Ove Korsgaard

Klassisk og moderne pædagogisk teori giver en indføring i pædagogikkens centrale problemstillinger, teorier, personer og begreber. Bogen indeholder 31 kapitler samt en leksikal del, skrevet af førende danske forskere og ordnet tematisk under følgende overskrifter: Del 1: Pædagogik og teorier om opdragelse, undervisning og uddannelse Del 2: Nationalstat og globalisering Del 3: Fag, viden og undervisning Del 4: Kulturelle og sociale forskelle Del 5: Perspektiver og deres betydning Del 6: Pædagogikkens institutioner Del 7: Socialt og pædagogisk samspil Del 8: Person- og teoriintroduktioner Der er foretaget en del ændringer i denne 3. udgave. Alle kapitler er blevet revideret, sprogligt gennemarbejdet og opdateret. Enkelte kapitler er udgået, og der er tilføjet en ny del om de pædagogiske institutioner. Endelig er introduktionerne til centrale pædagogiske teorier i Del 8 skrevet af nye forfattere med særligt omfattende viden om deres emne. Bogen er desuden blevet underkastet peer review og indgår nu i serien ”Pædagogik og samfund”. Klassisk og moderne pædagogisk teori er redigeret af Peter Østergaard Andersen, lektor i pædagogik ved Institut for medier, erkendelse og formidling, Københavns Universitet, og Tomas Ellegaard, lektor i pædagogisk psykologi ved Institut for Mennesker og Teknologi, Roskilde Universitet.

I Danmark har vi i årtier været stolte af at have en virkelig god folkeskole. Men det har vi tydeligvis ikke længere. Formanden for Danmarks Lærerforening hævder ligefrem, at folkeskolen står foran et kollaps. Den udvikling – eller snarere afvikling – er baggrunden for denne bog. Hvordan kunne det komme så vidt, at "Pisse Dårlig Opdragelse" blev en ministers supplement til vor tids mange diagnoser? ‘Det nye børnesyn’ sættes under kritisk lup, og gamle begreber som autoritet, opdragelse og karakterdannelse støves af som vigtige pejlemærker for såvel pædagogisk teori som folkeskolens praksis. Ambitionen er således ikke kun at beskrive folkeskolens deroute, men også at pege på, hvad der skal til for at få denne uhyre vigtige værdibærende institution i det danske samfund på ret køl.

Det Danmark, vi kender, eksisterede ikke, da Grundtvig blev født. Han kom til verden i en såkaldt helstat. Men da landets statsform i løbet af hans levetid blev forvandlet til en nationalstat på et bagtæppe af nationalisme, krig og geopolitik, krævede den et helt andet idégrundlag. Her var Grundtvig leveringsdygtig, og han bidrog til at give den nye stat indhold. Grundtvig og hans politiske venner var nationens fødselshjælpere. Ove Korsgaard er professor emeritus i pædagogik på Aarhus Universitet. Han har særligt forsket i demokrati.

I 1844 plantede verdens første folkehøjskole flaget i Rødding. Snart voksede bevægelsen fra en åndelig sønderjysk grænsefæstning, der skulle styrke unge karle og piger i kampen mod det tyske, til at få fodfæste over hele landet. Det mægtigste våben var tankegodset fra Grundtvig, som blev højskolernes kerne: Folket skulle uddannes og blive bevidst om dansk sprog, samfund og historie, så det kunne deltage aktivt i det nye nationale demokrati. Værdierne har siden ændret sig parallelt med krige og kriser og under indtryk af karismatiske ildsjæle. Frihed, frivillighed og fællesskab fulgtes af vindmøller, yoga og bongotrommer. Alt sammen til tonerne fra Højskolesangbogen. Tag på et folkeoplysende højskoleophold med Ove Korsgaard, professor emeritus fra Aarhus Universitet og dansk højskoleverdens grand old man.

What do we mean when we say “the people”? The concept did not carry the contemporary meaning of a group of individuals with governing influence and political will until after the invention of democracy and the nation-state. Previously, in the Nordic context, the word people (folk) was associated not with a sovereign nation but rather with home and family. Subjects were only understood in relation to the heads of household (elders and patriarchs), state (kings and lords), and the Christian church. The term remains a battlefield of mixed or even opposing interests and has developed at least three different meanings: a political unit (demos), a cultural entity (ethnos), and a social multitude (plÉthos). As perceptions of political affinity and society change over time, “the people” will doubtless continue to adopt and adapt its meanings, with ramifications for both personal and group identity. Modern historian Ove Korsgaard focuses on the crucial struggles over who has (or has not) belonged to the people in the past 175 years and looks at its implications for state- and nation-building in Denmark and other Nordic countries.

Focuses on the development and difficulties of the concept of "the people" in the past 175 years.

Vi er opflasket med den forestilling, at idræt og religion hører til i hvert sit rum, men frem for at betragte idræt og religion som tilhørende hver sin livssfære, fokuserer Ove Korsgaaard på samspillet og modspillet mellem dem og med det omgivne samfund og belyser dynamikken mellem kropskultur og religion i tre udvalgte historiske epoker: antikken, tidlig moderne tid og moderne tid. Kristendommens historie er nemlig vævet uløseligt sammen med kropskulturens historie. Kropskulturen udgør en kampplads, hvor der fra tid til anden opstår voldsomme stridigheder om, hvilke idrætter og kropslige aktiviteter, der skal fremmes, og hvilke der skal forbydes. Ove Korsgaards tilgang til kropskulturens historie bygger på den tankegang, at de intense og dramatiske udtryks- og oplevelsesformer, som kendetegner idrætten, udgør en strømførende forbindelse mellem handlinger og holdninger. Sagt med andre ord: Kropskulturen rummer et kropsligt udtryk for en given kulturs værdier og idealer.

Det er egentligt ret utroligt, at den danske højskole kan fejre 175-års jubilæum. For der er en verden til forskel mellem 1844 og 2019. I Strejftog i højskolernes idéhistorie følger Ove Korsgaard Grundtvigs oprindelige højskoletanker fra 1844 frem til i dag. Ove Korsgaard bruger 1864, 1940 og 1968 som årstal, der hver især indvarslede en ny form for vækkelse, som højskolerne både er blevet påvirket af og har bidraget til. Og han spørger, om der i dag er en ny vækkelse på vej. Ove Korsgaard Født 1942. Ph.d. og dr.pæd. Uddannet lærer. Tidligere forstander på Gerlev Idrætshøjskole og senere professor på DPU, Aarhus Universitet. Forfatter til blandt andet Kampen om lyset: Dansk voksenoplysning gennem 500 år, Grundtvig rundt og Solskin for det sorte muld. Højskolens 10 bud - på en skole for livet er en serie på 11 korte bøger, hvoraf denne er den indledende. Hvert af de følgende bind præsenterer et kendetegn ved højskolen, dets oprindelse og relevans for fortiden, for fremtiden og for Danmark og den omgivende verden, og hvordan det bringes i spil i højskolens praksis i dag. Bogen er tosproget, dansk og engelsk.

Opdragelse, dannelse og uddannelse. Livslang læring og kompetenceudvikling. Den pædagogiske retorik breder sig langt ud over skolen og uddannelsessystemet. Vi taler om læreplaner for de yngste, om læring i arbejds- og fritidslivet og om omskoling og opkvalificering af de ufaglærte og de ældre. Uddannelse er blevet et eksistensvilkår. Det er nyt - og så alligevel ikke. For alle samfund opdrager og underviser den opvoksende generation. Det gør de, fordi samfundets egentlige livsnerve er medlemmernes egenskaber og kundskaber. Men ikke alle samfund griber sagen an på samme måde. Gennem historien har forskellige pædagogiske ideer gjort sig gældende. Ideerne er ikke vilkårlige og tilfældige, men opstår i tæt samspil med de grundlæggende problemer og specifikke udfordringer, som et samfund står over for i en bestemt historisk epoke. Pædagogikkens idehistorie er en samlet fremstilling af de ideer, institutioner og professioner, der har haft betydning fra antikken til i dag. Bogens forfattere lægger særlig vægt på de ideer, der har haft betydning i dansk sammenhæng gennem de seneste 500 år, og beskriver også nogle af de lange linjer og gennemgående temaer i pædagogikkens idehistorie.

Med Grundtvig rundt – en guide opregner Ove Korsgaard en række emner, hvor Grundtvig stadig i dag har betydning for vort land, meninger og holdninger. Salmedigterens relevans for nutiden tages under behandling ud fra emnerne: Nationen, Almuen, Det moderne, Medborgerskab, Skolen, Kirken, De fremmede, Kvinden, Følelser, Kamp, Oplysning og Menneskesyn. Og det vil nok komme bag på mange, hvor nutidig og avanceret Grundtvig er i sine synspunkter.

Ejvind Larsen er sit eget enestående stykke danmarkshistorie og det tætteste, man efter Børge Outze kommer på Dagbladet Informations ånd. Siden 1955 har han fyldt avisens spalter med sit engagement i verdens for tiden vigtigste anliggender. I tre essays leverer kendere hver deres historiske fortælling om en af de debatter, jubilaren i særlig grad har fulgt og præget. Striden om folkehøjskolens fornyelse. Den politiske kamp mod lønmodtagermentaliteten. Og opgøret med den blinde økonomiske vækst og naturødelæggelsen. Hvert essay ledsages af nogle af Ejvind Larsens bedste artikler om emnet. Information udgiver dette fest- og kampskrift for dels at hylde sit publicistiske unikum, dels at leve op til Larsens og avisens fælles ambition: at insistere på en inspireret og informeret samtale om vor fælles fortid, nutid og fremtid. Bogens tre essays er skrevet af professor Ove Korsgaard, fhv. departementschef Jørgen Rosted og journalist Jørgen Steen Nielsen – dens forord af Informations chefredaktør, Christian Jensen.

Denmark became a nation amidst the turbulence of the nineteenth century, an era plagued by war, bankruptcy, and territorial loss. Building the Nation is an insightful study of this formation, emphasizing the crucial role of N. F. S. Grundtvig, the father of modern Denmark. Persevering through years of humiliation, internal conflict, and occupation, Denmark now boasts one of the world's most stable and democratic political systems, as well as one of its richest economies. From disaster to success, Building the Nation emphasizes the role of national icons and social movements in the formation of Denmark. The poet, political philosopher, clergyman, and founding father N. F. S. Grundtvig is compared to Rousseau and Durkheim in France, to Herder and Fichte in Germany, and to other great thinkers in the United States and Ireland. During his lifetime, the kingdom of Denmark transformed from monarchy to democracy and moved from agrarianism to a modern economy - evolutions to which Grundtvig himself contributed. He has become a fundamental and inescapable reference-point for discussions about nation, democracy, freedom, religion, and education in Denmark and abroad. Situating Grundtvig in both the history of Denmark and the intellectual history of nineteenth-century Europe, Building the Nation argues for the centrality of his influence in the making of modern Denmark, as well as the continuing influence of his work.

Nikolaj Frederik Severin Grundtvig (1783-1872) betragtes med rette som den enkeltperson, der har haft størst betydning for dannelsen af den danske nation, det som på engelsk kaldes 'nationbuilding'. Forståelsen og opbygningen af Danmark som nation fandt sted i Grundtvigs levetid og med ham selv som fødselshjælper. Grundtvig nåede i sit lange liv at blive en næsten mytologisk figur, som det i Danmark blev uundgåeligt at forholde sig til, når det drejede sig om temaer som folk, nation, demokrati, frihed, kirke og skole. I forhold til, hvad der er skrevet om Grundtvigs liv og virke, er det yderst beskedent, hvad der er udgivet om ham som politisk tænker og som aktiv politiker på trods af de mange fremtrædende politikere, der gennem mere end 160 år har hentet inspiration og legitimitet i hans samfundsfilosofi. I denne bog er det Grundtvigs ideer og virke der er i fokus. Ove Korsgaard gennemgår Grundtvigs liv og levned gennem hans forhold til demokratiet, ligheden og folket, og i lyset af disse hvordan hans frihedsbegreb kommer til udtryk. Bogen indeholder herudover fem centrale tekster af Grundtvig, bl.a. to tekster fra Mands Minde-foredragene, som var offentlige, historiske foredrag om dansk historie 1788-1838 set i europæisk perspektiv. Foredragene blev en stor succes. Kort tid efter blev han præst ved Vartov Kirke, der blev det nye samlingspunkt for den støt voksende tilhængerskare. IndholdsoversigtRedaktionelt forord Kapitel 1. Grundtvigs indflydelse og relevans Kapitel 2. Fra stændertid til folketid Kapitel 3. Nationen og folket: Et forestillet fællesskab Kapitel 4. Grundtvigs frihedsbegreb Kapitel 5. Fra multinational helstat til nationalstat Kapitel 6. Konstitutionalisme versus common law Kapitel 7. Grundtvigs betydning som politisk tænker Kapitel 8. Begrebsliste Litteratur Centrale tekster af Grundtvig

Ord som identitet, vAerdier og danskhed lyder maske mere moderne end folk, men Ove Korsgaard argumenterer i marts maneds bog i TAenkepauser-serien for, at folkets status er det, vi i realiteten strides om. Danmark er i dag en kampplads for meget blandede og modstridende interesser, hvor sporgsmalet om, hvad folket er for en storrelse, er et af de mest centrale stridspunkter. Globaliseringen, europAeiseringen og multikulturen har pustet til ilden. Er vi for eller imod det danske? Er vi for eller imod de fremmede? Er vi folkevenner eller folkefjender? Vi mangler gode svar pa de sporgsmal, fordi de er svAere, og fordi nogle af dem er forkert stillet. Ove Korsgaard vil med bogen skabe bedre muligheder for at navigere i det kaos, som ordet folk let medforer, og han diskuterer i bogen, hvordan kon, social og retslig status samt intellektuel formaen har betydning for, hvordan vi opfatter folk i dag. Tidligere var det ikke givet, at de mange f'ere - fattigrove, forbrydere, fjolser og fremmede - var del af folkets politiske og nationale fAellesskab, men gennem det tyvende arhundrede har de fleste kAempet sig ind i det gode selskab. Ove Korsgaard analyserer det forestillede fAellesskab, som et folk grundlAeggende er, gennem sa forskellige elementer som ordbogen, hojskolebevAegelsen, Kant, Grundtvig, kanon, fAedrelandsbegrebet, kvinders stemmeret og Hitler, og der er bade skarpt og tankevAekkende. Folk er en del af serien 'TAenkepauser', der lanceres i samarbejde med DR, Jyllands-Posten, Litteratursiden.dk og bibliotekerne.

Adult Learning & the Challenges of the 21st Century was the title of Theme One at the fifth UNESCO conference on Adult Education in Hamburg July1997. The theme had the following keywords: Adult learning for democracy and human rights; Promoting a culture of peace; Encouraging active citizenship; The Role of NGOs; Poverty alleviation; Adult learning and gender issues; Cultural diversity/minority issues; Indigenous peoples. The Association for World Education was asked by UNESCO to be responsible for Theme One. This book is based upon lectures on this theme given at various AWE conferences.