort set ukendt i Danmark. Derfor forsøger Jonas Norgaard Mortensen på samme tid at introducere personalismen, vise dens ide´historiske ophav, fortælle om dens tænkere og praktikere – samt vise, at personalismen har et yderst relevant bidrag til debatten om samfundets udvikling i dag. Bogen ”Det fælles bedste” er en ny og opdateret udgave, hvor der tilføjet et nyt efterskrift, hvor personalismen sættes i relation til psykologien og stiller spørgsmålet: Hvordan kan personalismen inspirere psykologien til at blive mere relationel og værdibaseret i både teori og praksis?

Vor tids værdi- og kulturkamp har iøjnefaldende store fællestræk til mellemkrigstiden, hvor personalismen fandt sin moderne form. Personalister som Martin Buber, Martin Luther King, Europas fædre, Jacques Maritain og andre forenes i a°nds- og kulturkampen mod en afpersonaliseret verden, hvor mennesker bliver tingsliggjort til et ”det” eller anonymiseret til et ”man”. Personalismens ide´historie er i høj grad kontekstuelle reaktioner pa° det, personalister ansa° som bekymrende afpersonaliserende tendenser. Et intellektuelt værdiforsvar for, at mennesker aldrig reduceres til et anonymiseret nummer i systemer, et objektiveret middel i totaliserende ideologier eller et tingsliggjort tandhjul i materialismens vækst og udvikling. Ide´historiske positioner fra thomismen, religionsfilosofi, jødisk filosofi, fænomenologien og eksistensfilosofi flød som kilder sammen til en personalistisk strøm fra slutningen af 1800-tallet og inspirerede og bidrog til formuleringen af personalismen i første halvdel af det 20. a°rhundrede. Personalisme er et menneskesyn, som radikalt betoner relationer, værdighed og engagement som fundamentet for personers eksistens, liv og samfund. Denne akademiske undersøgelse giver det store panoramiske view over personalismens ide´historie. Bogen giver et overblik over hvorna°r, hvor, hvorfor og af hvem personalismens tanker initieres, udvikles og gør sig gældende i moderne tid.