Kirjojen hintavertailu – 12 859 818 kirjaa ja 27 kauppaa

Kirjailija

Nina Beyer

Kirjat ja teokset yhdessä paikassa: 7 kirjaa, julkaisuja vuosilta 2012–2022, suosituimpiin kuuluu Basisbog i fysioterapi. Vertaile teosten hintoja ja tarkista saatavuus suomalaisista kirjakaupoista.

7 kirjaa

Kirjojen julkaisuvuodet: 2012–2022.

Basisbog i fysioterapi

Basisbog i fysioterapi

Bente Andersen; Bente Hovmand; Christian Neergaard; Finn Bojsen-Møller; Hans Aage Lund; Inger Birthe Bjørnlund; Jan Magnus Bjordal; Jeanette Præstegaard; Jens Bojsen-Møller; Kent Kristensen; Klaus Klinge; Nanna Linde; Nils Erik Sjöberg; Nina Beyer; Tina Lambrecht; Thomas Graven-Nielsen; Uffe Læssøe; Åse Brandt; Peter Thielst; Jonna Jensen; Carsten Bogh Juhl; Gerd Buch Andersen; Bjarne Rose Hjortbak; Barbara C. Brocki; Ejvind Frausing Hansen; Kim Dalhoff; Morten Høgh; Jane Andreasen; Janne Friis Andersen; Hanne Gullestrup

Gyldendal
2017
sidottu
Basisbog i fysioterapi er den første samlede danske fremstilling af de temaer, der tegner fysioterapi som fag og profession. Bogen er skrevet af en bred vifte af forfattere, og her i 2. udgave er bogen inddelt i seks hovedtemaer: Fysioterapi; Grundlaget for fysioterapi; Grundlaget for kvalitet i praksis; Parakliniske undersøgelser; Den fysioterapeutiske arbejdsproces og Rammer for det fysioterapeutiske arbejde. Inden for hvert af de seks områder præsenteres de tilgrundligggende teorier og kundskaber, som er nødvendige for udøvelse af og forståelse for fysioterapi. Med denne nye udgave lægger bogen sig op ad de nye studieordninger, hvorfor der - udover en generel opdatering og revidering af bogen - også er tilkommet nye kapitler om parakliniske test, farmakologi og ernæring. Det er bogens sigte at skabe sammenhæng mellem de mange delelementer, der tegner fysioterapifaget og -professionen i dag. Den primære målgruppe er studerende på fysioterapeutuddannelsen, men også fysioterapeuter i efter- og videreuddannelsesforløb vil have stor glæde af en samlet fremstilling af fysioterapiens teoretiske og praktiske grundlag. Alle andre fysioterapeuter, som ønsker en opdateret gennemgang af fagets redskaber og udvikling, kan også have god gavn af bogen. Gennem beskrivelser af både den praktiske, teoretiske og det videnskabelige grundlag præsenterer Basisbog i fysioterapi en sammenhængende ramme for fysioterapiprofessionens virke og understøtter således udviklingen af den faglige identitet.
Menneskets ernæring

Menneskets ernæring

Claus Meyer; Arne Astrup; Bente Nyvad; Christian Mølgaard; Steen Stender; Harald S. Hansen; Henrik Ancher Sørensen; Henrik Friis; Inge Tetens; Jens Juul Holst; Jerk W. Langer; Jørn Dyerberg; Jørn Wulff Helge; Kim Fleischer Michaelsen; Kjeld Hermansen; Lars Hyldstrup; Lars Ove Dragsted; Lotte Holm; Michael Kjær; Nina Beyer; Per Møller; Peter Bie; Sjurdur Frodi Olsen; Anne Marie Beck; Else Molander; Susanne Gjedsted Bügel; Per Torp Sangild; Ebba Nexø; Wender Bredie; Leif H. Skibsted; Jens Meldgaard Bruun; Eva Gleje; Tine Rask Licht

Gyldendal
2015
sidottu
Menneskets ernæring er en tværfaglig lærebog, der beskriver sammenhængen mellem de fysiologiske og biologiske processer, som er nødvendige for opretholdelse af liv. Ernæring er imidlertid meget mere end blot opretholdelse af liv, og bogen omfatter derfor også kapitler om bearbejdning af fødevarer, love og regler og de sociale, kulturelle og historiske forudsætninger for, hvad vi spiser, samt hvad der ligger til grund for de råd og anbefalinger om ernæring, der gives. Gennem livet har mennesker forskellige behov, og der er kapitler om ernæring i forbindelse med graviditet, børn og gamle og om de specielle behov, der opstår i forbindelse med sygdom, hvor ikke mindst de store livsstilssygdomme spiller en afgørende rolle. Bogens kapitler er skrevet af en række førende fagpersoner og forskere inden for deres respektive felt og inddrager nyeste nationale og internationale forskning. Menneskets ernæring, 4. udgave er gennemgribende revideret, opdateret i forhold til nyeste anbefalinger og forskning samt suppleret med en række nye kapitler om bl.a. kost og hjernens præstationsevne samt populære slankediæter og kostformer. Bogen er en grundbog inden for ernæring og sundhed og har en bredde og et omfang, som gør den velegnet ved en række mellemlange og videregående uddannelser, hvor faget ernæring indgår. Den kan desuden anvendes af fagprofessionelle, der ønsker opdateret viden på området.
Træning - i forebyggelse, behandling og rehabilitering

Træning - i forebyggelse, behandling og rehabilitering

Bente Klarlund Pedersen; Jens Bo Nielsen; Jens Bojsen-Møller; Klaus Klinge; Mette Hansen; Michael Kjær; Morten Quist; Nina Beyer; Per Kjær; Per Aagaard; Thomas Graven-Nielsen; Torsten Sonne; Uffe Læssøe; Bjarne Rittig-Rasmussen; Julie Midtgaard; Jørgen Roed Jørgensen; Jesper Lundbye-Jensen; Christian Have Dall; Henrik Hansen; Lars Louis Andersen; Theresa Bieler; Stig Mølsted; Ulrik Dalgas; Anders Guldhammer Skjerbæk; Gitte Valentin; Emma Swärdh; Lars Bojsen Michalsik; Jakob Frederiksen; Nina Brodin

Gyldendal
2020
nidottu
3. udgave af bogen Træning i forebyggelse, behandling og rehabilitering har undergået en gennemgribende revision, blandt andet på baggrund af tilbagemeldinger fra undervisere på fysioterapeutuddannelserne. Ændringerne har betydet, at nogle kapitler er udgået, mens andre er væsentlig opdaterede. Kapitlerne om træning ved forskellige sygdomme er vægtet meget højt i forhold til de tidligere udgaver af bogen, idet der i dag foreligger en stigende grad af evidens for træning ved forskellige kroniske sygdomme. En del af denne forskning er gennemført af danske fysioterapeuter, som har forfattet kapitlerne om træning ved specifikke sygdomme. Ligesom de tidligere udgaver beskriver denne 3. udgave helt overordnet betydningen af fysisk aktivitet/inaktivitet, træningsfysiologi, biomekanik, træning ved smerter samt betydningen af kost. Der er en gennemgang af opvarmning, planlægning/monitorering af træning samt forskellige typer af træning. Kapitlet om aerob træning er væsentlig forøget og indeholder bl.a. en vejledning til, hvordan man kan kombinere aerob- og styrketræning. Derudover er der en gennemgang af faktorer, der har relevans for motorisk indlæring samt motivation og barrierer for træning og anvisninger til, hvordan man kan håndtere disse problemstillinger. Den primære målgruppe for bogen er fysioterapeutstuderende og færdiguddannede fysioterapeuter, men bogen kan bestemt anvendes af alle faggrupper, der er interesserede i træning som led i forebyggelse, behandling og rehabilitering. Det betyder, at læger, idrætsfysiologer, ergoterapeuter, sygeplejersker og andre faggrupper i høj grad også kan drage nytte af bogens indhold.
Inaktivitet og immobilitet

Inaktivitet og immobilitet

Ingrid Poulsen; Pina Kunstek; Bente Klarlund Pedersen; Britta Østergaard Melby; Mette Hansen; Michael Kjær; Nina Beyer; Susanne Zielke Schaarup; Peter Schwarz; Susanne Bøgelund; Jens-Christian Holm; Lena Aadal; Malene Beck; Chalotte Glintborg; Charlotte Sandau Bech; Dorthe Gaby Bove; Lisbet Fog; Mira Søgaard Jørgensen; Mette Merete Pedersen; Christine Bodilsen; Liv Gølnitz Hjorhöy; Dorthe Hjort Jakobsen

Gyldendal
2022
nidottu
Inaktivitet & immobilitet er en udvidet og opdateret 3. udgave, der beskriver de generelle fysiologiske og psykologiske konsekvenser af at være fysisk inaktiv og immobil. Der er i 3. udgave sket en opdatering og i nogle tilfælde en mere gennemgribende revision af de eksisterende kapitler, så hele bogen nu fremstår i en mere aktuel udgave. Der er stadig fokus på de vigtigste områder, hvor aktivitet og mobilitet har betydning for forebyggelse, sygdomsforløb og rehabilitering i både primær og sekundær sektor. Samtidig er der blevet tilføjet to helt nye kapitler, der handler om omgivelsernes betydning for aktivitet og mobilitet samt om det stigende problem med overvægt blandt børn og unge. Den primære målgruppe er sygeplejestuderende. Men der er tilstræbt en tværfaglig vinkling, som også gør bogen meget relevant for især ergoterapeut- og fysioterapeutstuderende. Studerende inden for andre sundhedsprofessionelle uddannelser kan også have god gavn af bogen. Det samme gælder færdiguddannet sundhedsprofessionelt personale, som bl.a. kan bruge bogen som opslagsværk. Inaktivitet & immobilitet angiver anbefalede forebyggende tiltag inden for udvalgte områder såsom lungekomplikationer, obstipation, urininkontinens, tromboser, tryksår og knogletab. Der er ligeledes et kapitel om motivation, og der stilles skarpt på betydningen af ernæring generelt samt træning til henholdsvis kirurgiske og ældre medicinske patienter.
Geriatri

Geriatri

Finn Rønholt; Ellen Astrid Holm; Anne Marie Beck; Flemming Bendtsen; Eva Benfeldt; Nina Beyer; Jørgen Bjerggaard Jensen; Julie Brogaard Larsen; Helle Bruunsgaard; Kaare Christensen; Pernille Corell; Per Dyhr Hansen; Eva Ebbehøj; Hanne Elming; Catherine Hauerslev Foss; Morten Friis; Christian Gerdes; Lise Lotte Gluud; Jan Erik Henriksen; Lene Holmvang; Preben Homøe; Søren Jakobsen; Bente Jespersen; Henning Friis Juhl; Charlotte Juul Nilsson; Michael Kjær; Jesper Kjærgaard; Niels Klarskov; Peter Lange; Lars Michael Larsen

Gyldendal
2016
nidottu
Geriatri er den første dansksprogede lærebog, som primært henvender sig til læger og medicinstuderende med interesse for det geriatriske speciale. Bogen kommer hele vejen rundt om geriatrien - fra specialets udvikling og organisering til demografi, alderdomsafgrænsning og de særlige forhold man ser hos den geriatriske patient. Herudover rummer bogen en række organspecifikke kapitler og kapitler om geriatriske syndromer. Det geriatriske speciales opgave er primært diagnostik og behandling af akut indlagte ældre med komplekse sygdomsbilleder, på grund af multimorbiditet, polyfarmaci og nedsat funktionsevne. Opgaven varetages først og fremmest på hospitaler i tæt samarbejde med de øvrige specialer og med hyppig inddragelse af almen praksis og kommunernes hjemmepleje. De fleste klinisk arbejdende læger og sygeplejersker vil derfor jævnligt møde ældre patienter med geriatriske problemstillinger. Teksten bygger på ekspertviden om, hvordan udredning og behandling af ældre patienter bedst tilrettelægges under hensyn til de særlige forhold, der gør sig gældende for patientgruppen. Bogen giver – med gennemgang af normale, fysiologiske aldersforandringer i forskellige organer – den nødvendige forudsætning for at forstå eventuelle sygdomstegn fra det enkelte organ, og for at kende mulige aldersrelaterede begrænsninger i resten af kroppen i forbindelse med behandling. Målgruppen er først og fremmest læger og medicinstuderende med interesse for området og alment praktiserende læger. Også sygeplejersker, der hyppigt har kontakt til ældre patienter med komplekse problemstillinger på hospital såvel som i primær sektor, kan have stor glæde af bogen.
Sygepleje til ældre

Sygepleje til ældre

Finn Rønholt; Ingrid Poulsen; Jacob Birkler; Kaare Christensen; Marie Seibæk; Nina Beyer; Torsten Sonne; Ulla Due; Anne Marie Beck; Mette Holst; Stig Ejdrup Andersen; Susanne Jastrup; Charlotte Juul Nilsson; Marianne Spile; Ellen Astrid Holm; Hanne Elming; Hanne Pedersen; Helle Bruunsgaard; Charlotte Thordal Poulsen; Lena Henriksen; Søren Truesen; Susanne Dam Poulsen; Inger Mathiasen; Mette Møllebæk Petersen; Mette Mebus Laustsen; Mia Moberg; Julie Hjortsø Janner; Merete Brøndum; Camilla Jellesmark; Susanne Højgaard

Gyldendal
2017
sidottu
Sygepleje til ældre er en lærebog i geriatrisk sygepleje, som beskriver hyppigt forekommende fænomener i sygeplejen til ældre. Bogen er skrevet i et konstruktivt samarbejde mellem især læger og sygeplejersker, og den bygger på en god kombination af ekspertviden, stor klinisk erfaring og forskningsmæssig indblik. Målet er, at læseren får større viden om de mest almindelige kognitive, psykologiske og fysiologiske ændringer, der har betydning for ældres sundhedstilstand og reaktioner på sygdom. Bogen henvender sig især til sygeplejestuderende, og den kan benyttes i den teoretiske undervisning relateret til ældre og i klinisk undervisning i både primær- og sekundær sektor. Bogen er også relevant for sygeplejersker ansat i det geriatriske speciale, det samme gælder på akutte modtageafsnit, på medicinske afdelinger og i hjemmeplejen. Den er også oplagt på diplomniveau og til kortere kursusforløb og efter- og videreuddannelse inden for sygepleje til ældre generelt. Sygeplejersker skal være gode til at identificere aktuelle og latente, potentielle behov hos ældre, og dette kræver indsigt i de særlige forhold, der knytter sig til høj alder og skrøbelighed. Sygepleje til ældre har derfor fokus på observationer, sygeplejerskens opgaver og ansvarsområder samt værktøjer, som kan anvendes til at håndtere typiske kliniske udfordringer på en hensigtsmæssig måde. Cases er et bærende element i bogen, og her gives eksemplariske kliniske eksempler på de enkelte hovedemner.
Målemetoder i forebyggelse, behandling og rehabilitering

Målemetoder i forebyggelse, behandling og rehabilitering

Kristian Thorborg; Nina Beyer; Peter Magnusson

Gyldendal
2012
nidottu
Målemetoder i forebyggelse, behandling og rehabilitering er skrevet som en introduktion til området målemetoder og giver en overordnet beskrivelse af forhold, man skal være opmærksom på, når man vælger en kvantitativ målemetode. Bogen giver redskaber til bedre at kunne vurdere, hvilke målemetoder, der er relevante og brugbare i forhold til den aktuelle problemstilling, man ønsker belyst. Bogen er skrevet til fysioterapeuter og andre fagprofessionelle i sundhedssektoren, der arbejder med fysisk aktivitet og træning som led i forebyggelse, behandling og rehabilitering.