Lasse Nielsen

VIDENSKABSTEORIEN I GRUNDRIDS handler om de store spørgsmål i videnskaben. Om hvad videnskab egentlig er, om hvordan man skelner mellem videnskab og ikke-videnskab, om hvordan vi i det hele taget opnår viden om et videnskabeligt felt, og om hvordan det videnskabelige arbejdsfelt fundamentalt set er struktureret. Det er afgørende at vide, hvad der kendetegner (ny) viden videnskabeligt set. Både som samfundsborger og studerende. VIDENSKABSTEORIEN I GRUNDRIDS har til formål at give en basal indføring i forskellige teorier om videnskab og videnskabelig viden. Den har et pædagogisk og pluralistisk udgangspunkt. I bogen bruges bl.a. begreberne ontologi, erkendelsesteori, metodologi og deskriptiv versus normativ til at hjælpe den studerende med at reflektere teoretisk over egen praksis og grundlag. Forskellige videnskabsteorier har forskellige bud på, hvordan den studerende kan analysere samfundsvidenskabens og statskundskabens grundlag. Viften af de præsenterede videnskabsteorier skal sikre, at der ikke optræder blinde vinkler, da der langtfra er enighed mellem de forskellige videnskabsteorier om disse spørgsmål. For at skabe overblik rubriceres de forskellige retninger i henholdsvis naturalisme og konstruktivisme. VIDENSKABSTEORIEN I GRUNDRIDS er skrevet af erfarne undervisere og forskere, og teorierne suppleres løbende med eksempler fra især statskundskabens verden.

Sufficientarianism is the view that justice is fulfilled when everyone has enough. But how should we interpret this view as an ideal of distributive justice? This book develops and defends the umbel view as a new theory of sufficientarian justice. The umbel view suggests that justice is fulfilled if, and only if, no one is below the threshold level in any relevant sphere of value, and that below this level, we should give absolute priority to meeting people's basic needs. The book unpacks this new theory of sufficientarian justice as a framework with eight spheres of justice-relevant capabilities. It discusses the theory's implications for discrimination, political feasibility, and public policy, and ends by demonstrating how the umbel view shows great potential for policy guidance on issues such as universal basic income, health inequality, and extreme wealth.

Popmusikken har altid været en genre i rivende udvikling og i konstant udveksling med andre genrer. I disse år bærer popmusikken især præg af afsmitning fra genrer som rap og EDM (electronic dance music). Det udfordrer vores analytiske tilgange til musikken og kræver, at vi ser på den på nye måder. Samtidig er popmusikken som aldrig før indlejret i en levende kultur, hvor betydningen skabes både i og uden for musikken. POP – teori og analyse tilbyder konkrete redskaber til at arbejde analytisk med musikkens kontekst. Selve musikken bliver behandlet i disse kapitler:RytmikMelodikHarmonikHooks og gimmicksFormRumStemmenFlowProduktion. Konteksten har sin egen afdeling med disse kapitler:Musikforbrug og identitetIndustrien omkring popmusikkenAutenticitetPop og politik. Teori suppleres af en lang række eksempler, noder og øvelser.

Hvad er det at være sund eller syg? Hvordan skal vi forstå begreberne empati og sårbarhed i sundhedsfaglige sammenhænge? Hvilke overvejelser skal vi lægge til grund for at prioritere og tildele ressourcer på sundhedsområdet? Hvad er de vigtigste etiske udfordringer i klinikken? Hvordan kan vi undersøge og vurdere nye udviklinger i sundhedsvæsenet som introduktionen af digitale konsultationer? De spørgsmål er eksempler på sundhedsfilosofiske problemer, som antologien belyser. Sundhedsfilosofi i praksis giver en forskningsbaseret og let tilgængelig indføring i sundhedsfilosofi. Antologien tager udgangspunkt i sundhedsfilosofi som et tværdisciplinært felt med filosofiske spørgsmål vedrørende sygdom og sundhed som det centrale omdrejningspunkt. Bogens orientering mod praksis betyder, at diskussionerne både har relevans for sundhedsvæsenets brugere, professionelle i sundhedspraksis og i forhold til et bredere samfundsmæssigt perspektiv på sundhedssystemet.

PERSONLIG MEDICIN beskriver filosofiske og tværvidenskabelige perspektiver på en vigtig sundhedsvidenskabelig tendens. I hele medicinens historie har man drømt om at skræddersy behandlingen til den enkelte patient, og med den hastige udvikling af genetisk diagnostik og terapi, kunstig intelligens og monitoreringsteknologi er der nu udsigt til, at drømmen kan blive til virkelighed. Der savnes dog en debat om de værdimæssige spørgsmål, som udviklingen rejser. Hvad er fælles, personligt og privat på sundhedsområdet, og hvordan skal midlerne fordeles og den faglige indsats prioriteres i et sundhedsvæsen, hvor den enkelte patient skal sættes i centrum? Og hvilke krav stiller udviklingen til fremtidens sundhedsprofessionelle – og til dem, som skal uddanne dem? I 10 kapitler stiller bogens forfattere skarpt på disse spørgsmål og præsenterer samtidig den nyeste viden om personlig medicin i bred forstand med fokus på de samfundsmæssige, etiske og videnskabsteoretiske aspekter. Bogen kan bruges som lærebog på de sundhedsfaglige uddannelser, men også inden for samfundsvidenskab og humaniora, hvor man beskæftiger sig med forholdet mellem sundhed, samfund, værdier og forestillinger. PERSONLIG MEDICIN er forskningsbaseret og skrevet af en bred vifte af eksperter og forskere. Bidragyderne tæller filosoffer, læger, jurister, videnskabshistorikere, bioanalytikere og teologer, som hver især sætter de medicinske teknologier og praksisser ind i en større sammenhæng. Bogen udkommer i bogserien SUNDHED, MENNESKE, SAMFUND, redigeret af professor Klaus Lindgaard Høyer (KU) og lektor Lotte Huniche (SDU), som samler Munksgaards peer review-udgivelser inden for human- og samfundsvidenskabelig sundhedsforskning.