Keld Skovmand

Folkets skole skal være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati. Skolen er derfor grundlæggende demokratisk. Men hvad indebærer en demokratisk pædagogik for skolens praksis? Hvordan kan vi sammen skabe en demokratisk skoleform? Hvad indebærer en demokratisk skoleform for den måde, vi organiserer skolens arbejdsliv på? Skolens demokratiske tilstand leverer sprog og pædagogik om demokrati i form af ti bud om demokrati i skolens regi. Desuden rummer bogen en række "samtaleværksteder" eller metoder til at praktisere demokratiske samtaler i skolen. Bogen henvender sig til alle, der ønsker at udvikle skolen pædagogisk i en demokratisk retning og på et demokratisk grundlag.

MED FORORD AF SVEND BRINKMANN "Vi må tale om læring for at erkende læringssprogets tomhed. Det gør Skovmand og Tanggaard, og så samler de en rig og broget buket af eksempler på, at mennesker lærer noget. Det er dybt inspirerende." (Forordet findes som ekstramateriale) Grundskolen er i dag domineret af et indholdsløst sprog om læring, som definerer skolens praksis som læring. Forfatterne mener, at det begrænser læreres muligheder for at tage folkeskolens formål på ordet og leve ordentligt op til det. Hvad vi taler om, når vi taler om at lære præsenterer os derfor for et mere nuanceret begreb om det at lære, som gør fordybelse og åndsfrihed til pejlemærker. Bogen henvender sig til alle, som arbejder med børn og unge, der skal lære noget for bedre at forstå og kunne tage del i den verden, de lever i.

Kunne man før nøjes med at læse pædagogisk-filosofiske tekster for at nærme sig pædagogikkens DNA, griber man i dag til uddannelsesforskningens analyser og data. Før orienterede man sig altså ud fra idéhistoriske tanker og refleksioner – i dag empirisk! Men modsætningen mellem pædagogik og uddannelsesforskning er forkert. Kant, Herbart, Grundtvig, Dewey og i dag Biesta, Prange og Benner var og er ikke uinteresseret i den empiriske forskning. Deres teorier har blik for, at empirien er en vigtig erkendelsesform, når det drejer sig om dannelsesprocesser og den pædagogiske praksis. De har forskellige syn på empiri, dannelse og forskning og ser også forskelligt på sammenhængene imellem dem. Men uden forståelse for det empiriske og den empiriske forskning er de ikke – tværtimod. Denne bog udreder således moderne betydningsfulde pædagogiske tænkere i lyset af den empiriske dannelsesforskning. På den måde når bogens bidrag også frem til, hvad de pædagogiske tænkere kan have af betydning for pædagogisk praksis i dag. Pædagogiske tænkere – bidrag til empirisk dannelsesforskning henvender sig til dem, der studerer folkeskolen for i fremtiden at gøre den bedre.

Årene 2013 og 2014 gav os to reformer, der skulle ændre betingelserne for grundskolen betragteligt. De to reformer – reformen af læreruddannelsen (2013) og reformen af Fælles Mål for folkeskolen (2014) – byggede på forskning om, hvad der virker, hævdede reformatorerne. Ambitionerne var bl.a. at hæve det faglige niveau og præcisere samt forenkle regelsæt. I bund og grund fremlægger undersøgelser af disse ambitioner og deres påståede forskningsbaserede grund. Konklusionen er i bund og grund, at intet af ovenstående er sandt. Reformerne baserer sig ikke på valid forskning, og de har ført ambitionerne længere væk frem for at indfrie dem. I bund og grund fremlægger analyser og konklusioner, som er vigtige for alle, der arbejder med folkeskolen og dens rammer. For reformerne har ført mange initiativer med sig, som skal forandre skolerne. Disse initiativer er økonomisk og professionelt bekostelige, så det er vigtigt, at beslutninger om, hvordan vi implementerer nye initiativer i folkeskolen, hviler på sikker viden. Bogens forfatter viser, at det ikke er tilfældet, hvis initiativerne baserer sig på reformernes pædagogiske diskurs.

Folkeskolen er med reformen af Fælles Mål i 2014 og læringsmålstyringen angiveligt blevet tilpasset internationale tendenser inden for både skoleudvikling og uddannelsesforskning. Lærerne er i et vist omfang blevet efterladt umyndiggjorte, da de har skullet underordne sig tilpasningen. Det har været særligt markant i forhold til ”læringsmålstyret undervisning”, der blev belagt med evidens i form af tomme formler: ”Fordi det virker”. Keld Skovmand viser i denne bog, hvordan tilpasningens logik har vist sig at være falsk, idet både international forskning og erfaringer fra udlandet misrepræsenteres af danske uddannelsesforskere og politikere. Bogen udreder det, som er blevet lagt til grund for reformen af Fælles Mål, men som nu også er ved at blive justeret. Begrebet ”læringsmålstyret undervisning” er blevet fjernet fra alle officielle dokumenter, og de mange færdigheds- og vidensmål er blevet gjort frivillige ved en lovændring i slutningen af 2018, hvilket har givet lærerne noget myndighed og frihed tilbage. Folkeskolen efter læringsmålstyringen hhv. kritiserer beslutningsgrundlaget og giver bud på, hvad lærerne nu kan gøre med deres genvundne frihed.

Uddannelsesforskeren John Hattie har gjort sit indtog i Danmark, hvor hans metaforskning har slået rod i faglige, politiske og kommercielle miljøer. Herfra er groet en dansk forståelse af Hattie, der bl.a. er blevet omsat til: politiske initiativer (folkeskolereformen og herunder især forenklede Fælles Mål), kommunale initiativer (fx konkret 'synlig læring' i stedet for Hatties Visible Learning, der handler om at se hinandens perspektiver i læringsprocessen), lokale initiativer (skolerne, som pålægges at arbejde videre med de kommunale initiativer). Hattie på dansk - Evidenstænkningen i et kritisk og konstruktivt perspektiv indfører i Hatties forskning, og hvordan den bruges i og har taget styringen på dansk skolepædagogik. Som Hattie anvendes i Danmark er det i følge bogens forfattere tvivlsomt, hvorvidt der overhovedet er evidens for de initiativer, der bliver taget. Hertil kommer, at initiativerne groft sagt umyndiggør læreren, da Hattiebaserede koncepter og manualer angiver vejen for læring. Man bør derfor diskutere brugen af Hattie kritisk og konstruktivt i bestræbelserne på at udvikle pædagogikken og skolen – og i bestræbelserne på at justere de initiativer af ovennævnte art i den danske folkeskole. Indhold Introduktion til Hattie og synlig læring– Per Fibæk Laursen Forenklingen af Hattie og Fælles Mål – Keld Skovmand Koncepternes vagtparade: Oversættelsen af synlig læring i praksis – Jørn Bjerre og Niels Møller Know Thy Impact - blinde vinkler i John Hatties evidens-credo – Steen Nepper Larsen Et kritisk lys på John Hatties teori om Visible Learning – Thomas Rømer

Den danske folkeskole er under forandring. Det har bl.a. betydet, at læreplanerne (Fælles Mål) er blevet forenklede og nu angiver, hvad eleverne skal opnå af læring i de enkelte fag, og ikke som tidligere, hvilket indhold de skal tilegne sig. Dette er angiveligt gjort ud fra evidensbaseret uddannelsesforskning, som leverer dokumentation for, hvad der virker i undervisningen. Men hvad hjælper det at formulere læringsmål i stedet for indholdsmål? Og er der overhovedet evidens for at gøre det? Uden mål og med rummer en kritisk analyse af den måde, erfaringer fra Ontario er blevet overført til en dansk reform- og skolesammenhæng på. Den stiller sig samtidig kritisk til den danske brug af international empirisk uddannelsesforskning, som bruges til at legitimere læreplansreformen med. Forfatteren viser gennem et ihærdigt analysearbejde, hvordan der er opstået en ’empirisk kortslutning’, da der ikke er sammenhæng mellem forskningens evidente resultater og den politiske brug heraf. Uden mål og med er et vægtigt og vigtigt bidrag til den skolepolitiske debat og leverer et refleksionsgrundlag, som alle, der arbejder med at implementere skolereformen og med at indføre læringsmålstyret undervisning, kan have glæde af at kende til, inden de vælger, hvordan de vil forstå og formulere læringsmål. Bogen giver et eksemplarisk blik ind i forholdet mellem uddannelsesforskning og uddannelsespolitik, som kan bruges af enhver, der studerer for i fremtiden at bidrage til en bedre folkeskole.

Religion nu 3 Arbejdsbog er et engangsmateriale - elevens egen bog - der knytter sig til grundbogen. Arbejdsbogens indeholder opgaver til samtlige af grundbogens opslag og begreber. Se årsplan for Religion nu 3, hvor bogens begreber er listet op.

Religion nu 3 viser eleverne i 3. klasse, at de er omgivet af religion. Bogen giver dem viden til at forstå religion i deres omgivelser. Religion nu 3 indeholder følgende kapitler: Hvad skal der ske? Befrielse Paulus Pligt Menneskets møde med det hellige Se en årsplan for Religion nu 3 her.

Medborgerskab handler om at bringe sig selv i spil. Medborgere er vi, når vi sammen med andre forholder os til det samfund, vi lever i, når vi tager stilling i politiske spørgsmål, og når vi handler for at skabe forandring og udvikling i civilsamfundet, på uddannelsesstedet eller på arbejdspladsen. 'Medborgerskab på spil – 12 begreber og 12 tænkere' belyser medborgerskabets mange facetter ved at sætte det i relation til elleve andre begreber, som alle er nødvendige for at forstå de problemstillinger, der knytter sig til medborgerskabsdiskussionen i dag. Bogen giver indsigt i og udfordrer forståelsen af medborgerskab både i teori og praksis. Ad fontes! – tilbage til kilderne – var renæssancehumanismens slagord, og det, der førte Luther til selv at studere kristendommens kildetekster og oversætte Det Nye Testamente. Her er det ikke kristendommens kildetekster, det drejer sig om, men derimod kulturens og demokratiets: I et bredt udvalg af tekster af centrale tænkere – fra Aristoteles over Martin Luther og Hannah Arendt til Charles Taylor – får læseren mulighed for at vende sig mod kilderne for selv at tage stilling til, hvad der ligger til grund for nogle af vore mest centrale værdiforestillinger.

Religion nu 2. Lærervejledning giver læreren overblik over faget og over planlægningen og gennemførelsen af undervisningen. Overblik Får du med undervisningsmetoder, der fokuserer på læring gennem samtalen, synet, sproget og kroppen. Hertil kommer metoder og kopiark til evaluering og med overblikskort, der gengiver religionernes grundlæggende strukturer og begreber. Planlægningen og gennemførelsen af undervisningen Får du gennem et redskab til årsplanlægningen og med side-for-side-vejledningen, der beskriver, hvordan en undervisningslektion forberedes og gennemføres. Se årsplan for Religion nu 2.

Religion nu 2 Arbejdsbog er et engangsmateriale - elevens egen bog - der knytter sig til grundbogen. Arbejdsbogens indeholder opgaver til samtlige af grundbogens opslag og begreber. Se årsplan for Religion nu 2, hvor bogens begreber er listet op.

Religion nu 2 viser eleverne i 2. klasse, at de er omgivet af religion. Bogen giver dem begreber til at tænke over det og forstå det. Religion nu 2 indeholder følgende kapitler: Hvad har vi lært? Synd og tilgivelse Peter Venskab Guder og profeter Se årsplan for Religion nu 2 her.

Religion nu 1. Lærervejledning giver læreren overblik over faget og over planlægningen og gennemførelsen af undervisningen. Overblik Får du med undervisningsmetoder, der fokuserer på læring gennem samtalen, synet, sproget og kroppen. Hertil kommer metoder og kopiark til evaluering og med overblikskort, der gengiver religionernes grundlæggende strukturer og begreber. Planlægningen og gennemførelsen af undervisningen Får du gennem et redskab til årsplanlægningen og med side-for-side-vejledningen, der beskriver, hvordan en undervisningslektion forberedes og gennemføres. Se årsplan for Religion nu 1.