Jytte Larsen

Äktenskapet, "instiftat till samhällets bestånd" som det heter i vigselformuläret, är en institution under kontinuerlig förändring. Vägen är lång från 1600-talets bondehushåll, arbetsenheter med tydlig arbetsfördelning, till dagens regnbågsfamiljer och jämställdhetsdiskurser. Men det är inte ens hundra år sedan gifta kvinnor myndighetsförklarades i de nordiska länderna. Fördömandet av utomäktenskaplig sexualitet och accepterandet av inomäktenskaplig kvinnomisshandel har också levt kvar in i vår tid. I denna antologi gör historiker, genusvetare, socialantropologer och religionsvetare från Sverige, Danmark och Norge nedslag i 400 års familje- och reproduktionshistoria.

Den 5. juni 1915 blev Danmark moderne. Mellem 12.000 og 20.000 kvinder marcherede gennem hovedstaden for at fejre, at de havde fået valgret, og at ligestilling skulle være den nye målestok for dansk demokrati. Ligestillingen mellem mænd og kvinder blev den dato skrevet ind i grundloven. Det skulle være det princip, som fremtidens Danmark skulle bygges op om. Og allerede i tiåret fra 1915 til 1925 vedtog de danske politikere ambitiøse reformer for at gøre drøm til virkelighed: Kvinder opnåede lige løn- og ansættelsesvilkår i den offentlige sektor, og i ægteskabet fik de samme rettigheder som manden. Men lighed for loven førte ikke altid til reel lighed. Såvel i Danmark som i resten af verden var kampen for ligestilling langtfra afsluttet. På den internationale scene satte førende danske feminister markante fingeraftryk på FNs epokegørende ligestillingspolitik, og på hjemmefronten opfordrede medlemmer af Dansk Kvindesamfund i 1946 til, at kvinder blev arveberettiget til den danske trone. Deres indsats medvirkede til en ny revision af grundloven i 1953, og det er dem, vi kan takke for, at Margrethe 2. i 1972 kunne udråbes som landets dronning. Det er denne banebrydende epoke fra 1915 til 1953, som bind 2 i Dansk ligestillingshistorie undersøger. - Fire årtier, hvor den første generation af kvindelige politikere trods deres ringe antal fik stor betydning for udviklingen af det ligestillingsdanmark, vi kender i dag.

Også andre hensyn sætter spørgsmålstegn ved forestillingerne om, hvordan vi fik ligestilling i Danmark. Hidtil har kvindebevægelsens version af dansk ligestillingshistorie stået alene - en insiderhistorie om hvordan kvindebevægelsen fra 1871 har tilkæmpet sig ligeret trods indædt modstand fra magthavende mænd. Også andre hensyn. Dansk ligestillingshistorie 1849-1915 skriver ligestilling ind i den politiske historie. Ved en gennemgang af ligestillingslovgivningen mellem de to første junigrundlove viser Jytte Larsen, at ligestillingspolitik blev grundlagt årtier før kvindebevægelsen, at kønsligestilling var en del af forfatningskampen, og at feminisme frem mod år 1900 var blevet mainstream for mænd fra centrum/venstre. Bogen er bind 1 af et 2-bindsværk om moderne dansk ligestillingshistorie.