Kirjojen hintavertailu – 12 859 818 kirjaa ja 27 kauppaa
Kirjailija
Mie Plotnikof
Kirjat ja teokset yhdessä paikassa: 3 kirjaa, julkaisuja vuosilta 2019–2026, suosituimpiin kuuluu Klassisk og moderne organisationsteori. Vertaile teosten hintoja ja tarkista saatavuus suomalaisista kirjakaupoista.
Peter Kjær; Signe Vikkelsø; Frans Bevort; Finn Borum; Ulrik Brandi; Stewart Clegg; Paul du Gay; Erik Mygind du Plessis; Bente Elkjær; Christian Frankel; Ivar Friis; Christian Geisler Asmussen; Joana Geraldi Stäblein; Tor Oysten Hernes; Henrik Holt Larsen; Emil Husted; Christian Knudsen; Anders la Cour; Henriette Langstrup; Mads Leth Felsager Jakobsen; Niels Christian Mossfeldt Nickelsen; Sara Louise Muhr; Anne Mette Møller; Torben Pedersen; Sofia Pemsel; Ursula Plesner; Mie Plotnikof; Anne Reff Pedersen; Steen Scheuer
Et oversigtsværk, som har en holdbarhed ud over de helt aktuelle diskussioner. Denne 2. udgave giver dig i håndbogsform et overblik over teoretiske og praktiske tilgange. Indholdet er opdateret, så det afspejler både klassiske og nyere tilgange, udvikling i litteraturen samt nyeste eksempler og tematikker. Vi lever i et "samfund af organisationer”. Det betyder, at “organisationer” ikke er noget, vi kan vælge fra – eller til. Det er et fænomen, der omfatter næsten enhver dimension af det moderne samfund, og som stadig forandrer sig. En bog om organisationsteori til studerende fra bachelorniveau og opefter, men den kan også bruges på efteruddannelser, hvor det organisatoriske stof har særlig interesse. Værket er inddelt i tre hoveddele: PERSPEKTIVER: Organisationsteorien tilbyder en række forskellige perspektiver og analyseapparater, som tematiserer bestemte aspekter af organisationer og organiseringsprocesser. PRAKSISFELTER: Organisationer rummer bestemte typer af praksisser – strategi, ledelse, forandringsprocesser osv. – hvortil der knytter sig særlige begreber, værktøjer og problemstillinger. ORGANISATIONSFORMER: Organisationer eksisterer i bestemte kontekster, som rammesætter deres praksisser: den offentlige organisation, den private virksomhed og den frivillige organisation.
SEXISME PÅ ARBEJDE er skrevet til ansatte og ledere på danske arbejdspladser, der ønsker at være en del af løsningen, men som samtidig er i tvivl om, hvordan vi kommer sexisme til livs. Bogen introducerer, definerer og demonstrerer, hvordan sexisme fungerer og kommer til udtryk. Hvad enten du er leder, HR-medarbejder eller ansat, får du redskaber og metoder til at forebygge og håndtere sexisme på arbejdspladsen. Bogen tager afsæt i over 800 vidnesbyrd, som er indsamlet, da #metoo-bølgen skyllede ind over det danske arbejdsmarked i 2020. Her dokumenterer hundredvis af akademikere på alle niveauer og fra samtlige danske universiteter, at sexismen trives i bedste velgående i akademia. Med dette stærke blik for sexisme, som den kan komme til udtryk og virke og opleves i alle mulige arbejdssituationer, præsenterer bogen ny viden om årsager til, effekter af og løsninger på sexisme. Både for den enkelte og for arbejdspladsensom helhed. SEXISME PÅ ARBEJDE viser, hvordan vi alle er involveret, også uden at tænke over det – og samtidig giver den redskaber til at skabe et arbejdsklima med trygge, respektfulde rammer, der sikrer alle ansatte, uanset køn, alder, ansættelse og position.
Anne Reff Pedersen; Pia Rose Böwadt; Søren Laibach Smidt; Suzanne Krogh; Mia Husted; John Matthias Gulløv; Nana Vaaben; Anne Mia Steno; Mie Plotnikof; Martin Gylling; Benjamin Olivares Bøgeskov; Eva Pallesen; Birgitta Frello; Jacob Clausen; Rikke Pedersen; Vibeke Kristine Scheller; Ditte Tofteng
Denne bog handler om tid i velfærdsprofessionerne – dvs. hvordan velfærdsarbejde organiseres i tid, og hvordan det organiseres gennem forskellige konstruktioner af tid. Tid eller mangel på samme er et af de helt store omdrejningspunkter inden for den offentlige sektor. Hvordan kan vi få mere kvalitet ud af tiden, hvordan kan vi speede tiden op eller trække tiden ud eller gøre den mere nærværende eller mere effektiv? Der er kamp om tiden – både velfærdspolitisk, organisatorisk og fagprofessionelt. Således gør spørgsmål om tiden nogle gange tid til en økonomisk ressource, til et teknisk objekt, til en naturlig betingelse, til en arbejdsrytme eller til noget mere eller mindre meningsfuldt for de forskellige aktører, der er involveret i velfærdsinstitutionerne, fx sygehuse, dagtilbud og skoler. Selv når tiden ikke er et eksplicit omdrejningspunkt, så er velfærdsarbejde – og de måder, hvorpå vi organiserer det levede liv i øvrigt – stadig præget af alle mulige mere eller mindre implicitte forståelser og konstruktioner af tid. Selv om tiden er et afgørende omdrejningspunkt i velfærdssamfundet, har vi dog ikke et særligt udviklet sprog til at forholde os aktivt til diverse tids-organiseringer, hvorfor der også nemt opstår tidsmisforståelser. Denne bog bidrager med at sætte ord på nogle af de mange forskellige tidsforståelser og -konstruktioner, som præger organiseringen af velfærdsarbejdet. Hvert kapitel præsenterer et særligt analytisk blik på tid og viser, hvordan man med dette perspektiv kan få øje på bestemte facetter af velfærdsarbejdets tidsorganisering og de måder, hvorpå disse organiseringer præger det levede liv i forskellige velfærdsinstitutioner. Bogens målgruppe er studerende på professionshøjskoler og universiteter samt på lederuddannelser, der retter sig mod velfærdsprofessionerne og den offentlige sektor. Bogen er derudover også relevant for velfærdsmedarbejdere, ledere og beslutningstagere.