Kirjojen hintavertailu – 12 859 818 kirjaa ja 27 kauppaa

Kirjailija

Nicolai Rekve Eriksen

Kirjat ja teokset yhdessä paikassa: 3 kirjaa, julkaisuja vuosilta 2019–2026, suosituimpiin kuuluu Det til dansk - Kanon-antologi. Vertaile teosten hintoja ja tarkista saatavuus suomalaisista kirjakaupoista.

3 kirjaa

Kirjojen julkaisuvuodet: 2019–2026.

Det til dansk - Kanon-antologi

Det til dansk - Kanon-antologi

Bilbo Egelund; Mischa Sloth Carlsen; Kamilla Löfström; Felix Thorsen Katzenelson; Ditte Timmermann; Nicolai Rekve Eriksen; Karen Wagner; Birgitte Darger; Helle Juhl Lassen; Nikolaj Elf; Lotte Prætorius; Maren Aarup Schjørring; Christian Smidt Alenkjær; Lisbeth Maria Hansen; Mimi Olsen

Nyt Teknisk Forlag
2026
nidottu
Det til dansk - Kanon-antologi indeholder en samling af litterære tekster af hver af de 36 kanonforfattere, der optræder i Kanon 2025. Dertil kommer uddrag af islandske sagaer samt et udvalg af folkeviser, folkeeventyr, sagn og myter, der belyser rigsfællesskabets mundtlige traditioner. Tilsammen udgør antologiens tekster noget af den ypperste skønlitteratur, der er frembragt i Norden. Det til dansk - Kanon-antologi præsenterer hver af de syv obligatoriske kanonforfatterskaber med et forfatterportræt og alle øvrige kanonforfattere introduceres med en blå bog. Samtlige litterære tekster er rigt gloseret og indledes med en manchet, der ridser konteksten op og peger eleverne ind i tekstens univers. De ældre tekster er opdateret til moderne retskrivning og en del er yderligere moderniseret med henblik på at gøre dem tilgængelige for unge læsere. Herudover er de ældre tekster oplæst af professionelle oplæsere og som kan tilgås via QR-koder i bogen. Det til dansk - Kanon-antologi er didaktiseret med en bred palet af analytiske, kreative, produktive og perspektiverende opgaver. Der findes opgavesæt til alle de litterære tekster med fokus på tekst, tema og tid – og til alle forfatterskaber er der forslag til perspektivtekster, som findes i Det til dansk – Bibliotek. Det til dansk er et samlet dansksystem målrettet de gymnasiale uddannelser, som dækker læreplanen fra 1. til 3. g. Det består af fem hovedudgivelser: Grundbog, Litteraturhistorier ’800 til i dag’, Kanon-antologi, Skønlitteratur ’2000-nyeste tid’ og Bibliotek. Fagpakken til dansk indeholder desuden en række tilknyttede træningsmoduler og undervisningsforløb. Bidragydere til Det til dansk – Kanon-antologi: Christian Smidt Alenkjær, Mischa Sloth Carlsen, Birgitte Darger, Bilbo Egelund, Nikolaj Elf, Nicolai Rekve Eriksen, Lisbeth Maria Hansen, Felix Thorsen Katzenelson, Helle Juhl Lassen, Kamilla Löfström, Mimi Olsen, Lotte Prætorius, Maren Aarup Schjørring, Ditte Eberth Timmermann og Karen Wagner.
Det til dansk - Litteraturhistorier

Det til dansk - Litteraturhistorier

Bilbo Egelund; Mischa Sloth Carlsen; Ditte Timmermann; Nicolai Rekve Eriksen; Karen Wagner; Birgitte Darger; Helle Juhl Lassen; Nikolaj Elf; Lisbeth Maria Hansen; Mimi Olsen

Nyt Teknisk Forlag
2025
nidottu

Halvin toimitettuna 66,70 €

Det til dansk - Litteraturhistorier '800 til i dag' er en nytænkt formidling af dansk litteratur fra de første skriftlige vidnesbyrd omkring år 800 og frem til dagens klasse- og klimalitteratur. Gennem otte kapitler og i en let genkendelig struktur får eleverne viden om fortidens tekster og forfatterskaber, men også om samfundet, væsentlige tankestrømninger og teknologiske nybrud, der kan bane vejen for en bredere forståelse af tiden og dens kulturelle og kunstneriske udtryk. Litteraturhistorier ’800 til i dag' fortæller om en bred vifte af genrer: Både traditionelle og nybrydende genrer inden for epik, lyrik og dramatik, forskellige medietyper, sagprosa i mange former samt tekster på tværs af faste kategorier og tidens populærkulturelle udtryk. Det til dansk - Litteraturhistorier '800 til i dag' formidler stoffet i øjenhøjde med eleverne og giver dem kontekst, udsyn og udblik til vigtige kunstneriske udtryksformer i tiden – fx billedkunst, musik, teater, film og ballet – og med eksempler på banebrydende litteratur fra den øvrige verden. Fortidens stemmer og litteratur bliver vedkommende og levende for eleverne gennem en undersøgende og sansenær tilgang. Til alle perioder er der forslag til, hvordan man kan opleve litteraturhistorie på nye måder: fra musikalske udtryk og slagere, over opskrifter på tidens madvaner, til supplerende materiale i lyd og levende billeder og idéer til litteraturhistoriske aktiviteter uden for klasserummet Det til dansk - Litteraturhistorier '800 til i dag' kan også tilgås i en oplæst version indtalt af forfatter Thomas Korsgaard og skuespiller Sofie Torp. Litteraturhistorier ’800 til i dag’ suppleres med mere end 200 klassiske og nyudvalgte tekster, elevhenvendte opgavesæt til et bredt udvalg af de litterære tekstuddrag med fokus på arbejdet med Tekst, Tema & Tid, 150 blå bøger og forfatterportrætter samt tematiske undervisningsforløb inden for og på tværs af perioder i det tilknyttede Bibliotek. Fås som webBog med oplæsning og flergangsbog med tilknyttet Audiotek. NB: Det til dansk – Litteraturhistorier ’800 til i dag’ udkommer som flergangsbog med tilknyttet Audiotek ultimo juni måned. Lydoplæsning af værket publiceres i webBogen maj 2025. OM FORFATTERNE: Mischa Sloth Carlsen. Cand.mag. i litteraturhistorie og idehistorie, Exam.art. i dramaturgi og Master i gymnasiepædagogik. Projektleder for NordUng, KU, og lektor ved Aurehøj Gymnasium. Tidl. forperson for Dansklærerforeningens bestyrelse. Forfatter og medforfatter til en række artikler om didaktik og lærebøger til gymnasiet, bl.a. Sociale medier og virkelighedsopfattelser, Med Tiden - et litteraturhistorisk overblik, forløb på Litteraturportalen, serien Til Værks og om litteraturhistorie i Dansk didaktisk set. Birgitte Darger. Cand.mag. i litteraturvidenskab med supplering i dansk og religion. Master i gymnasiepædagogik. Dansklærer på Christianshavns Gymnasium og underviser i teoretisk pædagogikum på SDU. Ansvarshavende for tidsskriftet Dansknoter. Tidligere forperson for og medlem af Dansklærerforeningens bestyrelse for stx og hf. Medforfatter til lærebøger til dansk i gymnasiet, bl.a. Begreb om dansk, Stemmer i 70’erne og Damer der vil. Bilbo Egelund. Cand.mag. i dansk, historie og samfundsfag. Lektor ved KVUC. Forfatter til lærebøgerne Fantasylitteratur, Folkevisen, Tekster før 1700-tallet samt til forfatterportrætter på Litteraturportalen. Desuden medforfatter til Krig og medmenneskelighed. Nikolaj Elf. Cand.mag. i dansk, ph.d. i danskfagets didaktik. Professor i fagdidaktik
Eksamensgenrerne dansk stx

Eksamensgenrerne dansk stx

Nicolai Rekve Eriksen

Systime
2019
nidottu
Eksamensgenrerne dansk stx er en klar og overskuelig præsentation af de skriftlige genrer: Analyserende artikel, Debatterende artikel og Reflekterende artikel. Den giver dels et overblik over de forskellige skrivehandlinger, der knytter sig til de enkelte genrer, dels forslag til, hvordan eleverne kan bygge de enkelte stile op trin for trin og afsnit for afsnit. Indhold:Indføring i genre- og formidlingsbevidst skrivningPræsentationer af de tre genrerOversigt over ”ting, der kendetegner den gode besvarelse”Forslag til, hvordan man kan bygge den gode besvarelse opEksempler på, hvordan man kan omsætte forslagene til vellykket tekstEksempler på, hvordan man ikke bør skrive 5 opgaver, der svarer til opgaverne til den skriftlige eksamen. Udgivelsen gør det nemt at stilladsere arbejdet med genrernes enkeltelementer, bl.a. bevægelsen fra mindre delopgaver med fokus på fx skrivehandlinger og frem til den fulde eksamensstil. Den kan bruges i forløb med fokus på skriftlighed såvel som i faglige forløb med skriftlige opgaver. Udgivelsen er velegnet som opslagsværk i hverdagen og til eksamen.