Kirsten Toftegaard

Dranella er ikke blot et navn i rækken af danske modebrands. Dranella er et vidnesbyrd om en tid, hvor grundlaget for dansk tøjdesign ændrede sig radikalt. Fra en gård i Fredericia skabte Søs og Ib Drasbæk i slutningen af 1950’erne en modevirksomhed, der som den første i Danmark producerede modetøj til ’almindelige’ unge mennesker. Med udgangspunkt i Museum Midtjyllands enestående samling af Dranellas kollektioner, modefotos og modelskitser bliver historien om Dranella og den tid, virksomheden var en del af, fortalt i ord og billeder. Etnolog Marie Riegels Melchior, historiker Kirsten Toftegaard og designer og Søs Drasbæks niece Anne Damgaard udfolder fortællingen om Dranella fra de første designs i 1960’erne over storhedstiden i 1970’erne og 1980’erne, til virksomheden blev solgt i år 2000. Modeskribenten Lotte Tegner Freddie beskriver i sit forord det danske modeeventyr, som Dranella var med til at forme.

Stoftrykteknikken giver mulighed for at dekorere et færdigvævet tekstil med en kombination af mønstre og motiver, der leger med rytme og repetition, taktilitet og struktur, farver og lys, todimensionalitet og illusionen af tredimensionalitet. I Danmark bidrog tekstilkunstnere som for eksempel Marie Gudme Leth, Helga Foght, Inge Ingetoft, Arne Jacobsen, Dorte Raaschou og Grete Ehs Østergaard til at give vores internationalt anerkendte boligkultur en karakteristisk identitet. Denne bog udfolder stoftrykkets betydning og mangfoldighed gennem Designmuseum Danmarks overdådige samling, som strækker sig over cirka 100 år. Bogen præsenterer udviklingen fra de første forsøg med batik og bloktryk til rammetryk og moderne digitale tryk.

I denne biografi fortæller forfatteren Kirsten Toftegaard hele historien om en af dansk kunsthåndværks vigtigste skikkelser: Marie Gudme Leth. Marie Gudme Leth (1895-1997) var blandt pionererne, der i slutningen af 1920’erne genindførte stoftrykket som kunsthåndværk i Danmark. Hun skabte en række klassiske stoftryksmønstre, der åbnede danskernes øjne for farverige tekstiler fyldt med humor og livsglæde. Tekstilerne var uhyre populære i tiden, og populariteten blev ikke mindre, da hun solgte tre mønstre til Dronning Ingrid, som blandt andet blev benyttet til gardiner til de tre små prinsessers værelser på Amalienborg og til møbelstof til Dannebrog. Gudme Leths mønstrede stoffer blev præsenteret på de mange kunsthåndværkerudstillinger, der blev afholdt overalt i landet. Desuden deltog hun i den bølge af udstillinger i udlandet, der med stor succes præsenterede dansk kunsthåndværk. Gudme Leth var en ambitiøs, selvstændig kvinde, der havde sit eget firma, Dansk Kattuntrykkeri, hvilket ikke var almindeligt i samtiden. Hun var en forgangskvinde, der offentligt italesatte kvinders ret til uddannelse og beskrev for pressen vanskelighederne ved sit fag. I Berlingske Aften kritiserede hun i 1946 Varedirektoratet i forbindelse med forsøget på at få eksporteret trykte tekstiler til udlandet.