Lotte Meinert

Klassiske og moderne antropologiske tænkere er en indføring i den særlige tænkning, som antropologien har fostret. Antropologien voksede ud af en stigende interesse for at forstå den globale mangfoldighed i slutningen af det 19. århundrede, hvor hele verden var kendt og opmålt. Samtidig vidste man stadig meget lidt om, hvordan enkeltsamfund hang sammen. Det blev der rådet bod på gennem det etnografiske feltarbejde, der opstod som en ny videnskabelig metode. Det direkte møde med andre former for samfundsliv og måder at ræsonnere på lagde grunden til en særegen antropologisk tænkestil, der udfolder sig mellem konkrete detaljer og generelle begreber. I bogen præsenteres centrale antropologers arbejder gennem intellektuelle portrætter af Franz Boas, Marcel Mauss, Knud Rasmussen, Margaret Mead, Claude Lévi-Strauss, Gregory Bateson, Mary Douglas, Talal Asad, Marilyn Strathern, Bruno Latour, Anna Tsing og mange flere. Klassiske og moderne antropologiske tænkere er skrevet af antropologer fra danske, norske og islandske universiteter og er redigeret af professor emeritus Kirsten Hastrup. Bogens opbygning er enkel: Tænkerne er kronologisk ordnet efter deres fødselsår. Fødselsåret forklarer naturligvis ikke tænkningen, men det er tydeligt, at hver enkelt tænker afspejler sin tid; lige så tydeligt er det, at afspejlingen hverken er mekanisk eller uniform, og at begreber kan trække lange spor i historien. Det, der forbinder kapitlerne med hinanden, er afsættet i konkrete samfund. Bogen viser således at “klassisk” og “moderne” ikke er entydigt tidslige kategorier. Specifikke feltarbejder finder sted på bestemte tider, men de kan omsættes i mangfoldige senere læsninger. Bogen er relevant for læsere inden for alle samfundsvidenskabelige studier såvel som inden for humanistiske studier, som ønsker at forstå og udfordres på begreber som kultur, natur, globalisering, slægtskab, udveksling og meget mere. Et kortfattet overblik, der introducerer hvert kapitel, en fyldig litteraturliste og et omfattende navne- og emneregister gør bogen anvendelig som opslagsværk og som redskab for litteratursøgning.

Universal Primary Education programs are being promoted around the globe as the solution to poverty and health problems, but very little in-depth qualitative knowledge is available about the experiences of these programs in children's life-worlds. Hopes in Friction offers a vivid portrait of life and the implementation of Universal Primary Education in Eastern Uganda, based on long-term fieldwork following a group of children as they grow up. The book considers how the actions and hopes of these children and families, to attain what they perceive as 'a good life', are crosscut by political aspirations and projects of schooling and health education. When hopes are in friction inspiration as well as disappointment occur. Policy makers in Uganda and in international organisations expect health improvements as one of the bonuses of education programs. Families in Eastern Uganda also hope for and experience health – in the local sense of a good life – as part of schooling. Lotte Meinert explores the taken for granted effect of schooling on health and focuses a careful eye on how boys and girls appropriate and negotiate ideas and moralities about health in the context of what is possible ethically, materially and experientially.

Universal Primary Education programs are being promoted around the globe as the solution to poverty and health problems, but very little in-depth qualitative knowledge is available about the experiences of these programs in children's life-worlds. Hopes in Friction offers a vivid portrait of life and the implementation of Universal Primary Education in Eastern Uganda, based on long-term fieldwork following a group of children as they grow up. The book considers how the actions and hopes of these children and families, to attain what they perceive as 'a good life', are crosscut by political aspirations and projects of schooling and health education. When hopes are in friction inspiration as well as disappointment occur. Policy makers in Uganda and in international organisations expect health improvements as one of the bonuses of education programs. Families in Eastern Uganda also hope for and experience health – in the local sense of a good life – as part of schooling. Lotte Meinert explores the taken for granted effect of schooling on health and focuses a careful eye on how boys and girls appropriate and negotiate ideas and moralities about health in the context of what is possible ethically, materially and experientially.

Sundhedsantropologien – eller den medicinske antropologi som den også kaldes – beskæftiger sig med sociale og kulturelle aspekter ved sundhed og sygdom. Hvorfor bruger nogle mennesker både antibiotika og shamanisme for at blive raske? Hvad gør den teknologiske udvikling ved vores forestilling om slægtskab og samhørighed? Hvorfor giver det mening for nogle at forklare ulykker med hekseri eller alkoholisme med en dårlig barndom? Hvad er normalt og naturligt, og hvad gør vi for at hjælpe livet på rette vej? I Sundhedens veje undersøger bidragyderne blandt andet sociale relationer og kulturelle værdier, forestillinger om lidelse og velvære, forskellige sundhedspolitikkers konsekvenser og betydningen af de ressourcer, der er tilgængelige for folk, som søger behandling. Bogen giver en indføring i centrale teorier og begreber inden for sundhedsantropologien. Den bygger på både klassiske tekster og nyere dansk forskning, og der trækkes på empiriske eksempler fra hele verden, bl.a. Brasilien, Uganda, USA, Vietnam og Danmark. Sundhedens veje henvender sig til studerende og undervisere inden for antropologi, etnologi og alle grene af sundhedsfagene – sygeplejersker, ergo- og fysioterapeuter, læger, jordemødre, tandlæger o.l.