Ole Hoiris

Gud skabte verden omkring 4000 fvt. og formede mennesket i sit billede. Det var bibeleksperter enige om indtil oplysningstiden, hvor fund af fossiler, knogler og redskaber gjorde det stadigt mere vanskeligt at fastholde det kristne verdensbillede. Men det var forst i midten af 1800-tallet, at videnskaben satte Gud helt udenfor og gjorde aben til menneskets forfader. I Ideer om menneskets oprindelse diskuterer Ole Hoiris, docent emeritus ved Afdeling for Antropologi, Aarhus Universitet, de religiose og videnskabelige fortAellinger, der har givet det at vAere menneske mening. Siden tidernes morgen har vi spurgt til vores begyndelse og udvikling, og verdens mange religioner har givet forskellige svar, ligesom videnskaberne de seneste ca. 150 ar har budt ind med nye sandheder. Men alle svarene spiller til enhver tid tAet sammen med samfundets herskende verdensbillede, og ogsa videnskaben har skabt - og skaber - myter.

Vi kender alle historien om den der fjer, der blev til fem hons. Men hvordan blev Adam til en abe, og solle 6000 ar til 4,6 milliarder fjer ? undskyld, ar? Det er svAerere at forklare. En ting er sikker: Mennesket har altid villet vide, hvor det kom fra, og hvordan det hele begyndte. DesvAerre ved vi ikke sAerlig meget om menneskets oprindelse. Til gengAeld finder vi pa en hel masse i historien om os, alt efter hvad vi selv foretrAekker at hore. Sikke et held, at vi har Ole Hoiris, menneskekender ved Aarhus Universitet, til at skille vandene i maj maneds TAenkepause.

Med Antikkens verden afslutter Aarhus Universitetsforlag sin store serie om den europAeiske kultur- og idehistorie. Antikkens kultur havde sit udspring i GrAekenland og Romerriget og pavirkede hele Middelhavsomradet og Mellemosten. Men antikken Danishnede ogsa grobund for de tre store idesystemer, der skulle komme til at bAere den europAeiske historie i flere tusinde ar. I 25 artikler i Antikkens verden stiller forskere skarpt pa centrale aspekter af antikkens tAenkning og livsformer. Dermed giver bogen en solid indsigt i grundlaget for hele den vestlige verdens kultur - og en baggrund for at forsta, hvorfor det netop blev de europAeiske magter, der efter 1500 blev globalt dominerende.

Ethvert individ og samfund opfatter sig selv som enestaende og gor de andre til fremmede - grAensen for ens identitet standser der, hvor den fremmedes begynder. Dette spil mellem identiteter og fremmedhad har lige siden antikken optaget filosoffer, forfattere og opdagelsesrejsende. Men fra antropologiens perspektiv skifter individer og menneskegrupper ogsa mellem at definere sig selv som helt unikke og som brikker i et storre universelt projekt om f.eks. kristendommens udbredelse eller udvikling af civilisation. Antropologiens idehistorie folger diskussionerne om os og dem hele vejen op til det 20. arhundrede og viser, hvorDanish ideen om den fremmede har tjent mange forskellige formal. I beskrivelsen af den fremmede som enten dyrisk eller Aedel skabes fundamentet for egen selvforherligelse eller en indadrettet kulturkritik. Via disse hovedspor optegner forfatteren de 2500 ar lange linjer bag vores identitetsDanishnelse samt konstruktionen af de eksistentielle byggesten, som karakteriserer vores forskelligartede kulturer.

Set fra syd er Grønland et fascinerende sted. Under ekstreme artktiske forhold har mennesker formået at udvikle en kultur og et samfund, der har gjort overlevelse mulig med en simpel teknologi. Livsformerne i Grønland har derfor været genstand for mange refleksioner inden for såvel religion som videnskab. En række af de vigtigste forskere, der i dag arbejder med Grønland, præsenterer her, hvad de betragter som det vigtigste værk - bog eller artikel, videnskabelig eller populær - om Grønland. Hver forfatter har valgt det værk, som vedkommende finder, har haft største betydning for Grønland, herunder for opfattelsen af Grønland i misisonen, administrationen, videnskaben eller offentligheden. Forskerne præsenterer det pågældende værk og forklarer dels dets vigtighed, dels den effekt, værket senere har fået. Det er der kommet en spændende række artikler ud af, hvor mange af de klassiske værker om Grønland analyseres. Værker af bl.a. Hans Egede, Fridtjof Nansen og Knud Rasmussen

I middelalderen og renAessancen fandtes der ingen selvstAendig antropologisk videnskab, men der blev reflekteret i stor stil over de fremmede og deres anderledeshed. Middelalderens verdens-billede var fastlagt af kristendommen, sa nar de romerske kristne var i krig med eller blot missionerede blandt fremmede, var det isAer ved hjAelp af Biblen, man bestemte og kategoriserede de fremmede folk og dermed definerede sig selv. Antropologi i Middelalderen og RenAessancen analyserer teorierne om forskellige folk i perioden fra kristendommens gennemslag til og med opdagelsen af Amerika. I konsekvens af den kristne antropologiske filosofi fik hvert verdenshjorne en speciel placering i udviklingen fra skabelsen til dommedag. Dette beskrives i bogen med sAerlig vAegt pa det mystiske Osten, som var kristendommens vigtigste verdenshjorne. Det var herfra, Adam var kommet efter syndefaldet, og det var ogsa herfra, ondskaben de sidste dage blodigt skulle komme over verden. Bogen viser, hvorDanish det gennem hundredvis af ar lykkedes at tolke nye og overraskende erfaringer af andre lande og folk ind i den kristne grundfortAelling og dermed fastholde en antropologi baseret pa Biblen.