Martin Ejsing Christensen

VIDENSKABSTEORIEN I GRUNDRIDS handler om de store spørgsmål i videnskaben. Om hvad videnskab egentlig er, om hvordan man skelner mellem videnskab og ikke-videnskab, om hvordan vi i det hele taget opnår viden om et videnskabeligt felt, og om hvordan det videnskabelige arbejdsfelt fundamentalt set er struktureret. Det er afgørende at vide, hvad der kendetegner (ny) viden videnskabeligt set. Både som samfundsborger og studerende. VIDENSKABSTEORIEN I GRUNDRIDS har til formål at give en basal indføring i forskellige teorier om videnskab og videnskabelig viden. Den har et pædagogisk og pluralistisk udgangspunkt. I bogen bruges bl.a. begreberne ontologi, erkendelsesteori, metodologi og deskriptiv versus normativ til at hjælpe den studerende med at reflektere teoretisk over egen praksis og grundlag. Forskellige videnskabsteorier har forskellige bud på, hvordan den studerende kan analysere samfundsvidenskabens og statskundskabens grundlag. Viften af de præsenterede videnskabsteorier skal sikre, at der ikke optræder blinde vinkler, da der langtfra er enighed mellem de forskellige videnskabsteorier om disse spørgsmål. For at skabe overblik rubriceres de forskellige retninger i henholdsvis naturalisme og konstruktivisme. VIDENSKABSTEORIEN I GRUNDRIDS er skrevet af erfarne undervisere og forskere, og teorierne suppleres løbende med eksempler fra især statskundskabens verden.

This book examines the critical reception of Dewey’s pragmatic philosophy by six prominent analytic philosophers and relates it to the contested history of analytic philosophy and Deweyan pragmatism. It argues that analytic philosophers’ critical reception of Dewey’s pragmatist philosophy has, from the very beginning, been marred by externalist readings that do not engage with Dewey’s thinking from the inside, and suggests that this throws doubt upon the new revisionary histories of analytic philosophy and Deweyan pragmatism according to which the marginalization of Dewey’s pragmatism represents the sensible result of critical processes of reasoning. At the same time, however, the book also points out that Dewey and his analytic critics in fact share several worries and suggests that these common concerns might serve as points of reference for more fruitful dialogues across the traditions of analytic philosophy and Deweyan pragmatism in the future.

This book examines the critical reception of Dewey’s pragmatic philosophy by six prominent analytic philosophers and relates it to the contested history of analytic philosophy and Deweyan pragmatism. It argues that analytic philosophers’ critical reception of Dewey’s pragmatist philosophy has, from the very beginning, been marred by externalist readings that do not engage with Dewey’s thinking from the inside, and suggests that this throws doubt upon the new revisionary histories of analytic philosophy and Deweyan pragmatism according to which the marginalization of Dewey’s pragmatism represents the sensible result of critical processes of reasoning. At the same time, however, the book also points out that Dewey and his analytic critics in fact share several worries and suggests that these common concerns might serve as points of reference for more fruitful dialogues across the traditions of analytic philosophy and Deweyan pragmatism in the future.

JOHN DEWEY (1859-1952) er en af det 20. århundredes mest konsekvente og systematiske fortalere for ideen om demokrati som livsform, og hans tanker har haft stor indflydelse langt ud over hans eget fag, filosofien, hvor han især er kendt som udvikler af pragmatismen. Hans tanker om demokrati og uddannelse har fx påvirket den pædagogiske udvikling i en lang række lande, mens han i en amerikansk kontekst har spillet en central rolle i udviklingen af et ikke-kommunistisk, liberalt og progressivt alternativ til de etablerede partier. I denne bog præsenteres læseren for en analyse af, hvordan Deweys idé om demokrati som livsform gennemsyrer hans tænkning om alt fra politik, kunst og religion til uddannelse, videnskab og offentlig debat. Ud over fyldige uddrag af hans politiske hovedværk, Offentligheden og dens problemer, bringer bogen, for første gang på dansk, oversættelser fra hans kunstfilosofiske hovedværk, Kunst som erfaring, ligesom det også er første gang, et dansk publikum præsenteres for de to tekster Demokratiets grundlæggende værdier og forpligtelser og Hvorfor jeg ikke er kommunist. Martin Ejsing Christensen er ph.d. i filosofi og specialkonsulent i Det Etiske Råd.

8 CASES I MEDICINSK ETIK er en træningsbog for medicinstuderende og andre sundhedsprofessionelle. I sundhedsvæsenet træffes der kontinuerligt beslutninger, og enhver beslutning involverer en vurdering baseret på værdier og hermed etik. Bogen præsenterer 8 cases, der både tjener som eksempler på de kom­plekse etiske og filosofiske spørgsmål, der ligger bag medicinsk beslut­ningstagning, og viser den måde, hvorpå sundhedsydelser konstant ud­vikler sig gennem teknologisk innovation. Eksempler på cases, der optræder i bogen er: den aktuelle praksis med operation af nyfødte med atypiske kønskarakteristika (Kapitel 4); forslag om såkaldt formodet samtykke i forbindelse med organ­donation og brugen af nudging i den sammenhæng (Kapitel 5 og 6); brugen af specifikke teknologier såsom IBM Watson (Kapitel 8) og Sundhedsplatformen (Kapitel 7). Hvert kapitel afsluttes med studie­spørgsmål. Bogens hensigt er, at de principper, sondringer, teorier og begreber, som bruges til at analysere de 8 udvalgte cases med, kan overføres til mange andre cases inden for sundhedsvæsenet og dermed hjælpe den sundhedsprofessionelle til at træffe de rigtige valg i en kompleks hverdag.