Kirjojen hintavertailu – 12 859 818 kirjaa ja 27 kauppaa

Kirjailija

Ove Kaj Pedersen

Kirjat ja teokset yhdessä paikassa: 3 kirjaa, julkaisuja vuosilta 2011–2015, suosituimpiin kuuluu Dansk flexicurity. Vertaile teosten hintoja ja tarkista saatavuus suomalaisista kirjakaupoista.

3 kirjaa

Kirjojen julkaisuvuodet: 2011–2015.

Dansk flexicurity

Dansk flexicurity

Søren Kaj Andersen; Torben M. Andersen; Anette Borchorst; Thomas Bredgaard; Michael Friis Larsen; Jon Lystlund Halkjær; Mads Peter Klindt; Per Kongshøj Madsen; Christian Lyhne Ibsen; Ove Kaj Pedersen; Stine Rasmussen; Michael Rosholm; Michael Svarer

Gyldendal
2015
nidottu
Det danske arbejdsmarked og særlig kombinationen af fleksible ansættelsesforhold og udstrakt social sikkerhed (flexicurity) har gennem tiden påkaldt sig stor opmærksomhed fra udlandet. Fra dansk side har man solet sig i historien om den danske model som en særlig dynamisk, effektiv og samtidig socialt ansvarlig måde at indrette arbejdsmarkedet på, der vækker misundelse i udlandet. Spørgsmålet er imidlertid, om flexicurity stadig er en dækkende betegnelse for det danske arbejdsmarked. I hvert fald er de senere års reformkurs med bl.a. dagpengeforringelser udtryk for en bevægelse væk fra social sikkerhed, og et modsvar i form af pres for øget sikkerhed i ansættelsesforhold kan ikke udelukkes. Denne bog kulegraver den danske arbejdsmarkedsmodel og stiller skarpt på, hvad flexicurity i bund og grund indebærer, hvordan modellen er opstået i Danmark, og hvad udviklingen de seneste år har betydet for en model, der ofte har været kilde til national stolthed. Dansk flexicurity er redigeret af Thomas Bredgaard og Per Kongshøj Madsen (AAU) med bidrag fra en række førende arbejdsmarkedsforskere på tværs af de danske universiteter.
Markedsstaten

Markedsstaten

Ove Kaj Pedersen

Gyldendal
2014
nidottu
Hvordan er det danske arbejdsmarked opstået, og hvad er sammenhængen mellem stat, marked og privatliv? I Markedsstaten giver Ove K. Pedersen et rids over den danske stats udvikling siden 1600-tallet og viser, hvordan de enevældige konger over en 200-årig periode skabte forudsætningerne for lønarbejde og dermed arbejdsmarkedet, som vi kender det i dag. Bogen opløser en ellers udbredt skelnen mellem stat, marked og civilsamfund og viser, hvordan de tre sfærer i praksis er en forudsætning for hinanden. Udviklingen af markedsstaten har dannet det danske samfund med alle dets kendetegn som en enhed af statslig styring og frie markedskræfter, der stadig har afgørende betydning for samfundets måde at fungere på, ikke mindst når det gælder, hvordan stat og erhvervsliv håndterer globaliseringen. Ove K. Pedersen er professor ved Department for Business and Politics ved Copenhagen Business School og forfatter til bl.a. Konkurrencestaten, som giver en banebrydende analyse den globale konkurrences betydning for Danmark.
Konkurrencestaten

Konkurrencestaten

Ove Kaj Pedersen

Gyldendal
2011
sidottu

Halvin toimitettuna 43,40 €

Murens fald og opløsningen af Sovjetunionen indvarslede en ny epoke i den internationale handel i retning af kraftigt øget globalisering. Globaliseringen er i løbet af de seneste årtier blevet et fænomen, de fleste har et forhold til. Men globalisering er ikke kun et spørgsmål om økonomi. Det er også et spørgsmål om politik, nemlig de politiske forhandlinger, beslutninger og traktater, der med udvidelse af EU, ophævelse af internationale toldmure og importskatter etc. har muliggjort den økonomiske globalisering. Der er tale om en politisk strategi, der har gennemsyret de vestlige politiske kredse og bredt sig til stort set alle dele af verden. I Konkurrencestaten fortæller Ove K. Pedersen globaliseringens politiske historie. Det er en historie, hvor politik og økonomi væver sig ind i hinanden. Det er samtidig historien om en bestemt forståelse af moderne stater – nemlig ideen om ”nationernes konkurrence”, dvs. ideen om, at alle lande i dag er del af en bestandig international kamp på kompetencer, viden og udvikling. Og at denne kamp er et grundvilkår, som vi ikke kan undsige os. Ove K. Pedersen er professor ved International Center for Business and Politics, CBS. Tildelt videnskabsministeriets pris Årets forskningsformidler 2008.