Line Togsverd

Denne bog handler om pædagogisk arbejde i dagtilbud. Den er rettet mod den undervisning på pædagoguddannelsen, som vedrører dagtilbudsområdet. Det betyder, at man kan genfinde alle de tematikker, som undervisningen skal dække, i bogens tankevækkende kapitler. Bogen er en del af serien ”Tæt på pædagogik”, som har særligt fokus på tilgængelighed og læsevenlighed. Ambitionen er, at serien i både sprog og opbygning kommer de studerende i møde med de forudsætninger, de har. Studerende kan finde hjælp til at forstå svære begreber i bogens ordforklaringer, mens bogens sidenoter kan hjælpe med at give overblik over læsningen. For at støtte op om arbejdet med at omsætte den teoretiske viden i bogen indledes alle kapitler med et relevant eksempel, som er centralt for det enkelte kapitels kobling til praksis. Desuden er der refleksionsspørgsmål, så de studerende undervejs kan forholde sig aktivt til de problemstillinger, som behandles i kapitlerne.

I udøvelsen af pædagogisk faglighed står man aldrig alene. Man er som pædagog en del af en tradition og en faglig praksis, og man er dybt afhængig af at være en del af et fagligt fællesskab - et uenighedsfællesskab, hvor man udvikler og udveksler forskellige perspektiver på den praksis, man udøver, for herigennem at tage ansvar for den. Det pædagogfaglige miljø giver en grundig introduktion til pædagogik som et fag og en praksis og til, hvordan et pædagogfagligt miljø kan blive til og udvikle sig. De faglige pointer udfoldes og perspektiveres desuden i ni bidrag fra forskellige forfattere, der hver især giver konkret inspiration til, hvordan faglige miljøer kan se ud og fungere i praksis. Bogen falder i tre dele ? DEL I Pædagogikkens landskab? DEL II Faglige miljøer i aktion? DEL III Aspekter af det faglige miljø. Bogen henvender sig til studerende, også når de er i praktik, og til pædagoger og ledere, der ønsker at (videre)udvikle pædagogfaglige miljøer.

I 2018 fik Danmark en såkaldt ’styrket læreplan’ på dagtilbudsområdet, og en ny lov for det pædagogiske arbejde med de yngste børn, som mange, der har med området at gøre, så på med positive forventninger og forhåbninger. Faglige værdier, som historisk har stået centralt i den børnehavepædagogiske tradition – leg, børneperspektiver, børnefællesskaber – blev indskrevet i loven. Og læring blev beskrevet som noget, der ikke kun knytter sig til aktiviteter, pædagoger har tilrettelagt med læring som formål. Alt er godt og flot – og dog …Denne bog er blevet til, fordi vi som forskere, der i mange år har beskæftiget os med daginstitutioner, vurderer at der er brug for kritiske læsninger af den styrkede læreplans centrale begreber og grundlag. At læse læreplanen kritisk betyder at se med alvor på og spørge til, hvordan begreber som leg, læring, demokrati, forældresamarbejde, pædagogisk professionalisme og evalueringskultur beskrives og forstås i de vigtigste dokumenter, som formidler læreplanen til pædagogiske praktikere, ledere og forvaltninger. Læreplanens begreber er vigtige at beskæftige sig med, fordi pædagogisk personales og børns fælles liv reguleres og formes af, hvordan disse værdisætter og vurderer det pædagogiske arbejde. Hvad sker der fx med legen og forældresamarbejdet, hvis vi forstår begge dele som redskaber for læring? Hvad hvis vi forstår det anderledes? Kan vi det? Og vil vi det? Bogen er skrevet som en kritisk refleksion over, hvor den styrkede pædagogiske læreplan er kommet fra, hvad den kan og skal. Bogens hensigt er at bidrage til, at de der beskæftiger sig med dagtilbudsfeltet fortsat, undersøger og afklarer, hvad man i grunden vil – og overhovedet har mulighed for at ville – med den styrkede pædagogiske læreplan og små børns liv. Bogen peger på faglige spillerum og inviterer til faglige samtaler og undersøgelser, lokalt i institutionerne, mellem institutioner og forvaltninger og i uddannelser på alle niveauer. Bogen er tillige relevant for læsere uden for feltet, hvor den kan bruges som eksemplarisk case til illustration af politiske processer og deres implementering.

Selv om "Pissedårlig pædagogik" ikke er et gængs pædagogisk begreb, så er det et aktuelt begreb, da det skærper bevidstheden om, hvad der skal til for at opnå den gode pædagogik. Det har velmende idealer og gode råd til pædagoger ikke kunnet gøre. "Pissedårlig pædagogik" er således en kommentar til den eksisterende pædagogik og den aktuelle debat om pædagogik. Forfatterne folder sig ud med humor og skarpe pointer i et frit og læsevenligt sprog, der samtidig tager læseren med rundt om de faglige begreber, som danner klangbund for tidens drøftelser om pædagogik. Læs "Pissedårlig pædagogik", og blive motiveret til at blive en bedre pædagog.

"Det pædagogiske projekt" er en introduktion til pædagogikken som fag og som praksis. Når man vælger pædagogikken som sin levevej, gør man det i reglen, fordi man er dybt optaget af at komme til at gøre en forskel for de børn, unge og voksne, man skal støtte og hjælpe. Engagementet i det pædagogiske projekt er grundlæggende. At blive professionel indebærer imidlertid også, at man gør sig klar til at tage ansvar for sin professionsudøvelse og for det, som i denne bog kaldes det pædagogiske projekt. Derfor skal man have et grundigt kendskab til det, og man skal øve sig i at udøve, undersøge og udvikle sin praksis. Bogen præsenterer forståelser, begreber og indsigter, der kan bidrage til, at studerende og professionelle udvikler deres pædagogiske professionsidentitet og bliver rustet til at tage ansvar for det pædagogiske projekt.