Kirsten Beedholm Poulsen

Sygeplejens superhelte handler om sygeplejeteori og hædrer en række af de teoretikere, der står bag fagets vigtigste tankegods. Bogen viser, hvordan sygeplejens egne teorier kan forbedre klinisk sygeplejepraksis og styrke sygeplejerskers fagidentitet. Bogen består af ti kapitler, som kaster lys over sygeplejeteoriens rødder og fortsatte relevans i klinisk sammenhæng. Bogens hoveddel består af syv kapitler, som med udgangspunkt i hver deres case demonstrerer, hvordan sygeplejeteori kan tænkes med, når sygepleje planlægges og udføres. De indledende og afsluttende kapitler diskuterer, hvad der kendetegner sygeplejeteori, hvordan viden udvikles til teori, og hvilket behov der vil være for sygeplejeteori i fremtidens sundhedsvæsen. Sygeplejens superhelte henvender sig til alle sygeplejestuderende i grunduddannelsen samt deres undervisere i den teoretiske undervisning og deres vejledere i klinisk praksis. Med sit forskningsbaserede afsæt er bogen også relevant for studerende på de sygeplejefaglige efter- og videreuddannelser samt i andre uddannelser, hvor sygeplejeteori er relevant.

Få den nyeste viden og tendenser i den populære grundbog i sygepleje. I 3. udgave af Fag - grundbog i sygepleje får du en introduktion til de faglige, organisatoriske og uddannelsesmæssige rammer, som sygeplejen udfolder sig indenfor. Bogen er målrettet professionsbachelorniveau og kan primært benyttes på sygeplejerskeuddannelsen som grundbog. Målet er, at sygeplejestuderende får et godt grundlag for at arbejde refleksivt med sygepleje som fag, der praktiseres i en kontekst bestemt af historiske, sociale og politiske forhold. Bogens 3. udgave er opdateret med ny viden i forhold til de ændrede retningslinjer, og der er et øget fokus på de centrale begreber 'klinisk beslutningstagen' og 'klinisk lederskab'. Kapitlerne er didaktisk bearbejdet og struktur og sprog fremstår klart og præcist. Alle kapitler i bogen er fagfælledømt af eksperter med specialviden.

Sygeplejersker i den primære sundhedssektor skal i stigende grad kunne håndtere, pleje og behandle borgere med vanskelige sundhedsfaglige problemstillinger. Det sker fordi flere og flere borgere behandles i eget hjem eller på institutioner uden for sygehusene. Samtidig er sygeplejen inden for den primære sundhedssektor kendetegnet ved, at samarbejdet mellem sektorer og institutioner er under konstant forandring. På den måde opstår nye samarbejdsflader mellem institutioner og andre aktører, hvilket stiller store krav til sygeplejerskernes forståelse af de rammer, de arbejder indenfor. I bogen får du en indføring i de rammer, vilkår og udfordringer, som knytter sig til feltet vedrørende sygepleje i den primære sundhedssektor. Bogen bidrager med perspektiver til at opnå dybere forståelse og refleksion over den komplekse virkelighed, som sygeplejersker i det nære sundhedsvæsen må agere i. Gennem de 18 kapitler i bogen diskuteres, problematiseres og udfordres forståelser af, hvilken viden og hvilke kompetencer og færdigheder der er behov for hos sygeplejersker i det primære sundhedsvæsen. Borgernær sygepleje. Viden og kompetencer i det nære sundhedsvæsen er især målrettet til sygeplejersker, der tager specialuddannelse i borgernær sygepleje, men henvender sig også til sygeplejestuderende og andre sundhedsprofessionelle med interesse for den borgernære sygepleje.

Bachelorprojekter indenfor det sundhedsfaglige område - indblik i videnskabelige metoder er et kalejdoskopisk blik ind i en række udvalgte metoder, der kan fungere som øjenåbner for muligheder, praktiske metodiske guidelines, ledetråde og greb. Endvidere er alle kapitler forsynet med en række anvisninger til anden relevant litteratur til yderligere fordybelse i de konkrete metoder. Hovedvægten af de metodiske kapitler er lagt på forskellige typer af studier af litteratur samt empiriske studier med brug af spørgeskemaer, interviews, observation, foto mv. Derudover beskrives forskellige former for studier med intervention som sigte. Denne nye udgave er stærkt opdateret og udbygget med tre nye metoder: casestudier, aktionsforskning samt tværsnits- og kohortestudier. Kapitlerne er alle skrevet af forfattere, som har specifik forstand på eller erfaring med de konkrete metoder. Bogen indledes med et kapitel om at komme i gang med et sundhedsfagligt (professions)bachelorprojekt. Derefter følger et kapitel om litteratursøgning og 22 forskellige bud på metoder, som kan anvendes i bachelorprojekter. Endelig afrundes bogen med et kapitel om bachelorprojektets afslutning, herunder formidling af fund og resultater. Målgruppen for bogen er primært studerende og undervisere inden for professionsbacheloruddannelserne på sundhedsområdet: afspændingspædagogik og psykomotorik, biomedicinsk laboratorieanalyse, ergoterapi, ernæring og sundhed, fysioterapi, global nutrition and health, jordemoderkundskab, radiografi samt sygepleje. Ligeledes henvender den sig til diplomstudierne inden for sundhedsområdet. Der er endvidere en stor overbevisende tro på, at bogen også kan anvendes inden for andre professionsbacheloruddannelser, såsom socialrådgiver, optometri, tandpleje mv. Bogen bør introduceres til de studerende i begyndelsen af deres uddannelse, så de løbende oplæres i at gøre brug af en eller flere metoder gennem deres projekt- og eksamensopgaver.

Sygeplejens superhelte hædrer en række af de teoretikere, der står bag sygeplejefagets vigtigste tankegods og teorier. Bogen viser, hvordan sygeplejens egne teorier kan forbedre klinisk sygeplejepraksis og styrke sygeplejerskers fagidentitet, og henvender sig til alle sygeplejestuderende på grunduddannelsen samt deres undervisere i den teoretiske undervisning og deres vejledere i klinisk praksis. Men bogen er – med sit forskningsbaserede afsæt – også relevant for studerende på de sygeplejefaglige efter- og videreuddannelser samt i andre uddannelser, hvor sygeplejeteori er relevant. I denne 2. udgave er bogen udvidet med fire nye kapitler og består nu af 14 kapitler, som kaster lys over sygeplejeteoriens rødder og fortsatte relevans i klinisk sammenhæng. De nye kapitler omhandler: den nordiske caritastanke som formuleret af Katie Eriksson, teorien om velvære udviklet af Katharine Kolcaba, Davina Allens teori om sygeplejerskers usynlige arbejde samt en ny dansk tænkehorisont kaldet Excellent Sygepleje. Derudover er kapitlet om Fundamentals of Care revideret, så det tydeligere fremgår, hvordan begrebsrammen kan anvendes som udgangspunkt for integration af sygeplejeteori, filosofi og forskning i praksis.

Bachelorprojekter inden for det pædagogiske område er et kalejdoskopisk blik ind i en række udvalgte metoder til brug i udarbejdelsen af bachelorprojekter. Bogen er opdelt i en indledende og afsluttende del, og derimellem fem metodedele: Metoder med anvendelse af litteratur. Interview, observation og casestudie. Narrative metoder. Spørgeskemaundersøgelser. Studier med intervention. Kapitlerne er alle skrevet af forfattere, som har specifikt kendskab til og forstand på eller erfaring med de konkrete metoder. Bogen henvender sig primært til studerende og undervisere inden for professionsbacheloruddannelser på det pædagogiske område.

I takt med ændringer i den danske velfærdsmodel, kommer også velfærdsstatens professionelle under større pres. Prestigen omkring professio­nerne er ikke længere given, og vidensgrundlaget, som professionelle bygger deres autoritet og arbejde på, defineres ikke længere alene af de professionelle selv. Denne antologi tematiserer den udvikling, professionerne gennemgår, i forhold til velfærdsstatens udvikling. Antologien tematiserer forandringer i professio­nernes rekruttering, status og identitet, herunder spørgsmål om professionernes muligheder for fortsat at spille en afgørende rolle i forhold til velfærdsstatens udvikling. Bogen henvender sig til forskere, undervisere og studerende ved universiteter og profes­sionshøjskoler, politiske beslutningstagere og aktører i det professionelle felt. Med bidrag af Martin Blok Johansen, Alexander von Oettingen, Anne Marie Pahuus & Cecilie Eriksen, Jens­ Christian Smeby & Lars Inge Terum, Tom Skauge, Harald Grimen & Anne Elizabeth Stie, Katrin Hjort, Lars Thorup Larsen, Hans Jørgen Staugård, Gitte Sommer Harrits, Søren Gytz Olesen, Jette Steensen, John Benedicto Krejsler, Kirsten Beedholm, Lene Storgaard Brok, Marie Østergaard Møller, Kaspar Villadsen, Anders Buch, John Gulløv og Andreas Rasch ­Christensen