Mads Krogh

Kultursociologi og kulturstudier placerer sig i mellemrummet mellem samfundsvidenskab og humaniora og beskæftiger sig med kulturelle fænomener af enhver slags: med kunst og subkultur, med æstetik og sociale omgangsformer, med følelsernes kultur, med seksualitetens kultur, med oplevelsen af byens rum og med byudvikling, og i det hele taget med grundlæggende perspektiver på sammenhængen mellem samfund, kultur, magt og politik. Kultursociologien udgør en kernedisciplin i sociologien, og med opblomstringen af humanistiske kulturstudieuddannelser på en række danske universiteter de senere årtier er også store dele af de humanistiske fag orienteret i en kulturteoretisk og sociologisk retning. Denne bog giver en autoritativ indføring i klassiske og nyere tendenser, tænkere og teorier i kultursociologi og kulturteori i tre dele: Ny teori, som for en stor del præsenteres for første gang på dansk Klassiske og nyklassiske teorier, som på forskellige måder tegner fagets tradition Temaer og begreber, der indkredser de vigtigste områder, som kultursociologien og kulturteorien beskæftiger sig med. Bogen vil kunne fungere som en vigtig støtte i arbejdet med kultursociologiske eller kulturteoretiske originaltekster både for undervisere og studerende på de højere læreanstalter. Men den henvender sig også til den ”kulturarbejdende” eller blot kulturinteresserede læser uden for universitetet, som gerne vil have udvidet eller opdateret sin teoretiske horisont.

From recent decades’ digitization have emerged a myriad of techniques for mapping musical life, identifying patterns in sound or musico-cultural practices, and compiling labels, names, tags, and classes on an unprecedented scale. Proliferating genre catalogs in the context of digital platforms and the conjunction of genre with notions of, for example, mood and activity are among the consequences, which challenge prevailing scene-based and identificational understandings in musical genre studies. This book answers to this challenge. Centering on the concepts of musico-generic assemblage and abstraction, it offers new perspectives on musical genre fit for current times but with the potential for also reconsidering historical cases.

From recent decades’ digitization have emerged a myriad of techniques for mapping musical life, identifying patterns in sound or musico-cultural practices, and compiling labels, names, tags, and classes on an unprecedented scale. Proliferating genre catalogs in the context of digital platforms and the conjunction of genre with notions of, for example, mood and activity are among the consequences, which challenge prevailing scene-based and identificational understandings in musical genre studies. This book answers to this challenge. Centering on the concepts of musico-generic assemblage and abstraction, it offers new perspectives on musical genre fit for current times but with the potential for also reconsidering historical cases.