Kristian Leth

Bibelen og kristendommen er gjenstand for økende nysgjerrighet og debatt – ikke bare som religion, men som nøkkel til å forstå vår historie, kultur, språk og politikk. I denne kritikerroste boken tar den danske forfatteren Kristian Leth for seg ideene bak verdens største religion. Uten selv å være troende, og med et intellektuelt overskudd, forteller han historien om hvordan kristendommens forestillingsverden har formet virkeligheten gjennom to tusen år. Verdens viktigste bok er en personlig og skarpsynt lesning av en religion som fremdeles preger den sekulære tankegangen – ofte uten at vi er klar over det.

Maria fra Magdala er en tegneserieroman om Jesus og hans tid. Gjennom Marias blikk følger vi de som flokker seg rundt snekkersønnen fra Nazaret, og slik blir vi vitne til alt det ubegripelige som skjer. Yosi vil gjøre alt for sin søster Maria, hun trenger hjelp. Alle vet det. For om natten er det demonene som herjer, de river og flår og vil ikke slippe taket i henne. Faren mener at Marias oppførsel er et tegn på urenhet og fordervelse. Og han advarer: Hold dere borte fra alle de hellige mennene, de som står på torvet og de som roper i ørkenen. Det er bare tull alt sammen. Eller er det det? I og rundt Genesaretsjøen går det rykter om mirakler og nye tider. En dag skjer det noe som endrer alt for Yosi og Maria. De møter en som ikke ligner noen andre. Jesus snakker så underlig, direkte og provoserende, men likevel er det som om han trekker et spor av håp etter seg. Spørsmålet er om han er til å stole på. Tegneserieromanen er blitt til i et samarbeid mellom Kristian Leth og Peter Snejbjerg. De forteller med samme kraft og selvfølgelighet som de finner i Bibelens tekster.

KRISTENDOMMEN danner grundlag for vores bevidsthed BIBELEN er verdens vigtigste bog GUD er måske ikke den du tror JESUS vendte verden på hovedet PAULUS grundlagde kristendommen TRO er en revolutionær tanke DE KRISTNE blev opfattet som asociale ateister DJÆVLEDYRKELSE er en moderne opfindelse HIMLEN og HELVEDE findes ikke i Bibelen DOMMEDAG skulle være sket for 2000 år siden. Vi danskere er måske ikke så sekulære som vi selv går rundt og bilder os ind. KRISTIAN LETH knækker den store kode som har formet vores samfund siden år 0.” Jeg håber mere end noget andet, at læseren i løbet af bogen forstår, at det ikke er de andre ude i verden, der er de mærkelige, mens vi her i Danmark er mere rationelle og fornuftige. Jeg håber, at man ved endt læsning forstår, at historisk set, så er der intet logisk eller uundgåeligt ved vores vestlige, danske virkelighedsforståelse. I det store perspektiv, så er det os, der er de mærkelige. Og for at se det klart, må vi først finde ud af, hvor vores mærkelige ideer kommer fra.”

Med erindringsværket Afstanden sætter Kristian Leth punktum for anmelderrost trilogi. Kristian Leth afrunder sit moderne epos med Afstanden - sidste bog i erindringstrilogien, der samler op på de første værker og bringer barndommens uskyld og fortiede traumer ind i voksenlivets indsigter og levede liv. Afstanden kredser om temaer som forældreskab, arv, generationer, maskulinitet, det gode liv og udkommer den 11. april på Forlaget Gladiator. “At give folk adgang til en er at give dem mulighed for at såre en. At elske sine børn kan føles som at give dem direkte adgang til ens følelser. Sådan tror jeg ikke det skal være, jeg tror man skal passe på, bevare den afstand, der gør at man ikke selv kollapser, netop når de har brug for en, fordi de har det svært. Barnets smerte bliver til ens smerte. Men det hjælper ikke barnet. Og slet ikke en selv. At elske et menneske er i sin sundeste form at bevare afstanden til den anden.”

En bog til børn og unge om en verden fuld af håb. Det kan være ret barskt at følge med i nyhederne. Der er krig tæt på Danmark, klimakrisen raserer, og alle steder skændes politikerne. Man kan næsten ikke lade være med at tænke, at verden har det rimelig skidt. Men faktisk er det langtfra hele sandheden. For gennem det sidste århundrede er Jorden blevet et bedre sted at være på næsten alle tænkelige måder. Vi lever længere og mere trygt end nogensinde, og vi har allerede reddet mange dyrearter fra udryddelse. Der er selvfølgelig store udfordringer, som vi skal gøre noget ved – den globale opvarmning for eksempel – men der er ingen grund til at opgive håbet. Tværtimod. Når man gemmer sig under dynen, ser alt sort ud, men lige så snart man kigger ud, er lyset der. Vi bliver hele tiden bedre til at passe på hinanden og på planeten, og du kan godt begynde at glæde dig til dagen i morgen! Bogen er illustreret af Emil Landgreen. Kristian Leth er 42 år, musiker, journalist og uddannet fra Forfatterskolen. Har tidligere udgivet blandt andet Håb – et forsvar for fremtiden og senest de autofiktive værker En vej ud af tågen og En tid med mirakler. Har siden 2014 boet i Brooklyn i New York med sin kone og sine tre børn.

“Det, jeg skriver, sætter sig i din bevidsthed. For eksempel en gigantisk flok af spurve, duften af forårsregn, en messingmaskine under jorden, der langsomt driver kontinentalpladerne mod hinanden, et lyn fikseret i et øjeblik mellem dets mystiske ophav i de elektriske sortskyer og dets samtidige ankomst i jorden under os, dets væren begge steder på samme tid, både udspring, afsked, rejse, ankomst og opløsning på samme tid. Sådan er teksten, som det lyn. Jeg skriver det lige nu. Og ligegyldigt hvornår du læser det, er det dette nu, du oplever.” En tid med mirakler er anden bog i erindrings-trilogien, der begyndte med En vej ud af tågen. Det er en bog om den ensomhed, der har fulgt forfatteren hele livet. Et essay om kærlighed og længsel og begær. En dagbog fyldt med fragmenter og drømme, fortællinger og undren og en spirende fejring af livet, som det findes igen efter mange års sorg.

"Bag tågen gemmer sig noget. Men der er et valg. Enten forsøger jeg at kortlægge det, jeg har glemt. At begive mig ud i tågen. Eller også udskyder jeg det. Igen. Lever videre i uvidenhed. Det er egentlig ikke et valg." En vej ud af tågen er ikke en roman, det er heller ikke erindringer, pænt ordnet fra en ende af, det er måske et essay. Om at huske det glemte, om at eje sin egen fortælling, om at være far og om at fortælle historier.

Vi mennesker har altid forudsagt verdens nære undergang. I dag fylder historier om klima, terror og pandemier aviser, tv og hjemmesider. Alle har et take på, hvordan verden snart ender eller i det mindste forværres dramatisk. Det er umoderne at håbe og tro på fremtiden. Optimisme er naivt. Det er uncool at være entusiastisk, når det kommer til verdens skæbne. Men hvorfor er det sådan? Er fremtidsfrygt noget unikt for denne tid? Og er den egentlig mere velbegrundet i dag end tidligere? Hvad gør den ved os? Og hvad gør det ved vores børn, at de vokser op i det, mange tror er en undergangstid? Håb – Et forsvar for fremtiden er en poetisk og personlig, men også helt konkret beskrivelse af, hvorfor vi må og skal udskifte frygt med håb. I bogen aflyser Kristian Leth dommedag og forklarer, hvorfor vi egentlig har grund til at være mere optimistiske nu end nogensinde før. ”Som arkitekt lever og ånder jeg for at give form til den fremtid, jeg drømmer om at leve i. En fremtid, som jeg ser frem til med dyb optimisme. Med denne bog får Kristian Leth os til at rette ryggen, løfte blikket, lette sindet og turde håbe.” Bjarke Ingels ”En velkommen kritik af tidens lammende alarmisme. Uden at negligere klodens problemer viser Leth, at mange ting er bedre, end vi tror, og at det udbredte sortsyn risikerer at forhindre os i at løse de problemer, der findes. Det bør i sig selv indgyde håb, at en forfatter som Leth findes, der uden for de akademiske mure skriver vedkommende og selvstændigt på baggrund af grundig research.” Svend Brinkmann

"Rejser i Danmark" er et gennemillustreret halvårsmagasin med primært større artikler, reportager og essays om Danmarks historie, kultur, kunst, natur og geografi. I premierenummeret artikler om bl.a.: Kampen om Frihedsmuseet / Ribe - Skandinaviens første by / København i film og drømme / Arne Jacobsens Gentofte: Udsigt til fremtiden / En tur i byen (København 1985) / Fotoreportage af Jan Grarup fra Sønderjylland: Grænseland / Anholt United

"Rejser i Danmark" er et gennemillustreret halvårsmagasin med primært større artikler, reportager og essays om Danmarks historie, kultur, kunst, natur og geografi. I premierenummeret artikler om bl.a.: Kampen om Frihedsmuseet / Ribe - Skandinaviens første by / København i film og drømme / Arne Jacobsens Gentofte: Udsigt til fremtiden / En tur i byen (København 1985) / Fotoreportage af Jan Grarup fra Sønderjylland: Grænseland / Anholt United

Kristian Leth er over det hele. Som radiomand, musiker, filosof, samfundsdebattør – og digter. Han er helt sin egen, både i sin tilgang til stoffet, som radiomand med sine montager, i det nys udkomne dobbeltskrift Historien om det hele som sparringspartner til DNA-forsker Eske Villerslev, og i sit meget brede interessefelt, som spænder lige fra norsk black metal via kristendom i den selvplagede puritanisme, som den kommer til udtryk i kroppens spægelse i vor tids helligdom, de hellige almindelige motionscentre og okkultisme på Haiti. – Og så er det jo alligevel en linje i det: det immaterielle. Hans band hedder betegnende nok The William Blakes. Også som digter er Kristian Leth sin egen. Fra debuten, den næsten spæde minimalistiske Land i 2002 til Besværet 2008 og Før og efter videnskab 2014. Der er en særlig snusfornuft over hans strofer, eller bedre: der er en insisteren på, at samtalen om hvad-som-helst vil kunne finde sted. Også om alt det, vi ikke forstår. Vinden ind ad døren er Kristian Leth hidtil mest ambitiøse værk. – Man mærker, at noget er sket i mandens liv, som grundlæggende har forandret det. Digtene er blevet længere og mere voluminøse. Der er tale om et stykke arkæologisk gravearbejde. I jorden, i kroppen og i erindringen. Naturen er til stede, men kun som rekvisit, det er i kulturlagene, digteren gør sine fund. – Og i blodet, helt bogstavligt, i det blod, der flyder gennem digterens årer, men som også i nogle mareridtsagtige passager flyder over og ud i landskabet, og som han kan gå der og soppe rundt i. På samme måde, når det gælder erindringen, er grænserne flydende. En erindring fra barndommen, hvor jeg’et er meget syg, og hvor der bliver bedt for ham, synes mindre at pege tilbage på en personlig eller privar erindring end til en fælles urscene. Vinden ind ad døren minder mig visse steder om den irske digter Seamus Heaney, på en gang højstemt og konkret, universel og forankret i det lokale, Vejle Fjord etc. – Som bosiddende i New York er Leth mere provinsiel end nogen sinde. Men det er der en pointe i. Som det hedder i Historien om det hele er det åndelige liv lokal forankret. Han har hørt guderne le. – Hos Edith Södergran: Menneskene ved ej meget om sig selv, de tror, de er lige saa fattige som de viser sig i Livet, de ved ej, at Guderne bor i deres Bryst ugenkendte. Guderne ler, deres er Livet. De kører i Vogne, med glødende forspand etc – Og hos Kristian Leth: Omkring Vejle Fjord ligger sollyset over alting som en håndspålæggelse en velsignelse, et helligt ord etc Alt lader sig forstå – selv det, vi ikke forstår. For så forstår vi i alt fald dét. Og at vi må stramme os an for at være med. Tilværelsens store spørgsmål.