Kirjojen hintavertailu – 12 859 818 kirjaa ja 27 kauppaa
Kirjailija
Nils Gunder Hansen
Kirjat ja teokset yhdessä paikassa: 6 kirjaa, julkaisuja vuosilta 2004–2024, suosituimpiin kuuluu Tage Skou-Hansen. Vertaile teosten hintoja ja tarkista saatavuus suomalaisista kirjakaupoista.
Monografi om Tage Skou-Hansens forfatterskab, der samtidig tegner et billede af perioden fra 1940'erne til i dag ? politisk, historisk og samfundsmæssigt. Tage Skou-Hansen er en af vor tids mest fremtrædende danske prosaforfattere, og gennem sin romankunst og essayistik har han forholdt sig til årtiernes vekslende temaer: velfærdssamfund, politisering, kriser, Murens fald m.m.
I dagens vestlige samfund er kærligheden fri. Partnervalg er ikke længere bundet til sædvane, moral, familie og samfund. Men den frie kærlighed har også ført til en kronisk usikkerhed, hvor individuelle ambitioner og livsprojekter præger og udfordrer kærlighedslivet for langt de fleste. Skilsmissetallene er høje, og nutidens parforhold er korte og mere uforpligtende. MODERNE KÆRLIGHED udforsker med hjælp fra sociologer, filosoffer og kulturteoretikere, hvordan kærligheden kom under pres i selvrealiseringens tidsalder. Gennem en blanding af personlige historier og analyser af litteratur, musik og film følger litteraten Nils Gunder Hansen kærlighedens store forvandling – og giver bud på et nyt kærlighedsideal for nutiden. NILS GUNDER HANSEN, født i 1956, er professor emeritus i tekst- og kulturanalyse ved Syddansk Universitet og litteraturanmelder og klummeskriver ved Kristeligt Dagblad samt tidligere eksistens- og litteraturredaktør på Berlingske Tidende. Han har blandt andet skrevet bøger om høvisk kærlighed, den tyske sociolog Georg Simmel, K. E. Løgstrups tænkning, Tage Skou-Hansens forfatterskab og de danske tidsånder fra 1940 til 2010.
Jørgen K.’s korte liv kom til at centrere sig om Det teologiske fakultet i Århus, hvor han tog sin uddannelse og havde sit virke. Han interesserede sig især for fire områder: videnskabsteori og hermeneutik, herunder digtningens rolle; teologi og religiøs tro; menneskesynet, hin enkelte, ikke mindst som det bliver reflekteret hos Søren Kierkegaard; og endelig synet på samfundet og institutionerne. Men det var karakteristisk for ham. at han tænkte bredere og spændte videre end alle andre i sin tid. Bogen falder i tre spor: Et biografisk spor, der fortæller om Jørgen K.’s opvækst og korte og engagerede liv, bl.a. baseret på samtaler med en række af de mennesker, der kendte Bukdahl, fra Kjeld Holm og Margrethe Auken og Peter Kemp til Jørgen K’s søster og børn. Et spor, der afdækker Jørgen K. Bukdahls tænkning og teoretiske position, og endelig et aktuelt spor hvori Nils Gunder Hansen reflekterer over betydningen af Bukdahls tanker i vores egen tid.
En af den moderne sociologis grundlæggere. Og på samme tid disciplinens evige outsider og hemmelige tip. I 2018 var det 100 år siden, den tyske sociolog Georg Simmel (1858-1918) døde. Alligevel fremstår hans analyser og essays endnu i dag friske og spændstige, med en overrumplende originalitet og aktualitet. Det kan man forvisse sig om i dette udvalg af tekster af og om Simmel. I bogens første del præsenteres en perlerække af Simmels egne tekster, mange af dem for første gang på dansk. De kredser om menneskers erfaring af det moderne liv i storbyen, og denne centrale interesse hos Simmel udmøntes i sociologiske udlægninger af så forskellige fænomener som pengene, måltidet, moden, den fremmede, selskabeligheden og sporvognen. Men det drejer sig også om kunsten og landskabet, om skuespilleren og eventyret og selve sociologiens problem. Der er meget at komme efter, når man først åbner op for den veritable skatkiste af sociologiske indsigter og tværfaglige ekskursioner, som Simmels skrifter udgør. Gennem 10 nye læsninger af en række forskellige facetter af Simmels omfangsrige værk genintroduceres han i bogens anden del i sin nutidige relevans. Bidragyderne kommer fra en bred vifte af fagdiscipliner, og deres interne mangfoldighed afspejler Simmels egen akademiske alsidighed og tilsyneladende umættelige nysgerrighed på verden omkring ham. Simmel kunne ikke have forudset de sociale medier, dating-kulturen, konkurrencestaten og de mange andre senmoderne fænomener, der dukker op i bogens anden del, men man kan alligevel blive meget klogere også på vores egen tid ved at se på den med det blik, der kommer fra sociologiens eventyrer: Georg Simmel.
Vi vil med denne bog fejre en kollega og ven, der gennem sin hidtidige, flotte karriere har virket ved at nedbryde grænser, dels mellem den skønlitterære forfatters virkelighed og forskerens, dels mellem den dybe videnskabelige erkendelse og den folkelige formidling på de platforme og blokvogne, som i form af forsamlingshuse, Folkeuniversitetet, nye medier og meget andet er så væsentlige. Litteratur på stedet er skrevet til Anne-Marie Mai, som fylder 60 år. Hun blev dette lands første kvindelige professor i nordisk litteratur. Siden har hun ikke hvilet på sin lærestol, men insisteret på litteraturens ret og betydning. Bogen er en gave til Anne-Marie Mai, men den er nu også så meget mere. Den er et værk om de muligheder i litterær analyse, kulturanalyse og litteraturhistorie, som hun har åbnet for og været med til at give alle os andre.