Kirjojen hintavertailu – 12 859 818 kirjaa ja 27 kauppaa

Kirjailija

Kirsten Hastrup

Kirjat ja teokset yhdessä paikassa: 18 kirjaa, julkaisuja vuosilta 1990–2025, suosituimpiin kuuluu Klassiske og moderne antropologiske tænkere. Vertaile teosten hintoja ja tarkista saatavuus suomalaisista kirjakaupoista.

18 kirjaa

Kirjojen julkaisuvuodet: 1990–2025.

Kvalitative metoder

Kvalitative metoder

Svend Brinkmann; Charlotte Andreas Baarts; Barbara Czarniawska; Peter Dahler-Larsen; Norman Denzin; Bent Flyvbjerg; Morten Frederiksen; Judy Gammelgaard; Bente Halkier; Martyn Hammersley; Kirsten Hastrup; Bo Jacobsen; Casper Bruun Jensen; Frederikke Skaaning Knage; Søren Kristiansen; Unni Lind; Kennet Lynggaard; Perle Møhl; Anne-Kirstine Mølholt; Henrik Kaare Nielsen; Kristian Nødvedt Knudsen; Louise Jane Phillips; Pernille Rasmussen; Jakob Steensig; Thomas Szulevicz; Dorte Marie Søndergaard; Lene Tanggaard Pedersen

Gyldendal
2025
sidottu

Halvin toimitettuna 76,80 €

KVALITATIVE METODER belyser, hvordan mennesker oplever og beretter om verden, hvordan de agerer, og hvordan menneskelige fænomener fremtræder og udvikler sig i komplekse sammenhænge. I denne 4. udgave er samtlige kapitler reviderede og opdaterede, og indeholder bl.a. nye kapitler om digital etnografi, kvalitative forløbsstudier, forandringsorienteret forskning, sensoriske metoder, Arts-Based Research og feministisk inspireret metodologi, og er velegnet for både studerende og erfarne kvalitative forskere. Bogens 29 kapitler giver en indføring i de kvalitative metoders teori, men lægger først og fremmest vægt på konkret at beskrive den håndværksmæssige kunnen, som præger indsigtsgivende kvalitative studier. Bogen tilbyder et overblik over typiske, kvalitative metoder, og hvordan disse anvendes i dansk og international kontekst. Kvalitative metoder har været i hastig vækst i human- og samfundsvidenskaberne i de seneste ca. 25 år, og forskere har på tværs af faggrænser udviklet et væld af forskellige teknikker, tilgange og perspektiver. De beskrevne metoder er på forskellig vis egnede til at beskrive, forstå, fortolke og analysere den menneskelige erfarings mange nuancer og kvaliteter, hvilket gør denne bog til et centralt værktøj og supplement for mange forskellige fag og uddannelsesniveauer. Svend Brinkmann er professor i psykologi ved Aalborg Universitet. Lene Tanggaard er professor i pædagogisk psykologi ved Aalborg Universitet.
Grøn samfundsteori

Grøn samfundsteori

Simon Kjær Hansen; Stine Krøijer; Lars Tønder; Bente Halkier; Cecilie Rubow; Kirsten Hastrup; Stefan Hermann; Anders Blok; Stefan Gaarsmand Jacobsen; Jens Villiam Hoff; Niels Albertsen; Mickey Gjerris; Nikolaj Schultz; Andy Højholdt; Frida Hastrup; Katherine Richardson Christensen; Ingrid Helene Brandt; Michele Betsill; Anne-Sofie Dichman; Jens Friis Lund; Nathalia Brichet; Mads Ejsing; Ravinder Kaur; Inge Røpke; Rebecca Leigh Rutt; Mattias Borg; Inge-Merete Hougaard; Oliver Bugge Hunt; Sofie Isager Ahl; Quentin Gausset

Gyldendal
2024
sidottu

Halvin toimitettuna 60,20 €

Der er ikke længere nogen tvivl. Klimaforandringer, artstab, forsuring af verdenshavene, forurening af drikkevand, ekstremt vejr og udpining af jord er alle videnskabeligt veldokumenterede kriser, der hører til dagens orden i det 21. århundrede. Menneskelige aktiviteter har sat omfattende spor i jordens økosystemer, og er ophav til de igangværende miljø- og klimamæssige kriser. Mennesker er også kreative og ansvarlige for at løse problemerne. Grøn samfundsteori – tanker til en økologisk krisetid er et vigtigt og rettidigt analytisk værk. Bogen introducerer til et bredt udsnit af de vigtigste tænkere, debatter og bevægelser, som beskæftiger sig med de økologiske kriser, og kommer omkring alt fra Haraway, Latour, Shiva og nye tænkere fra det globale syd til økoreligion, regenerativt landbrug, grøn dannelse, klimaaktivisme og meget, meget mere. Er man interesseret i at komme dybere ned i nogle af tidens sværeste dilemmaer, finder man i bogen et indblik i, hvordan førende stemmer inden for samfundsvidenskab, økologisk tænkning og klimaforandringer går til de igangværende kriser. Og inspiration til selv at tænke videre. Bogen er redigeret af Simon Kjær Hansen, Stine Krøijer og Lars Tønder.
Klassiske og moderne antropologiske tænkere

Klassiske og moderne antropologiske tænkere

Kirsten Hastrup; Hanne Overgaard Mogensen; Lisanne Wilken; Lotte Meinert; Sally Anderson; Susan Reynolds Whyte; Tine Gammeltoft; Christopher Gad; Helene Risør; Heiko Henkel; Mikkel Bille; Nete Schwennesen; Janne Flora; Siri Schwabe; Kasper Tang Vangkilde; Edvard Hviding; Inger Sjørslev; Theodorus Hendrikus Otto; Thomas Hylland Eriksen; Steffen Dalsgaard; Lotte Buch Segal; Gisli Pálsson; Frida Hastrup; Marianne Elisabeth Lien; Ayo Wahlberg

Gyldendal
2020
nidottu
Klassiske og moderne antropologiske tænkere er en indføring i den særlige tænkning, som antropologien har fostret. Antropologien voksede ud af en stigende interesse for at forstå den globale mangfoldighed i slutningen af det 19. århundrede, hvor hele verden var kendt og opmålt. Samtidig vidste man stadig meget lidt om, hvordan enkeltsamfund hang sammen. Det blev der rådet bod på gennem det etnografiske feltarbejde, der opstod som en ny videnskabelig metode. Det direkte møde med andre former for samfundsliv og måder at ræsonnere på lagde grunden til en særegen antropologisk tænkestil, der udfolder sig mellem konkrete detaljer og generelle begreber. I bogen præsenteres centrale antropologers arbejder gennem intellektuelle portrætter af Franz Boas, Marcel Mauss, Knud Rasmussen, Margaret Mead, Claude Lévi-Strauss, Gregory Bateson, Mary Douglas, Talal Asad, Marilyn Strathern, Bruno Latour, Anna Tsing og mange flere. Klassiske og moderne antropologiske tænkere er skrevet af antropologer fra danske, norske og islandske universiteter og er redigeret af professor emeritus Kirsten Hastrup. Bogens opbygning er enkel: Tænkerne er kronologisk ordnet efter deres fødselsår. Fødselsåret forklarer naturligvis ikke tænkningen, men det er tydeligt, at hver enkelt tænker afspejler sin tid; lige så tydeligt er det, at afspejlingen hverken er mekanisk eller uniform, og at begreber kan trække lange spor i historien. Det, der forbinder kapitlerne med hinanden, er afsættet i konkrete samfund. Bogen viser således at “klassisk” og “moderne” ikke er entydigt tidslige kategorier. Specifikke feltarbejder finder sted på bestemte tider, men de kan omsættes i mangfoldige senere læsninger. Bogen er relevant for læsere inden for alle samfundsvidenskabelige studier såvel som inden for humanistiske studier, som ønsker at forstå og udfordres på begreber som kultur, natur, globalisering, slægtskab, udveksling og meget mere. Et kortfattet overblik, der introducerer hvert kapitel, en fyldig litteraturliste og et omfattende navne- og emneregister gør bogen anvendelig som opslagsværk og som redskab for litteratursøgning.
Ind i verden

Ind i verden

Andreas Roepstorff; Anne Line Dalsgård; Cathrine Hasse; Cecilie Rubow; Charlotte Andreas Baarts; Christian Kordt Højbjerg; Esther Fihl; Eva Gulløv; Helle Bundgaard; John Aggergaard Larsen; Karsten Pærregaard; Katrine Nørgaard; Kirsten Hastrup; Perle Møhl; Pia Lundberg; Susanne Højlund; Tine Tjørnhøj-Thomsen; Tine Gammeltoft

Gyldendal
2010
nidottu
"Dette er en bok til å bli klok av." Frode F. Jacobsen, Akademiske Sygeplejersker Antropologien er en videnskab af stigende betydning også for andre fagdiscipliner, som låner metode og teori fra antropologien. I denne bog gives de nyeste eksempler på antropologernes egen metodiske praksis fra formulering af et problem til dets teoretiske løsning. Gennem konkrete beskrivelser af antropologiske undersøgelser af fx en byggeplads i København, et hjerneforskningslaboratorium, en gruppe kvinder i Vietnam, soldater i Kosovo og hemmelige selskaber i Vestafrika m.m., kvalificeres det antropologiske feltarbejde, og antropologiens særlige vidensfelt indkredses. Bogen viser den nære sammenhæng mellem teori og praksis og er dermed også et bidrag til en diskussion af nogle videnskabelige grundlagsproblemer ved begyndelsen af det 21. århundrede. [] Ind i verden. En grundbog i antropologisk metode[] er redigeret af Kirsten Hastrup, professor ved Institut for Antropologi, Københavns Universitet. Bogens små 20 bidrag er skrevet af antropologer der hovedsageligt er tilknyttet danske universiteter.
Klassisk og moderne samfundsteori

Klassisk og moderne samfundsteori

Bente Halkier; Gunnar Olofsson; Hans Henrik Bruun; Heine Andersen; Jørn Falk; Kaspar Villadsen; Kirsten Hastrup; Klaus Rasborg; Lars Bo Kaspersen; Margaretha Järvinen; Michael Hviid Jacobsen; Mikael Carleheden; Per Månson; Poul Poder; Roar Hagen; Søren Kristiansen; Thomas P. Boje; Thora Margareta Bertilsson; Uffe Østergaard; Willy Guneriussen; Christian Stenbak Larsen; Bjørn Schiermer Andersen; Anders Blok; Nauja Kleist; Christian Borch; Anders Sevelsted; Marie Bruvik Heinskou; Liv Egholm; John L. Campbell; Andreas Møller Mulvad

Gyldendal
2025
sidottu

Halvin toimitettuna 106,40 €

Klassisk og moderne samfundsteori er en indføring i de forskellige samfundsteoretiske traditioner og de dertil knyttede begreber. I denne 7. udgave er alle kapitler revideret og opdateret. Det gælder både i forhold til ny litteratur og nye teoribrydninger. Yderligere er syv helt nye kapitler blevet tilføjet. Alle bogens kapitler er beriget med refleksionsspørgsmål til brug for læseren – studerende såvel som undervisere – så bogen er nem at anvende hjemme og i undervisning. I bogens første del er hovedvægten lagt på samfundsteorier, der er udviklet fra og med nationalstatens konsolidering og industrialismens og kapitalismens gennembrud i 1800-tallet – dvs. teorier, som findes hos bl.a. Karl Marx, Herbert Spencer, Émile Durkheim, Max Weber, W. E. B. Du Bois og Georg Simmel. I anden del sættes der fokus på teorier, som har præget udviklingen frem til i dag – bl.a. sociologiske tænkere som Jürgen Habermas, Pierre Bourdieu, Michel Foucault, Niklas Luhmann, Anthony Giddens, Zygmunt Bauman, Ulrich Beck, Axel Honneth, Judith Butler og Bruno Latour samt mere tværgående teoribygninger som fænomenologi, relationel teori, pragmatisme, neoinstitutionalisme, postkolonialisme, netværksteori og rational choice-teori. Endelig sætter bogens tredje del fokus på centrale samfundsteoretiske temaer såsom medborgerskab, stat, økologi og klima, racialisering, migration, krig og køn. Klassisk og moderne samfundsteori er redigeret af Heine Andersen, Christian Borch og Lars Bo Kaspersen.
Early Ethnography in the American Arctic

Early Ethnography in the American Arctic

Kirsten Hastrup

TAYLOR FRANCIS LTD
2025
nidottu
This book offers a portrait of early ethnographic work in the American Arctic, with a focus on understanding the mutual constitution of the Inuit and their early ethnographers. It draws mainly on a rich repository of written testimonies from the early twentieth century, the ‘great ethnographic period’ when new scholarly interest in the region took off. Supplementing the movements and observations of whalers, traders, and missionaries, the early chroniclers offered new knowledge of Inuit life. Although their descriptions of the Inuit bear the marks of their time, the texts have left a deep mark on later developments and contributed to a long-lasting view of human life in the Arctic. The chapters show the infiltration of lives and landscapes, of thoughts and materials, of Inuit and ethnographers. The book will be relevant to anthropologists as well as historians, geographers, and others with an interest the Arctic region and Indigenous studies.
Early Ethnography in the American Arctic

Early Ethnography in the American Arctic

Kirsten Hastrup

TAYLOR FRANCIS LTD
2023
sidottu
This book offers a portrait of early ethnographic work in the American Arctic, with a focus on understanding the mutual constitution of the Inuit and their early ethnographers. It draws mainly on a rich repository of written testimonies from the early twentieth century, the ‘great ethnographic period’ when new scholarly interest in the region took off. Supplementing the movements and observations of whalers, traders, and missionaries, the early chroniclers offered new knowledge of Inuit life. Although their descriptions of the Inuit bear the marks of their time, the texts have left a deep mark on later developments and contributed to a long-lasting view of human life in the Arctic. The chapters show the infiltration of lives and landscapes, of thoughts and materials, of Inuit and ethnographers. The book will be relevant to anthropologists as well as historians, geographers, and others with an interest the Arctic region and Indigenous studies.
Vinterens hjerte

Vinterens hjerte

Kirsten Hastrup

G. E. C. Gads Forlag
2021
sidottu
Knud Rasmussens mange Thule-ekspeditioner og hans beretninger om dem vandt ham et ry som nationalhelt og anerkendt forsker. Med dette storværk tager Kirsten Hastrup således livtag med en af 1900-tallets helt store danske skikkelser. Bogen er ikke alene en fortælling om mennesket Knud Rasmussen, og om hvad det var, der drev ham ud i det yderste Nord. Det er også historien om, hvad det var for tanker og idealer, der herskede ved det århundredskifte, hvor han fandt sin bestemmelse, og om hvordan hans karakter blev formet af tidens videnskabelige og kulturelle horisont – som han samtidig selv bidrog til at udvide. Kirsten Hastrups bog rummer dermed en fortælling, som er langt større end Knud Rasmussens egen historie. Videnskabens, nationens og kolonialismens historie væves ind i denne fascinerende skildring af Knud Rasmussen som polarforsker, jæger og fortæller – og som et menneske, hvis hjerte bankede i takt med vinteren.6 hjerter ”Vinterens Hjerte er en fantastisk givende bog. Knud Rasmussen glædede sig over »den følelse af ren samvittighed, der ligger i, at man har bøjet en opgave ind under sin vilje og ført den igennem«. Nøjagtig det samme kan forfatteren til dette virtuose bogværk om Arktis som terræn og poesi glæde sig over at have gjort.” - Politiken Kirsten Hastrup er professor i antropologi ved Københavns Universitet. Hun har i de sidste mange år forsket i Thuleregionens historie og nutidens udfordringer for det lille samfund i Nord.
Klassisk og moderne samfundsteori

Klassisk og moderne samfundsteori

Bente Halkier; Anders Ramsay; Gunnar Olofsson; Hans Henrik Bruun; Heine Andersen; Jacob Torfing; Jørn Falk; Kaspar Villadsen; Kirsten Hastrup; Klaus Rasborg; Lars Bo Kaspersen; Margaretha Järvinen; Michael Hviid Jacobsen; Mikael Carleheden; Per Månson; Poul Poder; Roar Hagen; Søren Kristiansen; Thomas P. Boje; Thora Margareta Bertilsson; Uffe Østergaard; Willy Guneriussen; Christian Stenbak Larsen; Bjørn Schiermer Andersen; Anders Blok; Nauja Kleist; Anders Sevelsted; Marie Bruvik Heinskou; Liv Egholm; John L. Campbell

Gyldendal
2020
sidottu
Bøgerne er en indføring i de forskellige samfundsteoretiske traditioner, og de dertil knyttede begreber. Her foreligger nu en revideret 6. udgave. I 6. udgaven af Klassisk og moderne samfundsteori er alle kapitler revideret og opdateret. Det gælder både i forhold til ny litteratur og nye teoribrydninger. Yderligere er seks helt nye kapitler blevet tilføjet. Alle bogens kapitler er derudover blevet beriget med refleksionsspørgsmål til brug for læseren; studerende såvel som undervisere, så bogen er nem at anvende hjemme og i undervisning. I bogens første del er hovedvægten lagt på samfundsteorier, der er udviklet fra og med nationalstatens konsolidering og industrialismens og kapitalismens gennembrud i 1800-tallet – dvs. teorier, som findes hos bl.a. Karl Marx, Herbert Spencer, Émile Durkheim, Max Weber og Georg Simmel. I anden del sættes der fokus på teorier, som har præget udviklingen frem til i dag – bl.a. sociologiske tænkere som Jürgen Habermas, Pierre Bourdieu, Michel Foucault, Niklas Luhmann, Anthony Giddens, Zygmunt Bauman, Ulrich Beck, Axel Honneth og Bruno Latour samt mere tværgående teoribygninger som diskursanalyse, fænomenologi, relationel teori, pragmatisme, neoinstitutionalisme og rational choice-teori. Endelig sætter bogens tredje del fokus på centrale samfundsteoretiske temaer såsom medborgerskab, stat, migration og køn. En fyldig litteraturliste, der medtager både originalværker, skandinaviske oversættelser og den vigtigste sekundære litteratur på området, suppleret med et omfattende navne- og emneregister gør bogen anvendelig som opslagsværk og som redskab til litteratursøgning. Klassisk og moderne samfundsteori er skrevet af danske, norske og svenske sociologer med undtagelse af et enkelt kapitel forfattet af en amerikansk sociolog.
Kultur : den flexibla gemenskapen

Kultur : den flexibla gemenskapen

Kirsten Hastrup

Studentlitteratur
2010
nidottu
Kulturbegreppet tränger sig på. Det är inte längre förbehållet ett fåtal att uttala sig om kultur när globalisering, migration och högteknologisk kommunikation har konfronterat de flesta med bilder av och kunskap om helt andra sätt att leva. Kultur har blivit ett av de globala begrepp, som används för att förstå världens mångfald. Kultur knyter förbindelser och skapar gränser – berikar och begränsar människors utforskning av tillvaron. Kultur kan både brukas och missbrukas. I den här boken ses kulturen ur en rad olika perspektiv, som nyanserar och kompletterar varandra och som tillsammans visar kulturens komplexitet. Oavsett synsätt eller måttstock pekar kulturen i en riktning mot gemenskap. Det enskilda är alltid en del av en större helhet, som både bekräftas och utmanas genom individuell handling. Gemenskapen är flexibel; den ändrar sig i takt med att människor gör nya erfarenheter. I det ljuset är kulturen en öppning mot oanade möjligheter snarare än ett tankens fängelse . Boken är främst avsedd för studenter i kulturvetenskapliga ämnen vid universitet och högskolor. Den inleds med ett svenskt förord av Orvar Löfgren. Översättning: Sven-Erik Torhell
Mellem mennesker

Mellem mennesker

Birgitte Refslund Sørensen; Cecilie Rubow; Kirsten Hastrup; Lotte Buch Segal; Bjarke Oxlund; Helene Risør; Anja Marie Bornø Jensen; Karsten Pærregaard; Helle Bundgaard; Charlotte Bredahl Jacobsen; Katrine Schepelern Johansen; Tine Tjørnhøj-Thomsen; Helle Ploug Hansen; Steffen Jöhncke; Heiko Henkel

Gyldendal
2009
sidottu
Mellem mennesker stiller skarpt på den etiske dimension i kvalitativ forskning og spørgsmålet om, hvordan man på én gang kan forholde sig videnskabeligt og etisk til de mennesker, man studerer. Bogen er baseret på praktiske eksempler og viser gennemgående, at en etisk praksis ikke alene er mere ansvarlig over for de mennesker, der studeres. Den giver også anledning til en mere dybtgående forståelse. Mellem mennesker er skrevet som en grundbog i antropologi, men er særdeles relevant for alle studier, hvor kvalitative undersøgelser spiller en rolle. Kirsten Hastrup er professor ved Institut for Antropologi ved Københavns Universitet.
Kultur; Det Fleksible Faellesskab

Kultur; Det Fleksible Faellesskab

Kirsten Hastrup

AARHUS UNIVERSITY PRESS
2004
nidottu
Kulturbegrebet trænger sig på. Det er ikke længere forbeholdt de få at udtale sig om kultur, fordi globalisering, migrationer og højteknologisk kommunikation har konfronteret de fleste med billeder af og viden om helt andre måder at leve på. Kultur er blevet et af de globale begreber, der bruges til at forstå verdens mangfoldighed med. Kultur knytter forbindelser og skaber grænser - beriger og begrænser menneksers udfoldelse. Kulturen kan både bruges og misbruges. I Kultur - Det fleksible fællesskab ses kulturen i en række forskellige perspektiver, der kompletterer og nuancerer hinanden, og som tilsammen viser kulutrens kompleksitet. Uanset optik og målestok peger kulturen i retning af et fællesskab. Den enkelte er altid en del af et større hele, som både bekræftes og udfordres gennem individuel handling. Fællesskabet er fleksibelt; det ændrer sig i takt med, at mennekser gør sig nye erfaringer. I det lys er kulturen en åbning mod uanede muligheder snarere end et tankens fængsel.
Viden om verden

Viden om verden

Andreas Roepstorff; Cecilie Rubow; Charlotte Andreas Baarts; Christian Kordt Højbjerg; Francine Lorimer; Hanne Overgaard Mogensen; Helle Bundgaard; Henrik Vigh; Jacqueline Ryle; Karen Fog Olwig; Karsten Pærregaard; Katja Kvaale; Kirsten Hastrup; Kåre Jansbøl; Mark Vacher; Mette Nordahl Svendsen; Morten Axel Pedersen; Pia Lundberg; Sally Anderson; Steffen Jöhncke; Tine Gammeltoft; Tine Tjørnhøj-Thomsen; Vibeke Steffen; Susan Reynolds Whyte

Gyldendal
2004
sidottu
Antropologien har i mange år været centralt placeret i udviklingen og brugen af nye teorier og metoder inden for human- og samfundsvidenskaberne. I Viden om verden demonstrerer en række danske forskere, hvordan generel antropologisk viden bliver til gennem en analyse af konkrete sociale forhold. Viden om verden kompletterer den stærkt roste Ind i verden (2003) - også redigeret af Kirsten Hastrup - der viser, hvordan afsættet for den antropologiske viden er et konkret personligt engagement i andre menneskers liv i form af det etnografiske feltarbejde. I Viden om verden er tyngdepunktet forskudt fra metoden til resultaterne, og dermed fra det personlige engagement i felten til det almene vidensudbytte. Den proces, hvormed man kommer fra det empiriske materiale til en egentlig videnskabelig viden, er en analytisk proces. Bogen viser, hvordan denne foregår i praksis i et teoretisk ræsonnement over det konkrete empiriske materiale. Resultatet af analysen er en viden af almen karakter om f.eks. socialitet, solidaritet, handling, intentionalitet, modernitet - for blot at nævne enkelte overskrifter på bogens kapitler. Bogen afsluttes med en diskussion af selve det vidensbegreb, der driver den antropologiske forskning, og det vises, hvordan viden om verden også er en viden i verden - dvs. en virkningsfuld del af samfundet. Viden om verden er redigeret af Kirsten Hastrup, professor ved Institut for Antropologi, Københavns Universitet. Bogens 20 bidrag er alle skrevet af antropologer tilknyttet danske universiteter og forskningsinstitutioner.
A Place Apart

A Place Apart

Kirsten Hastrup

Clarendon Press
1998
sidottu
A Place Apart offers a rich and reflective representation of Iceland and Icelanders today. Kirsten Hastrup draws upon extensive first-hand research, but also upon her original theory of what anthropology is and should be, which this book exemplifies. In two previous books she studied the processes and patterns which shaped Icelandic society from medieval times to the nineteenth century; now she brings this historical study up to date by drawing out the dominant themes in present-day Icelandic self-understanding. In many ways Icelanders' sustained image of themselves as a singular people in the world refracts the actual social reality. The image tends to favour particular interpretations of history as well as particular social groups, as Hastrup shows through analyses of tradition and ideology, landscape and memory, community and honour. She investigates the ways in which everyday life is informed by a living tradition and a stress on the historical depth and cultural uniqueness of this place apart. The result is a renewed sense of the texture of the Icelandic world, seen not as a static and prescriptive culture, but rather as a space within which Icelanders are suspended between modernity and consciousness of the antiquity of Icelandic values, between presentness and pastness.
A Passage to Anthropology

A Passage to Anthropology

Kirsten Hastrup

Routledge
1995
sidottu
The postmodernist critique of Objectivism, Realism and Essentialism has somewhat shattered the foundations of anthropology, seriously questioning the legitimacy of studying others. By confronting the critique and turning it into a vital part of the anthropological debate, A Passage to Anthropology provides a rigorous discussion of central theoretical problems in anthropology that will find a readership in the social sciences and the humanities. It makes the case for a renewed and invigorated scholarly anthropology with extensive reference to recent anthropological debates in Europe and the US, as well as to new developments in linguistic theory and, especially, newer American philosophy. Although the style of the work is mainly theoretical, the author illustrates the points by referring to her own fieldwork conducted in Iceland. A Passage to Anthropology will be of interest to students in anthropology, sociology and cultural studies.
A Passage to Anthropology

A Passage to Anthropology

Kirsten Hastrup

Routledge
1995
nidottu
The postmodernist critique of Objectivism, Realism and Essentialism has somewhat shattered the foundations of anthropology, seriously questioning the legitimacy of studying others. By confronting the critique and turning it into a vital part of the anthropological debate, A Passage to Anthropology provides a rigorous discussion of central theoretical problems in anthropology that will find a readership in the social sciences and the humanities. It makes the case for a renewed and invigorated scholarly anthropology with extensive reference to recent anthropological debates in Europe and the US, as well as to new developments in linguistic theory and, especially, newer American philosophy. Although the style of the work is mainly theoretical, the author illustrates the points by referring to her own fieldwork conducted in Iceland. A Passage to Anthropology will be of interest to students in anthropology, sociology and cultural studies.
Nature and Policy in Iceland 1400-1800

Nature and Policy in Iceland 1400-1800

Kirsten Hastrup

Clarendon Press
1990
sidottu
The Icelandic Free State which flourished from 930 to the middle of the thirteenth century gave rise to a sophisticated political system and had a rich literary culture. However, by 1400 the structure of this society had begun to crumble. The following period, from 1400 to 1800, has been largely overlooked by scholars. In this book Kirsten Hastrup offers an analysis of Icelandic society during a period of remarkable social disintegration and technological decline. She approaches the subject from a variety of angles, juxtaposing the economic, social, and political orders with concepts of humanity, fate, and nature, and providing the reader with a comprehensive picture of Icelandic society in the period. Her analysis shows how the dissolution of the ancient order must be attributed to internal factors of culture and mentality, as well as to the external ones of natural catastrophe and commercial exploitation. She ends the book with a valuable discussion of the nature of causation in history.