Niels Ploug

For få år siden var alvorlig utryghed næsten umålelig i dét, der blev kaldt ”verdens lykkeligste folk”. I dag frygter mange for morgendagen. Mennesker uden for arbejdsmarkedet frygter især, at en uventet udgift skal vælte en i forvejen skrøbelig økonomi; i arbejderklassen bekymrer man sig ikke mindst for, om helbredet kan holde til stadig flere år på arbejdsmarkedet. Samtidig vokser uligheden i det danske samfund. I kriseårene har brede samfundsgrupper oplevet direkte indkomstnedgang, mens alene en lille, isoleret overklasse har nydt godt af den beskedne fremgang. Hertil kommer, at det bliver stadigt vanskeligere for børn af den mere og mere marginaliserede underklasse at bryde ud af den sociale arv. Danmark har helt tydeligt fået flere af de træk, vi kender fra voksende ulighed og skarpere skel i fx USA og Storbritannien. KLASSEKAMP FRA OVEN ligger i forlængelse af DET DANSKE KLASSESAMFUND, som udkom i 2012. Dengang konkluderede forfatterne, at alle advarselslamper blinkede. Nu slår de rød alarm.

Til overraskelse for mange er arbejderklassen stadig langt den største klasse i Danmark. 41 procent er faglærte og ufaglærte med almindelige job. Og 21 procent af danskerne i den erhvervsaktive alder står langvarigt uden for arbejdsmarkedet. Det er kun 1,6 %, der tilhører overklassen: selvstændige, topledere og nøglemedarbejdere med indkomster over 1,2 million. Men det er dem, der bestemmer på de store arbejdspladser, i kultur og medier og generelt i samfundslivet. De bor for sig selv i parallelsamfund især omkring Københavnsområdet og foretrækker skattelettelser frem for velfærd, regner debatten om fattigdom for noget pjat og tror ikke på velfærdsstatens fremtid. Toppen i beslutninger og meningsdannelse har med andre ord mistet troen på den samfundsmodel, som det store flertal sætter deres lid til. Gennem data og egne journalistiske reportager zoomer forfatterne ind på forskellige bydele i Danmark, deres sociale klasser og om bydelene før og nu. Især går de i dybden med Als og Aalborg. Her ligger Hasseris, det klassiske villakvarter for overklasse og højere middelklasse, og Aalborg Øst, et arbejderkvarter i fare for ghettoisering. Vi kommer tæt på områdernes skoler og kultur og indbyggernes sundhedstilstand og får dermed tegnet et konkret billede af de forskelle – økonomisk, geografisk og holdningsmæssigt – der præger vores land.

Social arv og social ulighed er baseret på de senere årtiers forskning i sammenhængen mellem social baggrund og social ulighed. Forfatterne ser på, hvordan personer med forskellig social baggrund klarer sig i forhold til bl.a. uddannelse og sundhed, og hvordan de samfundsmæssigt vigtige institutioner som børnehaven og folkeskolen håndterer børns sociale og kulturelle forskelle. Derudover ses der på, hvordan tidligere hændelser såsom anbringelse påvirker mulighederne senere i livet. Bogen er en bred introduktion til social arv og social ulighed. Den giver både viden om den nyeste danske empiri på området og – med reference til den internationale litteratur – også et bud på teoretiske forståelser af spørgsmålet om social ulighed. Den kan således både læses som en samlet fremstilling om social ulighed og social baggrund og som en introduktion til analyser af dette emne på en lang række områder. Bogen henvender sig til studerende ved de samfundsvidenskabelige universitetsuddannelser og på professionshøjskolerne samt til praktikere. Redigeret af Niels Ploug, afdelingsdirektør for personstatistik, Danmarks Statistik.