Kirjojen hintavertailu – 12 859 828 kirjaa ja 27 kauppaa
Kirjailija
Niels Rosendal Jensen
Kirjat ja teokset yhdessä paikassa: 6 kirjaa, julkaisuja vuosilta 2011–2023, suosituimpiin kuuluu Diagnoser i specialpædagogik og socialpædagogik. Vertaile teosten hintoja ja tarkista saatavuus suomalaisista kirjakaupoista.
At hjælpe mennesker i udsatte positioner er en grundlæggende del af pædagogens arbejde, og de områder, hvor pædagoger arbejder med mennesker med særligt behov for pædagogisk støtte, omsorg og opdragelse, er mangeartede. Bogen henvender sig dels til studerende på den pædagogiske professionsuddannelse (uanset om de vil specialisere sig til arbejdet med børn og unge, mennesker med nedsat funktionsevne eller mennesker med sociale problemer), dels til masteruddannelsen i socialpædagogik samt valgfaget socialpædagogik på kandidatuddannelserne i pædagogisk antropologi, sociologi og psykologi. Bogen indeholder relevante teorier om fx diagnoser, social udsathed og lovgivningsmæssige forhold og belyser de komplekse sammenhænge, hvori socialpædagogik foregår, udvikles og forandres.
Diagnoser og medicinering blandt børn, unge og voksne er steget eksplosivt inden for de seneste ca. 5 år. Disse tendenser berører både det almen- og specialpædagogiske område og de socialpædagogiske områder. Der er stor rådvildhed blandt lærere på skoler, i specialundervisning og på specialskoler og blandt pædagoger og socialpædagoger på børne- og ungeområdet m.m. - for hvilke konsekvenser har dette for den pædagogiske praksis? Det søger denne antologi at undersøge ud fra teoretiske, filosofiske og videnssociologiske tilgange til formidling af praksisnær forskning og praktikererfaringer. Antologiens forfattere er psykologer, sociologer, filosoffer, pædagogisk uddannede forskere og praktikere.
Trods mange årtiers indsats for at skabe lighed gennem uddannelse vokser den sociale og økonomiske ulighed i Danmark. Det er stadig den familiemæssige baggrund, der har størst betydning for unges valg af uddannelse, og tiden på skolebænken er afgørende for, hvordan de klarer sig i et samfund som det danske. I Social ulighed set gennem uddannelse belyser forskere fra Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse blandt andet, hvad familiebaggrund, socioøkonomiske forhold og skolegang betyder for specialklasseeleverne Peter og Jespers videre vej i livet. De undersøger også, om dagtilbud, SU og voksenuddannelse kan være med til at formindske uligheder i skolesystemet og samfundet. På en baggrund af coronapandemi, stigende mistrivsel og digitalisering viser forfatterne, hvorfor det fortsat er vigtigt at bekæmpe social ulighed gennem uddannelse.
Hvad kan social- og specialpædagogikken bruges til? Hvem retter den sig imod? Hvordan skal den udføres i praksis? Og hvordan uddanner man til den? Denne omfattende grundbog diskuterer alle disse spørgsmål – og flere til. Den er skrevet med særligt henblik på specialiseringen i social- og specialpædagogik på pædagoguddannelsen, men er også aktuel at anvende på kandidat-, master- og diplomuddannelser, der beskæftiger sig med social- og specialpædagogik. Bogen tilbyder desuden inspiration og viden til pædagoger og andre fagpersoner inden for det social- og specialpædagogiske arbejdsfelt. For at gribe fagområdets mangfoldighed, er bogens kapitler skrevet af forfattere, der bredt repræsenterer professionshøjskoler, forskningsinstitutioner og pædagogisk praksis. Alle har – på forskellig vis – dyb indsigt i og erfaring med det social- og specialpædagogiske vidensfelt. Social- og specialpædagogik i pædagoguddannelsen 2. udgave er tilføjet en række nye kapitler og revideret i forhold til nyeste forskning på området. Bogen er redigeret af Tim Vikær Andersen, der er lektor på Pædagoguddannelsen, Københavns Professionshøjskole.
Anne Leonora Blaakilde; Johannes Andersen; Kirsten Drotner; Niels Rosendal Jensen; Anders Petersen; Bolette Moldenhawer; Gunnar Lind Haase Svendsen; Inge Kryger Pedersen; Michael Hviid Jacobsen; Richard Jenkins; Sara Malou Strandvad; Sigtona Halrynjo; Svend Brinkmann; Christian Stenbak Larsen; Bjørn Schiermer Andersen; Thomas Johansson; Lotte Bloksgaard; Pernille Tanggaard Andersen; Lilli Zeuner; Carsten Bak; Eva Ladekjær Larsen; Marie Bruvik Heinskou; Jesper Strandgaard Pedersen; Orvar Löfgren; Billy Ehn; Rasmus Christian Elling
Kultur er et mangfoldigt begreb og dækker vidt forskellige ting som kunstgenstande, sociale omgangsformer og forskellige landes karaktertræk. Samtidig er kultur et uomgængeligt begreb i samfundsvidenskaben, hvor kultur kan forklare mange sociale fænomener. Denne bog giver en bred introduktion til kultursociologi og kulturens betydning for det sociale liv under tre temaer: - Kulturbegrebet i teori og praksis - Kultur som samfundsindretning - Kultur, sundhed og det hele liv Bogen er redigeret af Michael Hviid Jacobsen, professor på AAU, og Pernille Tanggaard Andersen, lektor på SDU, og rummer bidrag fra sociologer i Danmark, Norge, Sverige og England.
Hanne Kathrine Krogstrup; Niels Rosendal Jensen; Susan Tetler; Søren Langager; Charlotte Palludan; Helle Schjellerup Nielsen; Henrik Skovlund; Janne Hedegaard Hansen; Jørgen Elm Larsen; Jørn Nielsen; Kathrine Vitus; Laura Gilliam; Mette Skovgaard Væver; Morten Ejrnæs; Søren Hertz; Karin Kildedal; Maja Müller; Maria Bislev; Kim Møller; Torsten Erlandsen; Kirsten Elisa Petersen; Anna Kathrine Frørup; Mette Blauenfeldt; Tea Torbenfeldt Bengtsson; Christian Sandbjerg Hansen; Üzeyir Tireli; Tine Basse Fisker; Louise Bøttcher
Denne grundbog, den første af sin art i Danmark, sætter fokus på udsatte børn og unge. Vores viden om udsatte børn og unge trækker på et vidt forgrenet forsknings- og praksisfelt med tilknytning til både det psykologiske, det psykiatriske, det sundhedsvidenskabelige og det samfundsvidenskabelige område. Det kan derfor være vanskeligt at få klarhed over, hvilke børn og unge der egentlig er tale om, hvordan udsathed viser sig, og hvilken betydning det at være udsat har for de pågældende børns og unges liv og udvikling. I bogen præsenteres forskellige dominerende teoretiske perspektiver, temaer og udfordringer fra praksis knyttet til udsathed. Desuden inddrages de udsatte børns og unges egne forståelser og perspektiver. Udsatte børn og unge – en grundbog henvender sig til både studerende og praktikere inden for det socialpædagogiske område, der beskæftiger sig med udsatte børn og unge. Bogens redaktører er alle tilknyttet Institut for uddannelse og pædagogik ved Aarhus Universitet, Campus Emdrup. De har tidligere sammen redigeret Socialpædagogik – en grundbog.