Lev Tolstoj

Det här är en ask fylld med berättelser om kärlek: Om stark förälskelse och om brustna hjärtan. Om fåfänga och ondska, omtanke och besvikelse. Fyra noveller skrivna av några av våra mest älskade författare genom tiderna. Asken innehåller fyra böcker:Oscar Wilde - Näktergalen och rosen & Lady AlroyMary Shelley - KärleksprövningenLev Tolstoj - Efter balenVirginia Woolf - Arvet"En litterär pralinask." Svenska DagbladetNovellix ger ut stora läsupplevelser i litet format! En novell per bok, och alltid med originalomslag av svenska formgivare, illustratörer och konstnärer. Novellerna säljs både styckvis och förpackade i fina presentaskar.

De stora ryska författarna var mästare också i det lilla formatet och blev stilbildande för den moderna novellens utformning. Nu ger vi ut några av litteraturhistoriens starkast lysande klassiska noveller i efterlängtad nyöversättning, tillsammans med ett par ännu oupptäckta pärlor. Denna vackra volym rymmer alltifrån Dostojevskijs psykologiska djupborrningar till Tjechovs stillsamma precision, via namn som Pusjkin, Gogol och Tolstoj. Men här finns också verk från de något mindre kända Garsjin och Turgenjev, samt en till svenska ej tidigare översatt novell av Aleksandr Kuprin. Idag när det ryska samhället förändras under Putin och mytbildning och desinformation är nya ledord är det av stort värde att gå tillbaka till grunderna, att anstränga sig för att se bortom myterna och dimridåerna och försöka förstå en ny tid med litteraturens ofta klargörande blick. De åtta novellerna i denna bok är tidlösa historier av stora berättare.

«Tolstojs fortellinger fører leseren gjennom lag på lag av det russiske keiserrikets samfunn: godseiere og bønder, byråkrati og militær, fromme menn og kort.spillere, hoffolk, storbykunstnere og kaukasiske fjellfolk, og gir et panorama over de emner som opptok ham fra han begynte å skrive, til han la pennen bort som gammel mann. Vi finner en ubrutt linje, en sammen.hengende vilje til å skildre virkeligheten tro.verdig uten noen skjønnmaling. Samtidig ser vi et stadig sterkere moralsk trykk, en stadig mer påtrengende påpekning av mang.lene ved samtidens mennesker og deres samfunn, for alle fortellingene er bygd over en klar kontrast, og Tolstoj lar aldri leseren i tvil om hvilket alternativ som er det rette, det kloke eller det gode. Men Tolstojs betagelse av ekte liv overvinner den truende skjematismen, fornekter seg ikke, for livet taler fremdeles til hans hjerte når han møter det i ufordervet stand - hos landsens barn eller hos eldgamle eneboere på en liten øy.» [Fra forordet til Erik Egeberg]

Året er 1851. Rusland fører krig i Kaukasus og forsøger med brutale metoder at undertvinge de lokale befolkninger. Men felttoget har vanskeligheder, og interessen hos de russiske ledere er stor, da de får tilbudt hjælp fra uventet hold: Khadzji-Murat, den dygtigste af kaukasiernes anførere. Khadzji-Murat er ikke blevet russernes ven. Men magtkampe og forræderi har tvunget ham til at søge nye allierede, og nu må han navigere i et miljø, der frastøder ham, og hvor mistroen til ham er lige så stor som forhåbningerne. Tolstojs sidste roman er baseret på historiske begivenheder, men hver eneste scene fortæller noget universelt: om krigen og dens mudrede kompleksitet; om de brutale autokrater, som er dens ophavsmænd; om den menige soldats liv og død, de besattes lidelser og de religiøse forkyndere, der fisker i rørte vande. LEV NIKOLAJEVITJ TOLSTOJ (1828-1910) er en af Ruslands allerstørste forfattere, der med romaner som Krig og fred og Anna Karenina har sat milepæle i verdenslitteraturhistorien. Ved siden af sit forfattervirke var Tolstoj en vigtig stemme i sin samtids store debatter om moralske, religiøse og politiske spørgsmål. I en periode gjorde han militærtjeneste i Kaukasus, og det var her, han hørte om den historiske skikkelse Khadzji-Murat og blev inspireret til sin romanfigur af samme navn.

Lev Tolstoj levede som ung, feteret forfatter et glamourøst liv i den russiske overklasse. Han blev kendt over hele Europa for sine fortællinger og siden de store romaner Krig og fred og Anna Karenina. Men midt i livet fandt han i tiltagende grad sig selv og sin omgangskreds åndløs og forfængelig. Alle påstod at arbejde i kunstens og sandhedens tjeneste, men ingen søgte etiske og eksistentielle svar på livet. Tankerne kastede Tolstoj ud i depression og krise, der førte til omfattende studier af naturvidenskab, filosofi og religion. Samtidig begyndte hans fortællinger at kredse om det simple, uspolerede liv blandt de russiske bønder. Her fandt han en tro og livsindstilling, som kunne forene praktisk arbejde med kristendommens etik." Bekendelser" er en gribende selvbiografi af en af verdenslitteraturens største stemmer og et hovedværk i Tolstojs religiøse forfatterskab. Nøgternt fortæller han om sin eksistentielle krise og åndelige udvikling frem mod en forpligtende tro på Gud og det gode i mennesket. Bogen udkommer nu for første gang på dansk og introduceres af redaktør og ruslandskender Anna Libak. Lev Tolstoj (1828-1910) var født ind i den russiske overklasse, som han indgående beskrev i sine romaner og fortællinger. Han gjorde karriere i militæret og deltog bl.a. i Krimkrigen 1853-56. Siden helligede han sig det ambitiøse arbejde med at omdanne sit gods til idealistisk mønsterbrug. Hans omfattende sociale engagement i den sidste halvdel af livet gjorde ham til et etisk forbillede verden over, også længe efter hans død.

Lev Tolstoj (1828-1910) er en af verdenslitteraturens store russiske forfattere. Hans to hovedværker Krig og fred og Anna Karenina hører begge til litteraturhistoriens uundgåelige klassikere. Forfatterskabet omfatter herudover en lang række fremragende og berømmede værker, som gennemsyres af hans sandhedssøgen efter det væsentlige i livet og leder frem til hans personlige livssyn om kristen socialisme (Tolstojismen), der var en direkte inspirationskilde for bl.a. Mahatma Gandhi og Martin Luther King. Barndom, opvækst og ungdom er Tolstojs debutroman. Den semibiografiske dannelsesroman blev udgivet i tre dele mellem 1852 og 1857, og den blev omgående en succes. Den store russiske forfatter Ivan Turgenjev var imponeret og spåede Tolstoj en stor litterær karriere. I Barndom er hovedpersonen Nikolai Irténjev, søn af en rig godsejer, blot 10 år gammel. Mennesker, steder og begivenheder er levende skildret fra barnets umiddelbare perspektiv, som beriges af den voksnes ironiske, tilbageskuende forståelse. I løbet af Nikolais opvækst og ungdom hos sin bedstemor i Moskva hører vi bl.a. om hans uddannelse, hans begyndende kærlighedsliv, hans litterære ambitioner og hans moralske kampe, som alt sammen er med til at forme og modne ham som mand. Allerede i dette første litterære forsøg demonstrerer Tolstoj sin evne til gennem en række bipersoner at beskrive sin hovedpersons indre liv, og der er i det hele taget mange af de samme teknikker og temaer, som genfindes i hans senere værker. ”Tolstojs debutroman er uden tvivl en af hans mest indtagende og dybsindige fortællinger … Jeg kan ikke forestille mig et bedre sted for nye Tolstoj-læsere at starte eller en mere indsigtsfuld, fornøjelig genopfriskning for erfarne Tolstojanere.” – William Mills Todd III, Litteraturprofessor ved Harvard College ”Det er en russisk familiekrønike, skrevet med bevæget hjerte af en ung, skarpt sansende, dybt oprigtig digter.” – Ejnar Thomassen, indledning til Barndom, opvækst og ungdom

Krig og fred er Tolstojs store epos om Napoleons krigføring mot Russland, og et verk med en enorm bredde. Tolstojs historiefilosofiske betrakninger er en viktig del av romanen, men Krig og fred gir også en suveren fremstilling av livet i Russland på denne tiden, i alle lag av samfunnet, fra de store historiske hendelsene til dagliglivets små episoder. Denne helheten krever et stort persongalleri og mange detaljerte tablåer. Og det beundringsverdige er ikke antallet, men sikkerheten Tolstoj viser i person- og miljøtegning. Denne store, totale beretningen er en av verdenslitteraturens ypperste frembringelser. Dette er en komplett utgave.

"Som frun befaller! Fast det är synd om Dutlovs." Lev Tolstoj (1828-1910) var en realismens mästare och är allmänt ansedd som en av världens främsta romanförfattare. Som hans mest kända verk räknas de två stora romanerna Krig och fred och Anna Karenina. Polikusjka (1863), som skrevs strax innan Tolstoj började arbeta på Krig och fred,tar plats på ett gods, skisserat på Tolstojs eget familjegods Jasnaja Poljana, där ett triangeldrama utspelar sig. Det är detta triangeldrama och dess psykologiska och moraliska problem som fångat Tolstojs intresse. Efter balen (1903) var avsedd som en protest mot mänsklig råhet och grymhet och blev det också men samtidigt en av de konstnärligt starkaste bland Tolstojs mindre berättelser.

Lev Tolstojs forfatterskab omfatter en lang række fremragende og berømmede værker, som gennemsyres af hans sandhedssøgen efter det væsentlige i livet og leder frem til hans personlige livssyn om kristen socialisme (Tolstojismen), der var en direkte inspirationskilde for bl.a. Mahatma Gandhi og Martin Luther King. Dette livssyn kommer især tydeligt frem i den ældre Tolstojs fortællinger og kortromaner som i Herre og tjener og Ivan Ilíitsj’s død samt i en mere radikal version i Kreutzersonaten. I Kreutzersonaten beretter en midaldrende mand efter sin frifindelse for mord om sit ægteskabelige helvede, der mundede ud i et jalousidrab på hustruen. Under beretningen gør han sig tanker om seksuel frihed, cølibat, kærlighed og samliv i ægteskabet. Hans overvejelser om cølibatet som ideal forekommer noget outrerede i dag, men hans lidenskabelige og bidende kritik af dobbeltmoral og hykleri, hans skildring af et ægteskabeligt helvede og sygelig jalousi er ligeså relevant og fængende nu som dengang. På grund af Tolstojs kompromisløse kritik af seksualmoralen i og uden for ægteskabet vakte Kreutzersonaten stor furore i samtiden. Det foranledigede Tolstoj til at forfatte et efterskrift til 2. udgave af romanen, hvor han forklarer sin intention med fortællingen. Dette efterskrft kan downloades her. "Kreutzersonaten er en gnistrende fortælling om lidenskabens kraft, på trods af at forfatterens agt var at vise, at sex er noget, fanden har skabt." – Anna Libak, Weekendavisen "Man finder næppe noget så kraftfuldt i seriøsitet i erkendelse og i skønhed i udførelse." - Anton Tjekhov "Det er et grumt værk; Tolstoj styrter sig over samfundet som et såret dyr, der hævner sig for, hvad det har lidt … I mægtig virkning, i lidenskabelig sammentrængthed, i synernes brutale kraft, i formens fylde og modenhed overgår Kreutzersonaten alt andet af, hvad Tolstoj har skrevet." – Romain Rolland

Denne samling omfatter fire folkefortællinger fra jævne folks dagligliv. Alle bringer de Tolstojs budskab om, at det centrale i livet er næstekærligheden. I Pas på ilden vises de fatale følger af gengældelse fremfor tilgivelse i et eskalerende had mellem naboer. I Jord, jord! er det de ulykkelige følger af materielt begær, og i den realistiske legende Hvad menneskene lever af fortælles om en fattig skomagers belønning for sin næstekærlighed til en falden engel i menneskeskikkelse. I De to pilgrimme vises, hvorledes næstekærlighed er langt vigtigere end pligtopfyldelse af religiøse forskrifter. Fortællingerne fremstår myteagtige, mejslet med skarpe sansninger i en naturlig og enkel fremstilling. "I hans Folkefortællinger træder hans tids russiske landsbymenneske os i møde i sin daglige dont, i sin stille, skjulte leven og færden, i billeder af den største ægthed og livagtighed. Disse folkefortællinger er i al deres realisme et værk, der i egenart næppe har sin mage i den moderne litteratur. Her smelter evangeliets ånd helt sammen med almuevisdommens smilende enfold … Hans skikkelser, fremstillet, som de er, med storslået naturlighed, står for os, ikke som romanhelte, men som virkelige, levende mennesker, uforgængelige som mytologiens skabninger." – Ejnar Thomassen "Tolstojs realistiske fortællekunst, hans vidunderlige evne til rent plastisk at skildre enhver bevægelse og begivenhed, ethvert billede i ord, så man ser det, fejrer sande triumfer i disse fortællinger." – Jørgen Claudi, Kristeligt Dagblad

Den rige købmand Vasili Andréitsj Brekhunóf drager en mørk eftermiddag i december ud på en slæderejse med sin tjener Nikita for at købe et stykke skov, før andre får nys om det. Turen til nabosognet går absolut ikke som planlagt; vinden tager til, sneen ødelægger sigtbarheden, og de farer gang på gang vild. Men Vasili drives videre af sin grådighed efter en god handel, og som tjener adlyder Nikita stiltiende, selvom han anser det for alt for risikabelt at fortsætte. Det ender fatalt, men konfrontationen med døden får den egoistiske og materialistiske Vasili til at revurdere sit syn på det væsentlige i livet. "Historien er fortalt helt suggererende. Med ganske enkle midler har Tolstoj fremtryllet atmosfæren: Den isnende vinternat, de to vildfarne mænd og den ihjel-frosne hest. Stemningen af kulde og død forplanter sig til læseren. I dette vinterlige øde sætter Tolstojs menneskelighed sin smukkeste blomst. En mesterlig fortælling, hvor tendens og kunst er smeltet sammen på den smukkeste måde." - Niels Kaas Johansen, Socialdemokraten "Og vil man helt forstå den typiske sjælelige udvikling, den stærkeste indre oplevelse i de Tolstójske fortællinger - den for ham selv og efter hans mening for russerfolket, for menneskeheden frelsende oplevelse - så skal man læse den enkle, gribende fortælling Herre og tjener. Læseren af denne mesterlige fortælling vil her finde kvintessensen af Tolstójs menneskeskildrende kunst og tillige hele hans livsfilosofi sammentrængt i en nøddeskal." - Ejnar Thomassen

Filmpocket av Lev Tolstojs mesterlige roman Anna Karenina, som har premiere på norske kinoer februar 2013.«Alle lykkelige familier ligner hverandre, hver ulykkelige familie er ulykkelig på sin egen måte.» Slik innledes en av litteraturhistoriens store romaner, Anna Karenina av Lev Tolstoj (1828-1910). Boken utkom i Russland i årene 1875?1877, få år etter at han fullførte kjempeverket Krig og fred. Det er den sosialt respektable og vakre Anna Karenina historien kretser om. Hun bryter sitt ekteskap og forlater sitt barn da hun møter den store kjærligheten i den flotte offiseren Vronskij. Men hos Tolstoj viser ikke denne kjærligheten seg som noe varmt og vedvarende. Snarere skildres den som en skjebnesvanger sykdom som plutselig slår ned og rammer menneskets vilje. Anna Karenina er slik sett en mørk roman, men like fullt byr den på strålende scener, fylt av livslyst, skjønnhet og dramatikk. Våren 2013 har den storslåtte filmatisering av Anna Karenina premiere på norske kinoer. Med på laget er blant annet Keira Knightley, som Anna Karenina, og Jude Law, som ektemannen Aleksej.

Filipok har lyst til å gå på skolen, akkurat som de andre. Men han er for liten, sier moren. En dag går han likevel. Illustrert.

Krig og fredble utgitt i 1869, hvor rammen for handlingen er Napoleons krigføring i Russland. Tolstojs historiefilosofiske betraktninger er en viktig del av romanen, men dette storverket gir også en suveren fremstilling av livet i Russland på denne tiden, i alle lag av samfunnet. Tolstoj lar lytterne bli kjent med stort persongalleri og ta del mange detaljerte tablåer, og briljerer som forfatter med å skildre en fantastisk kombinasjon av store historiske hendelsene og dagligdagse små episoder.

Hadzji Murat er Tolstojs siste skjønnlitterære bok. Verket ble skrevet i 1896-1904, men kom først ut i 1911, etter dikterens død. I korte, dramatiske scenebilder forteller dikteren om tsjetsjenernes kamp mot russiske erobrere, og romanen har dermed fått fornyet aktualitet i våre dager. Skildringen bygger i stor utstrekning på dikterens egne observasjoner som soldat i Kaukasus i begynnelsen av 1850-årene. Stedvis kan beretningen minne om Krig og fred og Anna Karenina. Også Hadzji Murater en krønike. Boken skildrer ikke bare opprøreren Hadzji Murats kamp og død. Den gir også et levende bilde av datidens Russland med den grumme tsar Nikolaj i spissen. Sluttscenen er en av de mest storslåtte i moderne litteratur. Fanget mellom tsaren og Sjamil har Hadzji Murat bare en frihet tilbake: å dø med mot og verdighet. Og Hadzji Murat dør med våpen i hånd, renset for sinne og begjær. Heller ikke dikteren gråter av medlidenhet. Tolstoj har forherliget sin frihetselskende helt, ikke skrevet en klagesang over hans nederlag, skriver Harold Bloom om denne «verdens beste fortelling».

Barndom er debutromanen til Leo Tolstoj, først publisert i det russiske litteraturtidsskriftet Sovremennik i 1852. Etter dens utgivelse ble Tolstoj av blant annet Ivan Turgenev beskrevet som det nye talentet i russisk litteratur. Boken er en del av en trilogi og etterfulgt av Gutteår og Ungdom.

Godseieren Pozdnysjev forteller sin tragiske historie til bokens jeg-person. Etter et vilt ungdomsliv giftet han seg med en ung og vakker kvinne. Ekteskapet var fra hans side bygget på sanselig kjærlighet og på bevisstheten om å eie et menneske. Snart begynner dette skrøpelige grunnlaget å vakle, og Pozdnysjev blir grepet av en ustyrlig skinnsyke og mistenker sin hustru for å være utro med en fiolinist. Da han en gang hører dem spille Beethovens kjente sonate, synes han å merke at de under musikkens betagende innflytelse kommer til bevissthet om sin elskov. Vanvittig av sjalusi støter han hustruen ned med en dolk.

Forfatteren gjør rede for det program som etter hans mening vil kunne befri menneskene fra fysiske lidelser og moralsk fordervelse.