Kristiane Hauer

Vejviser til gode læseoplevelser Denne bog giver et bredt, forskningsbaseret indblik i fiktionslæsningens vilkår i dag og sætter fokus på det særlige, fiktionslæsning kan. For hvis vi ønsker, at flere skal have gode oplevelser med at læse fiktion, må vi starte med at forstå, hvad det egentlig er, der sker, når vi læser – som børn, som unge og som voksne. Bogen kombinerer viden om fiktionslæsning fra litteraturvidenskab, læseforskning og litteraturdidaktik. Via en læseøkologisk model illustrerer bogen, hvordan mange faktorer spiller sammen og påvirker hinanden på kryds og tværs, når vi læser fiktion: Fiktionslæsningskompetence • Fiktionslæsevaner • Læsemedier • Læsesteder • Tekstvalg • Læseoplevelse • Læseridentitet • Læsekultur • Læsefællesskaber Desuden giver den en række bud på, hvordan man selv kan undersøge, udforske og fremme fiktionslæsningen. FIKTIONSLÆSNING henvender sig til alle, der underviser i og formidler litteratur, fx grundskole- og gymnasielærere, lærer- og litteraturstuderende, bibliotekarer, læsevejledere og litteraturformidlere.

Tænkepauser er bogserien, hvor topforskere fra Aarhus Universitet formidler deres viden om centrale emner som frihed, netværk og tillid. Idéen er at kanalisere forskningen ud til nye målgrupper og ind i hverdagens pauser - fra sofahjørnet til løbeturen. Hver bog er lækkert designet og udstråler den kæmpemæssige begejstring, som forskerne har for deres emne. Kombineret med lettilgængeligt sprog, en overskuelig længde og en ofte humoristisk tone gør det serien til en intet mindre end fremragende formidling af vigtig viden, som ellers ofte kun skrives af fagfolk for fagfolk.

Denne bog er en antologi, som præsenterer aktuel viden om læsning fra mange vinkler. Grundlaget er nyere forskning, der belyser børn og unges læsning i skole og fritid. Bogen handler blandt andet om begynderlæsning, læsedidaktik, valg af læremidler, faglig læsning, sprogvanskeligheder, læsefordybelse, digital læsedidaktik, flersprogede klasserum, læselyst, billedlitteratur, dannelse, børnelitteratur og læsning med kunstig intelligens som makker. Bogen er skrevet af forskere med tilknytning til Nationalt Videncenter for Læsning, og målgruppen er alle undervisere, studerende og praktikere, der interesserer sig for læsning.

Hvis bare der var mere tid til fordybelse! Så ville vi begynde at meditere, læse flere gode bøger og føre dybe samtaler med vores venner. Eller ville vi nu også det? Fordybelsen er slet ikke så let at opnå. Den kræver ikke bare tid, men også rum og rammer, og den kræver øvelse og vedholdenhed. Nogle gange. Andre gange indfinder den sig helt af sig selv. Vi kommer i flow og glemmer alt omkring os. Vi bliver måske så opslugte, at vi ender med at fortabe os – fx i et sjovt spil, en god tv-serie eller vores yndlingshobby. Kan man fordybe sig i fordybelse på kort tid? Nej, faktisk ikke. Men så måske alligevel i denne Tænkepause, der præsenterer dig for fordybelsens glæder og goder og også dens udfordringer og bagsider.

Vores læsevaner er i forandring – det gælder ikke mindst for børnene og de unge. Læseundersøgelser peger på mindre læselyst og faldende læsekompetencer, og også voksne vælger i stigende grad tv-serier og lydbøger frem for at sætte sig til rette med en bog. Forfatter og læseforsker Kristiane Hauer diskuterer betydningen af læsning i en tid, hvor mange har svært ved at fordybe sig, når de skal læse en længere tekst som for eksempel en roman. Hun undersøger, hvad det overhovedet vil sige at være fordybet, og hvad der særligt kendetegner den fordybede læsning. Desuden tegner hun et nuanceret billede af en gruppe unge læsere, hvoraf nogle nyder at læse, mens andre helt har valgt bøgerne fra. Bogen slutter med en række anbefalinger til, hvordan skolens læse- og litteraturundervisning kan fremme fordybet læsning – også hos fremtidens læsere.

Der findes mange romaner om at miste ved dødsfald. Kattefugl handler også om at miste, men om det underbelyste limbo der opstår, når den man mister, stadig er der. Flugtbilisten efterlader den unge mand med hovedet i asfalten. Familien bliver kontaktet. Ord som koma, hjerneskade og genoptræning bliver fra da af en fast bestanddel af deres liv. Det står efterhånden klart, både for familien og den japanske kvinde, der elskede ham, at han aldrig kommer tilbage. Hvem er han nu? Kan man sørge over en, der overlevede? Hvor gør man af vreden? Den unge mands søster drager læseren med på jagt efter svar, ind i en labyrintisk roman, der går gennem København og Berlin, overfløjet af både lærker og vandrefalke. Kristiane Hauer (f. 1975) debuterede i 2002 med romanen går under går over går. Den autofiktive roman Kattefugl er hendes fjerde skønlitterære bog.” Jeg er vild med Kristiane Hauers roligt registrerende stil, hvor følelser ikke ’fortælles’, men stille og stærkt får lov til at folde sig ud hos læseren” * * * * * Dagbladenes Bureau ”Fin og følsom roman om sorgens snoede nervetråde … en lille bog, der sætter lange tanketråde hos læseren” ? ? ? ? Politiken ”Kattefugl gør den morale tydelig, at vi hver eneste dag kan blive udsat for andres ødelæggende uansvarlighed. På den måde handler romanen i princippet om os alle” * * * * Kristeligt Dagblad