Kirjojen hintavertailu – 12 859 818 kirjaa ja 27 kauppaa
Kirjailija
Marianne Eg
Kirjat ja teokset yhdessä paikassa: 2 kirjaa, julkaisuja vuosilta 2014–2022, suosituimpiin kuuluu Børn, unge og forældres møde med sundhedsvæsenet. Vertaile teosten hintoja ja tarkista saatavuus suomalaisista kirjakaupoista.
Børn, unge og forældres møde med sundhedsvæsenet er en antologi, der giver et indblik i, hvordan børn, unge og forældre oplever at være i kontakt med sundhedsvæsenet. Samtidig belyser bogen, hvordan det som barn eller ung er at være pårørende til en syg søskende eller forælder. I bogen løftes en række perspektiver frem med det formål at invitere læseren til at reflektere over egne handlinger i praksis. Bogen er disponeret i fire dele. Den første del omhandler sygeplejens og sundhedsvæsenets bevægelser fra fortid til fremtiden. I anden del gives et samfunds- og sociologisk indblik i de rammer, hvorunder børne- og familieliv udspiller sig i dag. Familiens kontakt til sundhedsvæsenet er i fokus i tredje del, herunder fædre og søskendes oplevelser af dette møde. I fjerde del kommer børn og unges egne oplevelser med sundhedsvæsenet til udtryk. Kapitlerne er skrevet af forfattere med specialviden og stor erfaring inden for det pågældende emne. Bogen henvender sig primært til sundhedsprofessionelle, der beskæftiger sig med børn i deres arbejde både i primær- og sekundærsektoren. Ligeledes henvender den sig til studerende inden for de sundhedsfaglige uddannelser. Bogen vil også kunne anvendes af andre faggrupper såsom pædagoger, socialrådgivere og lærere, der har stor kontakt med børn og unge i deres hverdag.
Sygeplejersker i den primære sundhedssektor skal i stigende grad kunne håndtere, pleje og behandle borgere med vanskelige sundhedsfaglige problemstillinger. Det sker fordi flere og flere borgere behandles i eget hjem eller på institutioner uden for sygehusene. Samtidig er sygeplejen inden for den primære sundhedssektor kendetegnet ved, at samarbejdet mellem sektorer og institutioner er under konstant forandring. På den måde opstår nye samarbejdsflader mellem institutioner og andre aktører, hvilket stiller store krav til sygeplejerskernes forståelse af de rammer, de arbejder indenfor. I bogen får du en indføring i de rammer, vilkår og udfordringer, som knytter sig til feltet vedrørende sygepleje i den primære sundhedssektor. Bogen bidrager med perspektiver til at opnå dybere forståelse og refleksion over den komplekse virkelighed, som sygeplejersker i det nære sundhedsvæsen må agere i. Gennem de 18 kapitler i bogen diskuteres, problematiseres og udfordres forståelser af, hvilken viden og hvilke kompetencer og færdigheder der er behov for hos sygeplejersker i det primære sundhedsvæsen. Borgernær sygepleje. Viden og kompetencer i det nære sundhedsvæsen er især målrettet til sygeplejersker, der tager specialuddannelse i borgernær sygepleje, men henvender sig også til sygeplejestuderende og andre sundhedsprofessionelle med interesse for den borgernære sygepleje.