Klaus G. Grunert

Mad, mennesker og måltider sætter mad og måltider i et socialt, kulturelt og psykologisk perspektiv. Bogen beskriver, hvad mad betyder for mennesker i forskellige sammenhænge, og hvilken rolle måltidet spiller i hverdagen - både i den private husholdning og i institutioner som børnehaver, skoler, hospitaler og plejehjem. Mad, mennesker og måltider fortæller også om de symbolske og kulturelle betydninger, der knytter sig til forskellige fødevarer, om sammenstød mellem madkultur, sundhed og miljøhensyn og om fødevareteknologi. Bogen behandler desuden madens rolle i forhold til normer, menneskers selvforståelse og identitet og i forhold til kultur, politik og religion. Endvidere belyses emner som spiseforstyrrelser, social ulighed i kostvaner, sociale aspekter af overvægt og fedme og moderne sundhedsdyrkelse. I denne 3. udgave af bogen er alle kapitler grundigt revideret og opdateret, og bogens område er bredt ud med en række nye temaer som madlavning, madindkøb, måltider i socialpolitikken, de globale fødevaresystemer, bæredygtigt fødevareforbrug samt mad og medier. Bogen er baseret på dansk og international samfundsvidenskabelig forskning og samler den nyeste viden på området. Mad, mennesker og måltider henvender sig primært til studerende på professionsbacheloruddannelsen i ernæring og sundhed, men er også relevant på de fleste uddannelser, der har med mennesker og måltider at gøre, fx sygeplejerske-, lærer- og pædagogstuderende. Bogen er egnet både til universiteter og på professionsbachelorniveau og kan ligeledes læses af praktikere og alment interesserede inden for området.

Das Buch präsentiert einen neuen Ansatz zur Analyse von Konsumentenverhalten. Im Zentrum steht der Begriff der kognitiven Struktur: die Gesamtheit von Erfahrungen, Wünschen und Kenntnissen eines Konsumenten in Bezug auf eine Produktklasse. Es wird ein Modell kognitiver Strukturen entwickelt und gezeigt, wie sich die kognitive Struktur sowohl auf das Kaufverhalten als auch auf das Verhalten von Respondenten in einer Erhebungssituation auswirkt. Von daher wird es möglich, theoretisch begründet ein Verfahren zur Messung kognitiver Strukturen zu entwickeln. Dieses Verfahren gründet auf qualitative Erhebungsmethoden, die dann in quantitative Schätzungen der kognitiven Struktur umgesetzt werden. Es wird in drei empirischen Studien erprobt, wobei sowohl Reliabilität als auch prognostische und nomologische Validität untersucht werden. Es wird begründet, daß die Messung kognitiver Strukturen in der Konsumforschung langfristig die Einstellungsforschung ablösen könnte.