Michael Hansen Jensen

Lovsamling – Statsforfatningsret – 2025 er udarbejdet med henblik på at understøtte undervisningen i statsforfatningsret på jurastudiet. I samlingen indgår de centrale forfatningsretlige love m.v. Alle love er konsoliderede og opdateret med ændringer gældende pr. 1. juli 2025. Lovsamlingen indeholder følgende centrale love m.v.: · Folketingets forretningsorden · Folketingsvalgloven · Grundloven · Kongeloven · Lov om Danmarks tiltrædelse af Den Europæiske Union · Lov om Den Europæiske Menneskerettighedskonvention · Lov om offentligt ansattes ytringsfrihed · Lov om Regjeringens Førelse i Tilfælde af Kongens Umyndighed, Sygdom eller Fraværelse · Lovtidendeloven · Ministeransvarlighedsloven · Retssikkerhedsloven (tvangsindgreb) · Rigsretsloven · Tronfølgeloven

Grundloven er nerven i vores demokrati og retsstat. Det er grundloven, der bestemmer, hvem der kan lovgive i Danmark og om hvad. Grundloven værner vores ret til at ytre vores mening, danne foreninger og politiske partier, mødes og forsamles. Grundloven sikrer, at de, der har magten, vælges af befolkningen og står til ansvar over for domstolene. Grundloven er den danske stats øverste lov. Alle love har deres gyldighed fra grundloven, og ingen lov må stride mod grundloven. I bogen forklares grundlovens indhold, paragraf for paragraf. De tre forfattere har i mere end tre årtier beskæftiget sig med grundloven og har alle skrevet juridisk disputats om grundlovsemner.

DANSK STATSRET giver en grundlæggende indføring i faget statsforfatningsret og dets metode. Bogen er i første række skrevet med det formål at danne grundlag for undervisningen i faget ved det juridiske studium. Det er endvidere sigtet med bogen, at den skal kunne være til nytte for forfatningslivets praktikere i Folketinget, ministerier, forvaltningsmyndigheder og retsliv samt for enhver, der er interesseret i forfatningsretlige og grundlovsmæssige spørgsmål. Denne reviderede 4. udgave er ført ajour med nye domme, lovgivning og litteratur, og teksten er flere steder gennemskrevet på ny. Bogens forfattere har gennem mere end tre årtier beskæftiget sig indgående med forfatningsretlige spørgsmål og har alle skrevet juridisk disputats om forfatningsretlige emner:JENS PETER CHRISTENSEN (f. 1956) er højesteretspræsident, dr.jur. Han var, før han i 2006 blev højesteretsdommer, professor i offentlig ret ved Aarhus Universitet. Lic.jur. i 1990 med bogen »Forfatningsretten og det levende liv« og dr.jur. i 1997 med bogen »Ministeransvar«. JØRGEN ALBÆK JENSEN (f. 1949) er professor, dr.jur. Han har siden 2010 været professor i offentlig ret ved Aarhus Universitet. Lic.jur. i 1989 med bogen »Parlamentarismens statsretlige betydning« og dr.jur. i 2009 med bogen »De politiske partier i retlig belysning«. MICHAEL HANSEN JENSEN (f. 1963) er professor, dr.jur. Han har siden 2006 været professor i offentlig ret ved Aarhus Universitet. Ph.d. i 1996 med afhandlingen »Ekspropriationsbegrebet« og dr.jur. i 2006 med bogen »Juridiske personers beskyttelse efter grundlovens § 73«.

Public Law – Insights into Danish Constitutional and Administrative Law is a textbook presenting a selection of insights into Danish public law solutions. The book will appeal to students who want to learn more about how legal frameworks, citizen-oriented rights and solutions, and judicial review measures are designed in Denmark, and how they function there against the backdrop of international law. The intention of the book is not to put forward a “master narrative” for readers to follow. Instead, it offers “shareable narratives” that the reader can relate to and that will help them develop their own ability to conduct a comparative analysis of the configuration of similar issues in other countries. Although the perspective is international, the book is relevant for both Danish students and international students with an interest in the subject. The textbook is edited by Peter Aagaard Nielsen and Jesper Olsen.

Gennem forordninger og direktiver regulerer EU i dag mange vigtige samfundsområder. Spørgsmålet er, hvor det efterlader det danske folkestyre. Er der et nationaltråderum, der kan eller skal udfyldes med nationale danske regler? Hvordan udformes disse regler, og har Folketinget tilstrækkelig kontrol med dette væsentlige aspekt af den statslige regulering? Det er spørgsmål, der behandles i denne bog. Bogen er den første store analyse af udviklingen i direktiver og forordninger, og den første analyse af, hvordan både direktiver og forordninger påvirker nationalt udstedte bekendtgørelser og love. Analysen er baseret på en unik adgang til interne og begivenhedsnæresagsakter fra tre EU-tunge ministerier. Bogen viser, at EU-reglerne ikke blot fylder mere i dag end tidligere. Der er også sket en markant forskydning i retning af, at mere og mere EU-regulering sker ved forordninger frem for ved direktiver. Den udvikling mindsker alt andet lige det nationaleråderum, da forordninger modsat direktiver har umiddelbar retsvirkning i det enkelte medlemsland, således også i Danmark. Samtidig viser bogen imidlertid, at det nationale råderum stadig eksisterer. Det bliver i praksis udfyldt i en svær balanceakt mellem EU, national politik og forvaltning og med stærke interesseorganisationer som årvågne med- og modspillere.