Lone Schmidt

In this book, 16 authors describe various public health research methods ranging from interviews, discourse analysis, hermeneutic analysis, historical and comparative studies, and anthropological field work to statistical methods, questionnaire surveys and register studies. The book opens with a chapter on different ways of understanding the role of theory and on the relationship between theory and method; a subsequent introductory chapter addresses the topic of qualitative and quantitative methods and epistemology. The book will be of interest to anyone who is about to embark on a public health and other research project or who is writing a thesis or a paper, and who is looking for help in the choice of methods. New researchers, Ph. D. students and undergraduate students of medicine, public health, nursing, occupational therapy and physiotherapy and students in other areas such as sociology, pedagogy, and anthropology, as well as students taking their master's degrees will benefit from this book.

Medicinsk sociologi introducerer læseren til den nyeste forskningsbaserede viden om, hvorledes det sociale miljø påvirker befolkningens helbredstilstand. Bogen indledes med en beskrivelse af sygdomsmodeller og helbredsmål, samt en gennemgang af ændringer i sygdomsmønstre, middellevetid og reproduktion. Bogen beskriver derefter de overordnede sociale strukturer, social position og etnicitet, der sætter rammerne for individets muligheder og handlen. Dernæst behandles det liv, den enkelte udfolder inden for disse rammer, og temaer som f.eks. arbejdsliv, stress, og sociale relationer. I bogens sidste del anskues sygdom og sundhed i et livsforløbsperspektiv, hvor påvirkninger i forskellige livsfaser kan påvirke helbredet i andre og senere faser i livet, blandt andet igennem sundhedsadfærd. Indsigten i sociale determinanters betydning for befolkningens helbred har ikke kun teoretisk interesse, men også praktisk. Den kan vise os, hvor vi skal sætte ind for at forebygge sygdomme, og hvorledes vi skal udvikle vores sundhedsvæsen, så det bedst muligt dækker befolkningens behov. Denne 3. udgave er gennemgribende revideret med bidrag fra en række nye forfattere; der er bl.a. tilføjet et kapitel om sygdomsmodeller og helbredsmål og om forebyggelse og sundhedsfremme. Ligeledes indeholder bogen et kapitel, der diskuterer hvordan begreberne sundhedsadfærd og livsstil kan forstås teoretisk og anvendes forskelligt i praksis i det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde på både befolkningsniveau og i det individuelle kliniske møde. Bogen er velillustreret med mange modeller og figurer for at fremme formidlingen af stoffet. Medicinsk sociologi er relevant for alle faggrupper inden for sundheds- og socialsektoren.

Fertilitet og sundhed beskriver centrale områder indenfor feltet reproduktiv sundhed med fokus på områder, hvor der er grundlag for at sætte ind med fremtidige forebyggende interventioner. Emner som behandles er fx de nye forbedrede muligheder for screening, gravides risiko for udvikling af affektive sygdomme og fostertilværelsens betydning for det fremtidige liv. Derudover er der kapitler om sociale determinaters betydning for fødselsmønsteret, risikofaktorer for nedsat frugtbarhed og om assisteret befrugtning. Målgruppen er studerende på de folkesundhedsvidenskabelige kandidat- og masteruddannelser samt på professionsbacheloruddannelserne. Om redaktørerne Lone Schmidt er lektor, dr.med., ph.d. ved Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet. Har arbejdet som hospitalslæge primært inden for gynækologi og obstetrik og har siden midt-80’erne forsket i reproduktiv sundhed. Det primære forskningsområde er infertilitet og assisteret befrugtning med fokus på reproduktionsepidemologi, psykosociale aspekter, familiedannelse og samspillet mellem psykiatriske lidelser og assisteret befrugtning. Underviser på en lang række uddannelser bl.a. om reproduktiv sundhed. Arbejder sundhedspolitisk på, at vi samfundsmæssigt skal tage vare på at bevare befolkningens evne til at få børn. Anja Pinborg er overlæge og dr.med. på Fertilitetsklinikken i Juliane Marie Centret, Rigshospitalet og er uddannet speciallæge i gynækologi og obstetrik. Er endvidere lektor på Center for Klinisk Uddannelse ved Københavns Universitet og formand for Nordisk Fertilitetsselskab. Har gennem de sidste 12 år beskæftiget sig med forskning inden for human reproduktion. Forskningsområderne er primært reproduktionsepidemiologiske med vægt på sundhed og sygelighed hos børn født efter assisteret befrugtning samt risikofaktorer ved tvillingegraviditeter.