Maria Navarro Skaranger

Efter att Sidsel råkar ut för en bilolycka börjar hon bete sig konstigt. Hon försöker att ställa upp för sin dotter, Em, något som blir allt svårare. Men vad betyder konstigt? Och vem är egentligen Sidsel? Berättaren i Maria Navarro Skarangers nya roman blandar in sina egna erfarenheter, diskuterar och börjar om, försöker se Sidsel från olika vinklar för att förstå det liv hon har skapat åt sig själv. Vi upplever henne som hon kan se ut för sin dotter och för husläkaren, vi får delar av hennes livshistoria under några förvirrade, ensamma dagar. Jag visslar i den mörka vinden är ett infallsrikt och gripande porträtt av en kvinna som var en bifigur i förra romanen Emily Forever. Boken har blivit en kritikersuccé i Norge och nominerats till Nordiska rådets litteraturpris.

Sidsel er begyndt at opføre sig mærkeligt og gøre sære ting, efter at hun har været involveret i en bilulykke. Sidsel stiller altid op for datteren Emily og sit barnebarn, men lever ellers et stille og roligt liv, falder ofte i søvn i sin stol med sit hækletøj foran TV-et. Vi oplever hende, som hun kan fremstå for datteren, veninden, lægen, og vi får dele af hendes livshistorie, som tilsammen danner et billede af en forvirret og ensom kvinde. Jeg fløjter i den mørke vind er et dybt gribende og bevægende portræt af en kvinde, som var en bifigur i Skarangers forrige roman Emily forever. Om forfatteren: Maria Navarro Skaranger (f. 1994) er fra Oslo. Hun debuterede med Alle udlændinge har lukkede gardiner (2015), som blev fulgt af Emily forever. Hun har modtaget EU’s Litteraturpris i 2020, Bjørnsonprisen i 2019 og er nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris 2024 for Jeg fløjter i den mørke vind.

Em's nineteen years old and pregnant. Her boyfriend Pablo has gone out "to take care of something" and hasn't returned. Her mother, who raised Emily alone, moves into the little apartment to help. Meanwhile, Em's neighbour, who may or may not be a clergyman, wonders if it's normal to be so infatuated with someone you've never spoken to. Em's boss at the supermarket might have feelings for her too, if only she'd notice. Emily Forever is a poignant, achingly hard-hitting book about class and about digging deep to find what it takes to get by. At the same time, it's a deeply original exploration of how a girl like Emily is seen from the outside, by those who think they know who she is and how her life is supposed to pan out. Empathetic and quizzical, and scathingly humorous, Emily Forever is a novel of unyielding solidarity and smoldering social dissent, by a new star of Scandinavian literature.

Sidsel sovner ofte i stolen, med hekletøyet, foran TV-en. Hun stiller opp for datteren Em og barnebarnet sitt, men lever ellers et stille og rolig liv. Etter at Sidsel havner i en bilulykke, begynner hun å oppføre seg rart. Men hva betyr rart? Og hvem er Sidsel? Det vet hun ikke selv, og det vet ikke fortelleren heller. Fortelleren i denne romanen blander inn sine egne erfaringer, diskuterer og begynner om igjen, prøver å se Sidsel fra ulike kanter for å forstå livet hun har laget seg. Vi opplever henne slik hun kan fremstå for datteren, venninnen, fastlegen, vi får deler av livshistorien hennes, og vi følger henne gjennom noen forvirrede ensomme dager. For hvordan kan Sidsels historie fortelles uten at den omformes til å bli noe annet enn Sidsel selv opplever?" Jeg plystrer i den mørke vinden" er et vilt, dypt gripende og bevegelig portrett av en kvinne som var en bifigur i Skarangers forrige roman, "Emily forever".

Sidsel sovner ofte i stolen, med hekletøyet, foran TV-en. Hun stiller opp for datteren Em og barnebarnet sitt, men lever ellers et stille og rolig liv. Etter at Sidsel havner i en bilulykke, begynner hun å oppføre seg rart. Men hva betyr rart? Og hvem er Sidsel? Det vet hun ikke selv, og det vet ikke fortelleren heller. Fortelleren i denne romanen blander inn sine egne erfaringer, diskuterer og begynner om igjen, prøver å se Sidsel fra ulike kanter for å forstå livet hun har laget seg. Vi opplever henne slik hun kan fremstå for datteren, venninnen, fastlegen, vi får deler av livshistorien hennes, og vi følger henne gjennom noen forvirrede ensomme dager. For hvordan kan Sidsels historie fortelles uten at den omformes til å bli noe annet enn Sidsel selv opplever?" Jeg plystrer i den mørke vinden" er et vilt, dypt gripende og bevegelig portrett av en kvinne som var en bifigur i Skarangers forrige roman, "Emily forever". NOMINERT TIL NORDISK RÅDS LITTERATURPRIS 2024

Uuden polven häikäisevä kirjallinen lahjakkuus! Emily forever on kapinahenkinen romaani köyhyydestä, hyvinvointiyhteiskunnan suhtautumisesta köyhiin sekä nuoresta naisesta, joka ei suostu uhrin rooliin.19-vuotias Emily on seitsemännellä kuulla raskaana ja töissä ruokakaupassa, kun tulevan lapsen isä katoaa kuvioista. Tyttöparka. Emilyn oma yksinhuoltajaäiti muuttaa tyttärensä avuksi pieneen asuntoon, mutta mitä järkeä koko harmaassa arjessa on? Skarangerin älykäs ja monivivahteinen kerronta peilaa nimihenkilön niin sanottua huono-osaisuutta eri henkilöhahmojen näkökulmista tavalla, joka haastaa totuttuja tapoja suhtautua köyhyyteen – ja onnistuu ravistelemaan Emily-paran surkuttelijoita.” Täysosuma.” NRKMaria Navarro Skaranger (s. 1994 Oslossa) oli vain 20-vuotias, kun hänen esikoisromaaninsa valittiin Norjassa vuoden parhaaksi. Kirjallisuutta ja luovaa kirjoittamista opiskelleen Skarangerin teokset ovat sittemmin saaneet kriitikoiden ja lukijoiden suitsutusta, ja hän on voittanut mm. Euroopan unionin kirjallisuuspalkinnon. Emily forever on hänen kolmas romaaninsa.

Emily er nitten år gammel og gravid. Hun er tung og træt. Hendes småkriminelle kæreste, Pablo, tog af sted en aften og kommer nok ikke tilbage. I skemaet hos sundhedsplejersken står der: ”Alene med barn”. Engang forlod Emilys far også hendes mor, som opfostrede Emily alene. Nu flytter moren ind hos Emily, for at passe på hende. I supermarkedet, hvor hun arbejder, forsøger hendes chef at passe på hende. Det samme gør naboen, som Emily kalder præsten. Romanens fortæller undersøger med et kritisk og ømt blik, hvordan Emily bliver betragtet af gennem andres blikke – dem der tror, de ved, hvem hun er, og hvordan hendes liv vil forme sig. Emily forever er en roman om at være menneske og ofte føle sig dum i verden, og om hvordan vi bliver til dem, vi er, i det samfund vi lever i. Emily forever er en bog om klasseforskelle, om hverdagen og om at finde frem til det i én selv, som gør det muligt at klare sig. Det er også en roman om paradoksal livsglæde, trodsig solidaritet og ulmende oprørstrang. Maria Navarro Skaranger (f. 1994) er fra Oslo. Hendes debutroman Alle udlændinge har lukkede gardiner (2016) blev nomineret til Tarjej Vesaas´debutantpris i 2015. I 2018 udkom Bok om sorg (Fortellingen om Nils i skogen). Skaranger har modtaget EUs litteraturpris i 2020, Bjørnsonstipendet i 2019, Osloprisen i 2018 og Debutantprisen i 2015. Hun blev nomineret til kritikerprisen for Emily forever.

Hämta bokcirkelfrågor till Emily forever här >> "När jag läser romanen för tredje gången inser jag att jag måste släppa, men också att vår iskalla samtid alstrar ett akut begär efter levande litteratur. Emily. Se på henne och tänk själv." Dagens Nyheter "Det som gör Emily Forever till något alldeles extra är hur den allvetande berättaren går in och ut hos personerna, återger deras tankar och erfarenheter. Orubbligt solidarisk och ifrågasättande på en och samma gång. Hur är det möjligt? Det är det Det känns faktiskt som att Navarro Skaranger har uppfunnit ett nytt och oemotståndligt sätt att litterärt skildra människor." Aftonbladet "Skaranger visar vilken kontroll hon har över sitt hantverk. Med skenbar enkelhet tar hon oss under huden på romanfigurerna, och sätter samtidigt fingret på hur fattigdom inte handlar om materiella ting, aldrig enbart." Svenska Dagbladet "Jag förstår inte hur Navarro Skaranger gjort, hur författaren själv kan gripa in i Ems tillvaro och tala direkt till läsaren, men det gör hon och det är helt självklart och mycket stilfullt. En rörande, lakonisk liten roman som tycks berätta mer än vad orden rymmer. Borås TidningEmily forever är en roman om klass, om vardagsliv och att försöka hitta en väg framåt i livet. Romanens perspektiv växlar hela tiden, vilket lägger grund för en komplex och varm skildring av en trasslig tillvaro. Det är en tät, mångfacetterad och otroligt välskriven roman som fått ett fantastiskt mottagande i Norge. »Hon förtjänar Bragepriset.« ur recension i Dagens Næringsliv »Du har kanske läst Lucia Berlins no­veller med en liknande grundtematik, men du har knappast läst något som liknar Emily forever.« ur recension i Adresseavisen

«Stakkars hun som heter Emily, i dag, på dagen i dag, har hun gått gravid i hele syv måneder, og det er de to nå, Em og den voksende magen, Em og barnet, etter at Pablo forsvant ut av døra for å ordne opp i en sak, som han kalte det. Ja, det var sånn, forsvant. Eller var det sånn? Jeg skal fikse noe, hadde Pablo sagt og låst seg inn på rommet i to timer med nøkkel, Em hadde sittet i sofaen og sett på TV, hun hadde sovna, våkna, Pablo fremdeles inne på rommet, før han gikk ut døra, da med en svart bag hengende over skulderen. Emily så på Pablo før han gikk, Pablo så på henne, Emily lurte på hva Pablo tenkte på, hva han skulle, Pablo blunka til Emily, lukka døra, låste døra, Emily fortsatte å se på tv.» Emily er nitten år og gravid, og Pablo som er faren til barnet holder seg unna. Hun jobber i en Kiwi-butikk der innehaveren prøver å passe på henne. Det gjør naboen også, som Emily kaller presten. Hun har vokst opp hos moren sin, og nå flytter moren hjem til henne for å hjelpe til. På helsestasjonen skriver jordmoren "alene med barn" i skjemaet hennes.«Emily forever» er en bok om klasse, om hverdag, og om å finne frem til det i en selv som gjør det mulig å klare seg. Romanens forteller er kritisk og prøver seg fram, leter etter bedre løsninger, forsøker å skifte perspektiv for å undersøke hvordan Emily blir betraktet av de andre; de som tror de vet hvem hun er og hvordan livet hennes kommer til å bli. «Emily forever» er en roman med paradoksal livsglede, trassig solidaritet og ulmende opprørstrang.

«Mammas øyne var umulige å tyde, hun sa nesten ingenting heller. Det første broren min Mik sa: Det var jo dette vi var redde for, vi visste jo at dette kunne skje. Han sa det veldig enkelt og greit, ikke overraska, mer bekreftende, faren min nikket han også, faren min var enig, Mik sa noe han kjente seg igjen i, alle var liksom enige, som om vi alle på en eller annen måte hadde forberedt oss eller tenkt det før, tanken hadde allerede streifet oss, og da hadde den vel også streifet Nils selv. Mest sannsynlig for lenge siden. Da han bodde i skogen eller kanskje de første gangene han ble lagt inn. Vi hadde kanskje tenkt allerede da, at denne gutten, han kommer aldri til å bli gammel, han kommer aldri til å få barn, gifte seg, kjøpe hus og bil.» En bror dør, og "Bok om sorg (Fortellingen om Nils i skogen)" er historien om familien som blir igjen. Om en mor som bare gråter, om en far som ikke er tilstede, om søsken som prøver å forstå. Skaranger skriver rått og rørende om livredning og ansvar. Hun skriver om fortvilelse og raseri, men også om kjærlighet, håp og lyset som finnes.

«Hjemveiene, de sitter klistra på hjernen. Hver dag det var samme greia. Mamma sa han skulle hente meg, og broren min protesterte, alltid, men likevel kom til skolen min, hilsa på de voksne og tok med meg hjem. Jeg gikk bak, han først, og foran oss Røverkollen lå som fredeligste borettslaget, med blå himmel og fremdeles med julepynten blinkende som diskokule i høyeste blokka, for chipperne ennå ikke hadde fjerna. En gang broren min peka på vindua i tredje etasje utafor blokka til Julia og bare: se, alle utlendinger har lukka gardiner.» Alle som bor på Romsås, er egentlig fra et annet sted. Mariana går på ungdomsskolen og er forelska i Mu2. Storebroren hennes sitter i fengsel, lillebroren sitter bak gardinene. Faren deres tar fram en grønn Bibel og ber når han tror ingen ser ham." Alle utlendinger har lukka gardiner" er direkte, morsom og ekte - en litterær debut med stor kraft. DEBUTANTPRISEN 2015NOMINERT TIL TARJEI VESAAS' DEBUTANTPRIS 2015

Tidlig på 1980-tallet kommer Alejandro alene til Norge som flyktning fra Chile. Han har rømt fra Pinochets militærdiktatur, men også reist fra sin familie. På flyktningmottaket i Lillestrøm legger en norsk kvinne merke til ham. Kanskje ser hun ensomheten hans? De får et barn sammen, og de kaller barnet Pablo. I hemmelighet blir Alejandro også sammen med en annen kvinne, som han også får barn med. I flere år lever han et dobbeltliv, to familier, den ene på Skedsmo og den andre i Porsgrunn, annenhver uke på hvert av stedene. Slik vokser Pablo opp med en far han nesten aldri ser, som han iblant følger etter gjennom gatene i Oslo. Pablo er en ung mann vi har hørt om tidligere i Maria Navarro Skarangers forfatterskap. Det er han som blir sammen med Emily i romanene Emily Forever og Jeg plystrer i den mørke vinden. Det er han som er faren til Emilys barn, Liam. Og det er han som stikker av fra Emily, som ikke tar ansvar for Liam, som ikke er til å stole på. Jeg kommer hjem! er en rasende klage over alle verdens dårlige fedre. Den er en sørgesang over folk som bare forsvinner, og en skarp og øm skildring av flyktningerfaringer som renner gjennom generasjonene.