Mette Mortensen

Klassisk og moderne medieteori er den første samlede danske fremstilling af medieteoriens centrale retninger, skoler og paradigmer. Behovet for en dansksproget grundbog om medieteori er blevet udtalt i takt med medie- og kommunikationsvidenskabens vækst i Danmark siden 1980’erne og interessen for mediernes rolle i tilstødende videnskaber. Medier udgør en central del af den moderne tilværelse og det moderne samfundsliv. Det gælder alt fra politik, kultur og religion til arbejde, fritid og forbrug. Bogen søger at udbrede kendskabet til førende teorier om medier og kommunikation. Desuden viser den, hvordan vores medieteoretiske forståelse har ændret sig i takt med forandringer i det medie- og informationsteknologiske landskab. Bogen tilbyder en historisk oversigt over medieteoriens fremkomst og udvikling. Tidsmæssigt griber bogen tilbage til det 20. århundredes begyndelse, hvor de første medieteoretiske betragtninger blev formuleret. Derpå følger en gennemgang af efterkrigstidens mere systematiske udvikling af medieteorien. Bogen slutter med en række teorier, der sætter forståelsesrammer for de ændringer, som de sidste års medieteknologiske udvikling – og i særdeleshed de digitale medier – afstedkommer for relationerne mellem medier, mennesker og samfund. Bogen er opbygget kronologisk og består af tre dele: ”Klassisk medie- og kommunikationsteori”, ”Nyere medieteori” og ”Forandringer af medier og kommunikation”. De enkelte kapitler præsenterer periodens centrale teorier og afsluttes med en oversigt over nøglebegreber.

Building on the vast research conducted on war and media since the 1970s, scholars are now studying the digital transformation of the production of news. Little scholarly attention has been paid, however, to non-professional, eyewitness visuals, even though this genre holds a still greater bearing on the way conflicts are fought, communicated, and covered by the news media. This volume examines the power of new technologies for creating and disseminating images in relation to conflicts. Mortensen presents a theoretical framework and uses case studies to investigate the impact of non-professional images with regard to essential issues in today’s media landscape: including new media technologies and democratic change, the political mobilization and censorship of images, the ethics of spectatorship, and the shifting role of the mainstream news media in the digital age.

Hvad vil du gøre, hvis strømmen går og du ikke kan få fat i myndighederne? Hvor længe vil du kunne klare dig i isoleret i dit eget hjem? I Prepperens håndbog fortæller friluftsvejleder Mette Mortensen, kendt fra DR1-programmet Alene i Vildmarken, hvad det vil sige at være prepper. Bogen er en guide til at kunne klare sig selv i kortere og længere tid og rummer vigtige råd og lister, så man kan tage de nødvendige forholdsregler i tilfælde af, at Danmark bliver ramt af en krise eller nødsituation, der f.eks. sætter strømforsyningen ud af spil. Prepping handler ikke om at være katastrofefokuseret, men om almindelig sund fornuft. Og med en ganske lille indsats kan vi hver og især gøre en stor forskel.

En samlet fremstilling om praktisk digital retssagsførelse inden for proceslitteraturen Indførelsen af domstolenes sagsportal – minretssag.dk - har for alle, der arbejder med civile sager, skabt nye rammer og måder at behandle sagerne på. Gennem bogen giver forfatterne deres bud på håndteringen af hele den digitale retssag – fra udformning og indlevering af stævning til gennemførelse af hovedforhandling og indlevering af appel. Herudover er der i bogen tekstafsnit om alle trin i forberedelsen og hovedforhandlingen af en retssag. Disse afsnit indeholder praktiske råd og domshenvisninger, der gør bogen velegnet som opslagsværk. MålgruppeDenne bog er tiltænkt alle, der repræsenterer parter i civile retssager. Bogen kan både bruges til undervisning og til folk i det praktiske retsliv. Om Forfatterne Bogens forfattere er partner Håkun Djurhuus, retspræsident Christian Lundblad og dommerfuldmægtig, ph.d. Mette Mortensen.

Det er blevet populært at vandre. Flere og flere vil ud i naturen, mærke terrænet og sætte tempoet ned, så der er masser af overskud til at nyde den fulde oplevelse. Nogle drømmer om at sove under åben himmel, og måltider i det fri hører naturligvis med. Men hvordan får man styr på det hele og kommer godt i gang, hvis man ikke har prøvet det før? Denne bog giver svarene på det hele. Den er skrevet til den læser, der drømmer om at mærke friheden ved at komme ud i naturen – enten over flere dage med ‘sit hjem på ryggen’ eller på de lidt kortere ture med madpakke og varm kaffe. Udgangspunktet er at give læseren de basale færdigheder, der skal til for trygt og sikkert at kunne opholde sig, vandre og overnatte i det fri, og læseren rustes til at vurdere egne behov og kunne pakke og indstille sin rygsæk efter dette. Bogen gennemgår de forholdsregler, der er nødvendige, hvis man skal holde sig mæt, varm og tør i naturen, og giver input og viden til at vælge det rette friluftsudstyr, som netop passer til den enkeltes behov. Der vil også være svar på, hvad man fx har brug for, når man på egen hånd skal finde vej med kort og kompas, hvis man får en vabel, bliver stukket af en hveps, og hvad der ellers er af små udfordringer.

Building on the vast research conducted on war and media since the 1970s, scholars are now studying the digital transformation of the production of news. Little scholarly attention has been paid, however, to non-professional, eyewitness visuals, even though this genre holds a still greater bearing on the way conflicts are fought, communicated, and covered by the news media. This volume examines the power of new technologies for creating and disseminating images in relation to conflicts. Mortensen presents a theoretical framework and uses case studies to investigate the impact of non-professional images with regard to essential issues in today’s media landscape: including new media technologies and democratic change, the political mobilization and censorship of images, the ethics of spectatorship, and the shifting role of the mainstream news media in the digital age.

Medialisering har vundet frem som et centralt begreb til forståelse af mediernes samspil med kultur og samfund. På samme måde som ’globalisering’ og ’individualisering’ er vigtige begreber til at forstå moderne samfund, er ’medialisering’ blevet en begrebsmæssig ramme til at forstå, hvordan både massemedier og digitale netværksmedier er blevet en integreret del af kulturelle praksisser og samfundsinstitutioners virke. Medialiseringen er en af det moderne samfunds centrale dynamikker, men hvor fx globaliseringen og individualiseringen længe har været på dagsordenen i humanistisk og samfundsvidenskabelig forskning, er forskning i medialiseringen af kultur og samfund først for alvor ved etablere sig i den internationale forskning i disse år. Denne bog bidrager til at udvikle dette teoretiske og analytiske perspektiv i en dansk sammenhæng. Bogen er opbygget således, at der først gives en grundig indføring i medialiseringsteorien og medialiseringsbegrebets nuancer og forskellige inspirationskilder. Dernæst udfoldes og diskuteres teorien i en række konkrete analyser af forskellige samfundsmæssige og kulturelle områder: idræt, børns leg, forældreskab, religion, politik, konflikter samt frivillighedsorganisationers arbejde. Bogens målgruppe er undervisere og studerende på videregående uddannelser ved medie- og kommunikationsuddannelser.

Id-fotografiet tjener ikke alene som et værktøj til kontrol i den politiske praksis, men har også gjort sin entré i kunsten, medierne og populærkulturen som et betydningsfuldt symbol på det moderne individ. Kampen om ansigtet afdækker dette hidtil forbigåede kapitel af den nyere kulturhistorie. Bogen analyserer id-fotografiet som et fælles afkom af den politiske praksis og den visuelle kultur. Forfatteren påviser, at id-fotografiet er en prægnant og magtfuld visuel fremstilling af identiteten, som staten og det afbildede individ hver især har stærke interesser investeret i: Id-fotografiet videregiver en række for myndighederne essentielle informationer om køn, race, klasse og personlige kendetegn, men hænger som en reproduktion af ansigtet også tæt sammen med individets forståelse af sig selv. Id-fotografiet er en del af en visuel kultur, hvor intet synes mere uomgængeligt end repræsentationer af ansigtet. Id-fotografiet er bogens konkrete analyseobjekt, men samtidig et greb, der baner vej for diskussioner af centrale moderne problemstillinger som national identitet, afkolonisering, terrorisme, frihedsrettigheder og social udgrænsning – problemstillinger, der sjældent bliver behandlet ud fra en visuel synsvinkel, selvom en sådan er af vital betydning for forståelsen af dem. Mette Mortensen, adjunkt ved Institut for Medier, Erkendelse og Formidling, Københavns Universitet.