Nina F. Grünfeld

Riipaiseva kertomus yhteenkuuluvuudesta, kaipauksesta ja menetyksestäPakahduttava mikrohistoriallinen kuvaus siitä, miten kansallissosialismi vaikutti naisiin, lapsiin, etnisin ja poliittisin perustein vainottuihin ja kaikkiin niihin, jotka eivät vastanneet natsien määrittelemän ihmisyyden laatuvaatimuksia. Ensimmäisen kerran nuori Frida Grünfeld joutui poliisin rekisteriin Tšekkoslovakiassa keväällä 1931. Frida oli juutalainen, prostituoitu, vakoilusta epäilty - ja raskaana. Fridan poika Berthold pääsi myöhemmin Norjaan pakolaisena, ja hänestä tuli yksi maansa tunnetuimmista psykiatreista. Mutta millainen kohtalo oli Fridalla? Nina F. Grünfeld palaa ajassa taaksepäin ja ryhtyy etsimään isoäitiään. Kuulusteluista, oikeudenkäyntiasiakirjoista ja arkistoista hän löytää pieniä jälkiä ja tiedonmurusia, ja hän näkee, miten verkko kiristyy yhä tiiviimmin Fridan ympärille. Viranomaiset etsivät Fridan kaltaisia naisia. Sitten valtaan tulivat natsit. Nina F. Grünfeld on elokuvaohjaaja ja apulaisprofessori Norjan valtiollisen Høgskolen i Innlandet -korkeakoulun TV-työn laitoksella. Hänet tunnetaan omakohtaisista dokumenttielokuvistaan. Vuonna 2015 hän julkaisi Espen Holmin kanssa Oslossa toisen maailmansodan aikana toimineesta juutalaisesta lastenkodista kertovan kirjan Ninas barn. Frida - Tuntemattoman isoäitini sota on hänen toinen kirjansa.

Første gang Frida Grünfelds navn dukker op i en politisag, er i foråret 1931. Frida er jøde, prostitueret og mistænkt for spionage – og så er hun gravid. Frida bliver født i 1908 i landsbyen Lelesz i det, der i dag hedder Slovakiet. Som ung kvinde lever hun et råt og omflakkende liv. Siden dukker hun op på et jødisk hospital i Bratislava, hvor hun som nybagt, enlig mor navngiver sin nyfødte søn Berthold. En uge efter fødslen giver hun ham fra sig med menighedens assistance og velsignelse. Og så forsvinder hun ud af historien. Nina F. Grünfeld er Fridas barnebarn. I Min ukendte farmors krig begynder hun – drevet af behovet for at forstå sin familie – at stykke Fridas historie sammen. Den historie bliver også et vidnesbyrd om et århundredes antisemitisme og kvindeundertrykkelse. I forhørsrapporter, retsdokumenter og arkiver finder Nina F. Grünfeld spor og oplysninger, som viser, hvordan Frida måtte kæmpe for at overleve på bunden af tilværelsen i 1900-tallets Europa. Myndighederne var altid ude efter sådan nogle som hende. Og så kom nazisterne til magten. Nina F. Grünfeld er norsk instruktør og prisvindende dokumentarfilminstruktør. Hun står bl.a. bag filmen Ninas barn om det jødiske børnehjem i Oslo under Anden Verdenskrig. Frida – Min ukendte farmors krig er Nina F. Grünfelds anden bog og er solgt til udgivelse i flere lande.

«Hun var alltid i politiets søkelys, jaget i by etter by, prostituert i 15 år. Hun ble drept og forsvant. Nå er Frida Grünfeld løftet fram for all ettertid, i en bok som forteller europeisk historie av sjeldent merke. Her skildres nazismens fremvekst, Holocaust nedenfra, og innenfra, og direkte - så leseren nesten mister pusten. Ikke minst har Nina Grünfeld gravd fram sosialhistorie man sjelden leser om.» Guri Hjeltnes, VG (Terningkast 5) Første gang Frida Grünfeld ble registrert i en politisak, var våren 1931. Hun var jødisk, prostituert, mistenkt for spionasje - og hun var gravid. Frida ble født i Østerrike-Ungarn i 1908 og levde et omflakkende liv i Sentral-Europa. Hun fødte sønnen Berthold og satte ham bort da han var bare én uke gammel. Han kom senere til Norge som flyktning og ble en av våre mest kjente psykiatere. Men hva skjedde videre med Frida? I denne boken drar barnebarnet Nina F. Grünfeld tilbake og leter etter farmoren sin. I avhør, rettsdokumenter og arkiver finner hun små spor og opplysninger, og hun ser hvordan nettet snører seg stadig tettere rundt henne. Myndighetene var ute etter slike som Frida. Så kom nazistene til makten. Historien om Frida er en rystende fortelling om tilhørighet, savn og tap. «Frida er blitt en smertefull, nervepirrende og velkomponert bok. Grünfeld makter å skrive frem en historie som henger sammen - uten å ta seg for store friheter.» Ingunn Økland, Aftenposten «Til tross for alt det som ikke lot seg finne ut, har Nina Grünfeld på mesterlig vis skildret en ung jødisk kvinnes omflakkende liv i et Sentral-Europa der både grenser, lojaliteter og normer var i oppløsning mellom krigene.» Sven Egil Omdal, Stavanger Aftenblad (Terningkast 5)

I 1938-39 ankom to grupper jødiske flyktningbarn via Nansen-hjelpen til Norge. Alle var under ti år, underernærte og uten familie. De kom fra Østerrike og Tsjekkoslovakia. En av dem var gutten Berthold Grünfeld, senere far til Nina, bokens ene forfatter. De norske jødene etablerte et hjem for dem i Holbergs gate 21. Her skulle de bo til det var trygt å vende tilbake. Bestyrer ble Nina (født Hackel) Hasvold, en sterk kvinne fra en russisk flyktningfamilie i Berlin, som ved en rekke tilfeldigheter endte opp i Oslo i årene før krigen. Hun skulle bli som en mor for Berthold og de andre barna. Høsten 1942 klarte en håndfull kvinner og menn å redde alle 13 barn trygt over grensen til Sverige. Hvem var disse hjelperne? Hvem var barna? Hvordan gikk det med dem senere i livet? Boken bygger på et rikt kildemateriale, bl. a. brev barna skrev, memoarer fra ankomsten deres til Norge og om den farlige flukten til Sverige. NINAS BARN blir også en dokumentarfilm som vises på NRK høsten 2015. Nina Grünfeld har laget filmen.