Nicolaj Sivan Holst

Nyt i 5. udgave Nicolaj Sivan Holst viderefører med denne nye udgave Jørgen Jochimsens omfangsrige værk, der er til gavn for ikke bare praktikere, men alle med interesse for straffesagers gennemførelse. Bogen er ajourført med de seneste lovændringer og nyeste retspraksis, ligesom forældede spørgsmål er udgået og nye relevante problemstillinger tilføjet. Værket bibeholder sin oprindelige opbygning. Bogen giver en solid gennemgang af retsplejelovens bestemmelser om hovedforhandling i straffesager – i byret, landsret og HøjesteretReglerne vedrørende hovedforhandling beskrives systematisk med inddragelse af relevante domsreferater, og de spørgsmål, der erfaringsmæssigt opstår under en hovedforhandling er medbragt. Bogen er herved velegnet som opslagsbog. Forfatteren gennemgår bl.a. reglerne for: Forberedelse af hovedforhandling - herunder tiltalespørgsmålet, anklageskriftet og bevisfortegnelse. Domsmandssager. Nævningesager. Tilståelsessager og bødeforelæg. Straffesager, i hvilke der ikke medvirker lægdommere. Ankesager og kæresager ved Landsret Ankesager ved Højesteret. Dokumentation under hovedforhandlingen af retsforklaringer og forklaringer, der er afgivet til politiet. Målgruppe Bogen henvender sig til forsvarere, anklagere og dommere og i øvrigt til alle, der beskæftiger sig med behandling af straffesager. Om forfatteren Nicolaj Sivan Holst er professor i strafferet og straffeproces ved Aarhus Universitet og har tidligere været anklager og konstitueret dommer ved landsretten. Han har bistået Undersøgelseskommissionen om politiets indgriben over for demonstranter i forbindelse med kinesiske statsbesøg m.v. og Granskningskommission om mink. Han har desuden været medlem af Justitsministeriets arbejdsgruppe om digitale krænkelser. Nicolaj udarbejder endvidere kommentarer til straffeloven i Karnovs Lovsamling. Jørgen Jochimsen var ansat ved domstolene i 30 år og havde herved virke som landsdommer i 20 år. Han var tillige censor på Det Juridiske Fakultet, Aarhus Universitet og i en periode næstformand i Flygtningenævnet. Han forfattede en lang række bøger om strafferet og skrev tillige fremstillinger om civilret. Han udarbejdede endvidere kommentarer til strafferetsplejen i Karnovs Lovsamling og udarbejdede kommentarer til flere afsnit i Kommenteret Retsplejelov.

Ungdomskriminalitetsloven med kommentarer Den 1. januar 2019 trådte lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet (ungdomskriminalitetsloven) i kraft. Loven indførte – som et nybrud i dansk ret – ungdomskriminalitetsnævn. Denne bog gennemgår ungdomskriminalitetsloven i detaljer, under inddragelse af forarbejder, lovbemærkninger samt relevant praksis, og forholder sig til lovens sammenhæng med den øvrige lovgivning. Målgruppe Bogen henvender sig til alle, der kommer i berøring med ungdomskriminalitetsnævn, herunder advokater, dommere, anklagere, politifolk, og andre der arbejder med ungdomskriminalitet, herunder i kommuner og i ungekriminævnets sekretariat og ungekrimnalforsorgen. Om forfatterne Nicolaj Sivan Holst er lektor, ph.d., i strafferet og straffeproces på Juridisk Institut, Aarhus Universitet. Han har tidligere arbejdet som anklager og konstitueret landsdommer, og har skrevet bøger og artikler inden for primært strafferet, straffeproces og børneret. Caroline Adolphsen er professor, ph.d., i velfærdsret på Juridisk Institut, Aarhus Universitet. Hun har skrevet en række bøger og artikler primært inden for børneret, sundhedsret og familieret.

Den typiske forbrydelse vil være, hvor personer foretager en strafbar handling. En person slår en anden, tager en andens ting uden at få lov osv. Personen straffes for det, han gør. I nogle tilfælde vil man dog kunne straffes for ikke at gøre noget, man skulle have gjort. Her vil personen altså skulle foretage sig noget særligt for at undgå straf. Visse steder fremgår det klart, at loven kræver bestemte handlinger af borgerne, og hvis de ikke foretager sig disse, vil de blive straffet. Men hvad så, når sådanne krav ikke kan læses direkte i loven? Disse problemer er en del af området for strafbar passivitet. Strafbar passivitet har aldrig før været behandlet samlet i dansk strafferetlig teori. I bogen behandles spørgsmålet om, i hvilke situationer og efter hvilke kriterier, der vil kunne straffes for passivitet, med et særligt fokus på de hjemmelsmæssige spørgsmål og konsekvenserne heraf. Der foretages både en analyse af kriterierne for at ifalde straf ved passivitet og af hvilke aktive alternative handlinger, der skulle have været foretaget for at undgå straf. I bogen behandles en række grundlæggende problemstillinger om ansvar for at forholde sig passiv, ligesom der behandles flere konkrete praktisk relevante spørgsmål og problemstillinger af stigende relevans, herunder: Hvorvidt der kan opstilles en generel ”passivitetsteori” med fælles ansvarskriterier i dansk ret? I hvilket omfang kan man straffes, hvis man ufrivilligt kommer i besiddelse af narkotika, våben eller børnepornografi? Vil det kunne være strafbart at bo sammen med en kriminel? Hvorvidt kan man blive ansvarlig for kriminalitet begået af andre i en gruppe, man er del af? I hvilket omfang kan chefer og ledere blive medansvarlige for deres underordnedes forbrydelser? Hvad skal en forældre gøre for at undgå medansvar for overgreb begået mod deres børnIndholdsoversigtForord Kapitel 1. IndledningDEL I: STRAFBAR PASSIVITETKapitel 2. Strafbar passivitetKapitel 3. Grundsyn på strafbar passivitet Kapitel 4. Hjemmelsgrundlaget ved strafbar passivitetKapitel 5. Handlepligtens vindhold (Den alternative handling)DEL II: ENKELTPERSONANSVAR Kapitel 6. Enkeltpersonsansvar Kapitel 7. Besiddelsesforbrydelser Kapitel 8. Særligt vedrørende strafbar uagtsomhedDEL III: MEDVIRKENANSVAR Kapitel 9. Medvirkensansvaret genereltKapitel 10. Passiv medvirken DEL IV: OVERORDNEDE KONKLUSIONER Kapitel 11. Overordnede konklusioner Litteratur DomsregisterStikordsregister