Olga Dysthe

Dialogisk pædagogik drejer sig om dannelse i den forstand, at dialogen knyttes til åbenhed og til et ønske om at udforske andres tankemønstre, ideer og forståelse med det formål at lære noget om sig selv, de andre og omverdenen. Dette betyder, at deltagerne i dialogen vil blive forandret ved at indgå i den dialogiske relation, og at dannelsens forvandling sker gennem dialogen. Det forudsætter, at en åbenhed i forhold til mødet med de andre gør, at dialogen kan skabe noget nyt. Der vil derfor altid ligge et kreativt potentiale i dialog. Hovedformålet med denne bog er at inspirere til systematisk arbejde med dialogisk pædagogik, kreativitet og læring inden for uddannelse på alle niveauer. I bogen præsenteres forskellige forståelser og tilnærmelser til dialogisk pædagogik og kreativitet. Bogens artikler, som er skrevet af førende forskere på området, giver eksempler fra forskellige fagområder på, hvordan dette kan ske i praksis, og bogen vil derfor have særlig relevans for studerende, undervisere og ledere inden for pædagogik og læring.

Er du opptatt av at elevene skal bruke nysgjerrigheten og kreativiteten sin og lære gjennom samtaler og praktiske aktiviteter? Dette er kjernepunkter i 'dialogbasert undervisning' og i denne boka. Her får du se hvordan erfarne museumsundervisere møter barn og unge og får dem med på å utforske temaer, utveksle meninger og utvikle nye tanker. Forfatterne viser hva dialogbasert undervisning kan bety i praksis. De beskriver sju undervisningsforløp som alle er hentet fra kunstmuseer, og viser hvordan elevene med utgangspunkt i kunst og design kan engasjeres i diskusjoner, ikke bare om selve kunsten, men om blant annet historie, samfunn, bærekraft og identitet. De museumspedagogiske casene i boka har samtidig overføringsverdi til undervisning i museer generelt og i skolens egne læringsrom i alle fag og på alle nivåer. Olga Dysthe er professor emerita i pedagogikk ved Universitetet i Bergen. Hun har publisert en rekke bøker og artikler om undervisningspraksis, m.a. Det flerstemmige klasserommet og Dialog, samspill og læring. Nana Bernhardt er mag.art. i kunsthistorie og leder av Skoletjenesten på Statens Museum for Kunst i Danmark. Line Esbjørn er lærer og leder av Skoletjenesten på Thorvaldsens Museum i Danmark. «Uunnværlig! Et referanseverk for alle som jobber med barn og unge i kunstmuseer. Klartenkt, grundig og bevisstgjørende.» - Line Daatland, Kunstmuseene i Bergen «Ei av dei mest inspirerande og fagleg interessante bøkene eg har lese på lang tid, med eit innhald som har relevans langt utover museumspedagogikken. Ei bok eg blei reint oppglødd av å lese!» - Ove Eide, Firda vidaregåande skule «Ei gjennomarbeidet og inspirerende bok som bør være nyttig langt ut over museumspedagogikkens verden.» - Norsklæreren «Det er formidling på et højt nivaeu, der kan inddrage sine brugere og læsere i den konkrete forskningsproces.» - Nordisk Museologi «En uundværlig og fornyende bog for alle, der arbejder med børn og unge inden for formidling.» - Folkeskolen

Detta är en introduktionsbok som visar att skrivandet är ett viktigt redskap för lärande och tankeutveckling. Läsaren introduceras i olika sätt att läsa och föra anteckningar, olika skrivstrategier samt sätt att strukturera en facktext. Här finns också råd om hur man startar skrivar- och responsgrupper, hur skrivarhandledning bör se ut och kriterier för bedömning. Den populära Skriva för att lära kommer här i en andra reviderad upplaga. I boken finns nya kapitel, bland annat om större skrivuppgifter inom utbildningen, och den innehåller konkret hjälp till studenter som önskar skriva texter med hög kvalitet. Boken vänder sig till såväl studenter i högre utbildning som deras lärare och är aktuell för alla som skriver facktexter.

Boka gir en innføring i skriving som prosess fra den første ideen til den siste referansen, og viser at skriving er et viktig redskap for læring og tankeutvikling. Leseren blir presentert for ulike måter å lese og ta notater på, ulike skrivestrategier og ulike måter å strukturere en faglig tekst på. Boka henvender seg primært til studenter i høyere utdanning, men den er også relevant for alle som på en eller annen måte er engasjert i faglig skriving. Den vil også være av interesse for lærere, veiledere og kursholdere og andre som arbeider med studiekvalitet. Har litteraturliste og stikkordregister.

Begrepet evaluering kan brukes på mange måter. I dag brukes det ofte for å sammenlikne skolesystemene på nasjonalt nivå, og resultatet blir at evaluering i stigende grad blir et begrep for prestasjonsmåling på avgrensede områder. I denne boken bruker forfatterne evalueringsbegrepet på en annen måte: å sikre at alle elever får en optimal utvikling. Evaluering er en felles oppgave for elever og lærere, og det er viktig å fastholde det dialogiske perspektivet. Ved å sikre dette blir evaluering ikke bare en avslutning på noe, men noe som motiverer og gir konkrete råd til det videre læringsforløpet. Et dialogisk perspektiv på evaluering er derfor avgjørende for at skolen på lang sikt kan få de resultatene den ønsker. Forfatterne behandler evalueringsbegrepet både teoretisk og praktisk, og de diskuterer forskjellige oppfatninger av begrepet og de konsekvenser for praksis de forskjellige oppfatningene kan medføre. Evaluering er et relevant tema for alle som er interessert i skole og utdanning. Boken vil derfor passe for studenter i lærerutdanningen og for lærere, skoleledere og skolepolitikere.

Bokens første del tar for seg grunnlaget for prosessorientert metodikk, setter det hele i en morsmålshistorisk sammenheng og belyser forskningen av skriving som prosess. Del II gjennomgår de forskjellige faser i skriveprosessen og gir eksempler fra både grunnskolen og den videregående skole. Del III handler om skriving som redskap for læring. Litteraturliste.

Skrive for at lære giver en indføring i skrivning som proces fra den første idé til den sidste reference, og bogen viser, at skrivning er et vigtigt redskab til læring og tankeudvikling. Det at skrive godt kræver mere end færdigheder og teknik; man må også kunne tænke fagligt. At lære at skrive fagtekster indebærer derfor at skrive sig ind i en fagkultur. Skrivning er ikke blot en nødvendig studiekompetence og en væsentlig erhvervskompetence. Skrivning er også en meget vigtig læringsstrategi. Skrive for at lære giver en indføring i skrivning som proces fra den første idé til den sidste reference, og bogen viser, at skrivning er et vigtigt redskab til læring og tankeudvikling. Læseren bliver præsenteret for forskellige måder at læse og tage notater på, forskellige skrivestrategier og forskellige fremgangsmåder med hensyn til strukturering af en faglig tekst. Logskrivning, knyttet til feltarbejde og praksis, bliver udførligt behandlet. Bogen giver praktiske råd om individuel skrivning, om arbejde i skrivegrupper, om fællesskrivning af tekster og brug af elektroniske kommunikationsmidler og Internet. Bogen giver råd om at starte skrive- og responsgrupper og vejledning i skrivning, og den drøfter nye arbejds- og vurderingsformer, knyttet til portefølje- eller mappevurdering. Den giver også råd om, hvordan det enkelte fagmiljø kan organisere og integrere skriveoplæring i studiet, for eksempel gennem skriveværksted. Skrive for at lærehenvender sig primært til de studerende på de videregående uddannelser, men bogen er relevant for alle, som på en eller anden måde er engageret i faglig skrivning. Den vil også være af interesse for lærere, vejledere, kursusholdere og andre, som arbejder med studiekvalitet.

Det flerstämmiga klassrummet är ett klassrum där lärarens röst bara är en av många som hörs, där eleverna lär av varandra och där både muntligt och skriftligt språk intar en central plats. I denna bok jämför författaren tre klasser. Gemensamt för alla tre är att läraren, oavsett vilket ämne han eller hon undervisar i, använder skrivande och samtal som viktiga redskap i undervisningen. Läsaren får möta elever från olika samhällen och etniska grupper och lärare som har modet att pröva nya metoder. Boken är avsedd för grundutbildning och fortbildning av lärare.

I ‘Det flerstemmige klasserum’ møder vi tre forskellige klasser, Baywater- og Greyville-klasserne fra USA og Nordby-klassen fra Norge. Klasserne har det til fælles, at lærerne på forskellig måde bruger skrivning og samtale som redskaber for læring, og bogen koncentrerer sig om, hvordan læringsmuligheder skabes. Vi kommer tæt ind på elever fra forskellige samfundslag og etniske kulturer – og på lærere, der har mod til at gå nye veje. Lærere, der styrker læreprocesserne og tilstræber flerstemmighed i klasserne ved at • gøre lærerens stemme til én af de mange stemmer, der lyttes til• bringe eleverne i dialog – både med hinanden og med stoffet • etablere et aktivt samspil mellem mundtligt og skriftligt• og arbejde bevidst med elevernes brug af sproget, uanset fag.‘Det flerstemmige klasserum’ bygger på et sociokulturelt og interaktivt syn på undervisning og læring – med teoretisk inspiration fra blandt andre Bakhtin, Vygotsky og Lotman. Men den konkrete hverdag i klasserummet er bogens “forskningsarena”, og lærere og lærerstuderende på alle niveauer vil kunne bruge dens overvejelser og ideer i deres klasserum.“Bogen er en optimistisk demonstration af, hvordan det er muligt at ændre klasserummet fra enstemmighed til flerstemmighed og frugtbar dialog gennem et sejt og tålmodigt arbejde med at give eleverne stemme i klasserummet ... Det, som Olga Dysthe med Bakhtin som udgangspunkt kan bidrage med i en tid, hvor mange lærere udsættes for kritik og let kan komme til at føle afmagt, er både nogle overordnede betragtninger om sprog og undervisning og nogle yderst konkrete forslag til, hvordan man kan tilrettelægge undervisning.” – skriver Birte Sørensen i sit forord til bogen.