Morten Thing

Bogen tager udgangspunkt i de parisiske arbejdere og småborgeres oprettelse af det revolutionære folkestyre, Pariserkommunen, i 1871. I sin 72 dage korte levetid vedtoges en række reformer, der i samtiden fremstod nye og radikale. Bl.a. adskillelse af kirke og stat, gratis skolegang, forbud mod natarbejde og overtagelse af virksomheder, hvis ejere var flygtet. Målet var en føderativ og social republik baseret på nærdemokratisk kommunestyre. Men det endte i et blodigt nederlag, hvor 20-30.000 kommunarder mistede livet i kampen med regeringshæren og de efterfølgende massehenrettelser. Bogen er en antologi, hvis bidragydere har hver deres fokus. Bertel Nygaard undersøger f.eks. Kommunens karakter og dens efterliv i vor historieforståelse. Efterfølgende kan man læse kommunens program og dens forskellige dekreter. Med forord af Morten Thing gengives Karl Marx' samtidige artikel Borgerkrigen i Frankrig. I forlængelse heraf analyserer han de forskellige udkast til denne tekst. Hans Erik Avlund Frandsen undersøger og sammenligner Bertolt Brechts og Nordahl Griegs teaterstykker om Pariserkommunen. Og vurderer hvad de kan sige eller lære os i dagens samfund. I dansk perspektiv ser Kenn Schoop på samtidige holdninger til Kommunen. Udover diverse aviser møder man bl.a. Georg Brandes og socialisten Louis Pio samt Wilhelm Dinesen, som var førstehåndsvidne. Afsluttende er hele bladet Arbejderkunst fra 1932 genoptrykt. Her fortælles Pariserkommunens udvikling med samtidige tegninger og træsnit og hertil korte tekster.

Forskningsbibliotekar og historiker Morten Thing har i anledning af sin 75-års fødselsdag i denne bog samlet et udvalg af 50 års tekster fra 1970-2020. Artikler, anmeldelser, kommentarer, indledninger, foredrag og efterskrifter i en lang række tidsskrifter fra politisk revy til Social kritik, i aviser fra Information til Den røde tråd, i bøger og på internettet. Morten Thing har gennem hele sit liv været kulturhistoriker og politisk aktivist på venstrefløjen, og bogen rummer eksempler fra begge områder. Derudover har han i mange år været boganmelder, også det er der eksempler på. TA’ MIG LIGE LIDT PÅ ORDET rummer, blandt mange andre, indlæg om Kejsergadesagen, antisemitisme, Israel og Palæstina, ungdomsoprør, kommunisme og marxisme, litteratur, ottetimersdagen, fagforeninger, Gud, Benito og Mao, porno og sex, lynchninger, kulturradikalisme, Elias Canetti, Halldór Laxness, russiske jøder, jiddish, hebraisk, Bent Blüdnikow, zionisme – emner og mennesker, som forfatteren har været optaget af gennem sin samtid over to århundreder.

"en gennemresearchet, spændende tekst om en usædvanlig kvinde og politiker... Thing skriver klart og lige ud ad landevejen, bogen er fyldt med interessante og sjove illustrationer". Karen Syberg i InformationMARIE NIELSEN (1875-1951) blev født i et fattigt husmandshjem og kom ud at tjene som 14-årig. Med hjælp fra en lærer lånte hun penge til at tage en læreruddannelse. Hvorefter hun virkede som kommunelærerinde. Hun startede sit politiske liv i Socialdemokratisk Ungdomsforbund og siden Socialdemokratiet, i 1916 som medlem af hovedbestyrelsen. Men i 1918 meldte hun sig ud og stiftede Danmarks Socialistiske Arbejderparti. I kølvandet på de store demonstrationer på Grøntorvet i november 1918 blev hun idømt 11/2 års forbedringshus for i avisartikler at opfordre til revolution. I 1923 meldte hun sig ind i DKP, men nåede den sjældne rekord, at blive ekskluderet tre gange. I 1936 fordi hun forsvarede de anklagede i Moskvaproceserne. Marie Nielsen arbejdede meget med kvindepolitik og grundlagde i 1924 Arbejderkvinders Oplysningsforening og redigerede foreningens blad. Under besættelsen var hun aktiv i modstandskampen. Biografien er skrevet af historikeren dr. phil. Morten Thing på baggrund af et omfattende kildemateriale

"Hvad er en j de? Hvis man kun t nker p folk som tilh rer den j diske religion (judaismen), er svaret lige s enkelt som sp rgsm let: Hvad er en kristen? Men det er ikke kun de troende som er j der, helt bortset fra at de troende ikke er enige om, hvilken slags j dedom der er den 'rigtige'. If lge den j disk-religi se lov, halakha, er en j de en som har en j disk mor. Det betyder jo, at ikke-troende b rn af j diske kvinder ud fra en teologisk synsvinkel faktisk ogs er j der. Selv teologien accepterer alts at begrebet 'j de' har en st rre social udstr kning end begrebet 'troende j de'." Morten Things essays handler om de mange aspekter af det at v re j de, af hvordan j den er blevet opfattet igennem historien, j den i litteraturen og myten om Den evige j de, der bliver d mt til at leve til Dommedag, da han n gter Jesus et hvil ved sit hus. Bogen slutter af med en ordbog, hvori Morten Thing forholder sig til sit eget forhold til det at v re j de.

Tegnenes historie fortæller om udviklingen af skrifttegnene fra de første tilløb, hen over de store skriftkulturer til alfabetets opståen i Mellemøsten. Fortællingen bevæger sig fra alfabetet gennem tegnsætningens udvikling til den forbløffende historie om ordmellemrummet, der i de første 500 år af den kristne teksthistorie slet ikke eksisterede, og frem til de irske munkes genopfindelse af den tomme plads mellem ordene. Også udviklingen i tallene fra de hebraiske, græske og romerske systemer til importen af det indiske talsystem via araberne gennemgås, en udvikling, der er af overordentlig stor betydning for regnskaber såvel som aritmetik i en udfoldet form. Vi følger skriftsystemerne frem til trykningens opfindelse, først i Kina og siden i Europa. Vi følger tekstens historie videre frem over bogmarkedets udvikling af den moderne bog med rygtitel og omslag til internettets nyordning af teksten, der muliggør spring til andre tekster eller steder på nettet. Skriften og teksten har gjort det muligt at udvide den menneskelige hukommelse med et arkiv, som mangfoldiggør hukommelsens omfang og præcision. Gennem hele denne lange udvikling af tegnet, konventionerne og teknikken muliggøres ikke blot forvaltning og stat, men også historie, kunst og kultur i bred forstand.

Zions vises protokoller er et stykke skønlitteratur, som giver sig ud for at være et historisk sandfærdigt skrift – og aldrig har et stykke fiktion haft så tragisk en virkningshistorie. Den danske historiker Morten Thing fortæller historien om antisemitismens bibel. Udover Morten Things historie om tilblivelsen og udbredelsen af det antisemitiske smædeskrift indeholder bogen også selve den oprindelige danske version af Zions vises protokoller fra 1920. Zions vises protokoller udkom første gang i 1903 på russisk og berettede om, hvordan jøder i århundreder havde forberedt sig på at tage magten over hele kloden. I 1919 oversættes teksten for første gang, først til svensk og derefter til polsk, tysk, engelsk, dansk og mange andre sprog. I 1921 afsløres det, at teksten er et falsum. Afsløringen får imidlertid ingen effekt på tekstens udbredelse, og den er i dag kommet i op mod 950 forskellige udgaver på 38 forskellige sprog. Det er uden sammenligning den mest udbredte antisemitiske tekst i verden, som stadig til dato mange steder læses som om, det var et sandt historisk skrift, der beviser ”en jødisk konspiration”.