Mette Buchardt

Interkulturel didaktik handler om at organisere undervisning for alle skolens elever – om at integrere en interkulturel dimension i den almindelige pædagogiske tænkning. Bogen introducerer til traditioner for interkulturel didaktik og leverer inspiration til at reflektere over og skabe ny handling i forhold til pædagogiske udfordringer som: Hvordan kan forskelle i skolen forstås og håndteres? Hvordan kan alle elever inkluderes i undervisningen? Kan forskelle gøres frugtbare? Hvordan kan ulighed bekæmpes? Bogens første del gennemgår, hvordan traditioner for interkulturel undervisning har udviklet sig i den anglosaksiske verden. På denne baggrund inviteres læseren med ud i didaktiske refleksioner over, hvordan undervisning kan forandres i interkulturel retning. Bogens anden del bringer en række analyser af eksempler på interkulturel undervisning i praksis. Fokus er det didaktiske arbejde med indholdet, eleverne og arbejdsformerne, og med dette afsæt peger forfatterne på både udfordringer og muligheder for at interkulturalisere undervisningen.

Kulturforklaring. Uddannelseshistorier om muslimskhed handler ikke om muslimer. Den handler om, hvordan det blev muligt og meningsfuldt overhovedet at omtale grupper af børn i den danske folkeskole som muslimske elever. I 1970 gik det op for det officielle Danmark, at ”gæstearbejdernes” børn var blevet elever i folkeskolen – eller burde blive det. Der blev oprettet modtagelsesklasser og klinikker for ”fremmedsprogede elever”, der blev iværksat skolerejser til ”jugoslaviske elevers” landsbyer og særlige ”tyrkiske pigeklasser”. ”Kineserbørns” spisevaner blev beskrevet pædagogisk, og der blev udarbejdet kommunale rapporter om elevernes ”kulturelle splittelse”. Betegnelserne for eleverne ændrede sig i løbet af årene – fra fremmedarbejderbørn, tosprogede elever til muslimske elever – og det samme gjorde rammerne for at fortolke, beskrive og håndtere dem. Bogen undersøger, hvordan kultur og religion i den proces blev genstand for både interesse og problematisering. Og hvordan dette har været med til at forme det rum, elever, deres forældre og lærere manøvrerer i. Læseren tages med på besøg i de faglige og pædagogiske miljøer, og de uddannelsespolitiske kampe, der er foregået siden 1970. Og læseren får et indblik i bl.a. københavnske klasserum, som de tog sig ud i starten af 2000'erne, hvor begivenhederne omkring 11. september 2001 satte islam på både den nationale og internationale politiske dagsorden. Mette Buchardt er lektor ved Aalborg Universitet. Hun forsker i uddannelses- og velfærdsstats-historie, bl.a. hvordan migration er blevet håndteret i uddannelsessystemet, og den betydning religion er blevet tillagt.

Religionsdidaktik gennemgår en række forskellige tilgange til og traditioner for religionsundervisning i grundskolen. Hvad er fx forskellen på at undervise i religion ud fra fortællinger, ud fra ”livs-spørgsmål” eller ud fra antropologisk feltarbejde? Hvilke videnskabelige inspirationer trækker forskellige former for religionsundervisning på, og hvordan pædagogiseres de? Undervisningens indhold er præget af forskellige videnssyn, verdensbilleder og fagdidaktiske valg, der har konsekvenser for, hvad der kan læres. Forfatterne sætter fokus på konsekvenserne af at trække viden produceret ”uden for” skolen ind i pædagogisk praksis. Samtidig er antologien et bud på, hvordan man kan arbejde fagligt med fagets didaktik. Religionsdidaktik henvender sig især til læreruddannelsens undervisningsfag kristendomskundskab/religion, men kan med fordel læses af alle, der beskæftiger sig fagligt med religion, didaktik og curriculumstudier.