Kirjojen hintavertailu – 12 903 724 kirjaa ja 27 kauppaa

Kirjailija

Palle Bo Madsen

Kirjat ja teokset yhdessä paikassa: 7 kirjaa, julkaisuja vuosilta 2022–2025, suosituimpiin kuuluu Markedsføringsret og konkurrenceværn. Markedsret | Del 2. Vertaile teosten hintoja ja tarkista saatavuus suomalaisista kirjakaupoista.

7 kirjaa

Kirjojen julkaisuvuodet: 2022–2025.

Markedsføringsret og konkurrenceværn. Markedsret | Del 2
Denne 9. udgave af Markedsføringsret og konkurrenceværn – Markedsret Del 2 behandler alle markedsføringsrettens B2B- og B2C-relationer samt de aftale-, lov- og loyalitetsbestemte konkurrenceværn. Denne bog knytter sig til Konkurrenceret – Markedsret Del 1, som udkom i 9. udgave i 2024. De relevante immaterialrettigheder (lovbestemte enerettigheder) behandles i en selvstændig Del 3. Trilogien skal ses som et hele, og kapitlerne er derfor nummereret fortløbende, således at denne Del 2 starter med kapitel 3. Fremstillingerne i de enkelte dele kan dog også læses og benyttes hver for sig – som praktiske opslagsværker eller som undervisningsgrundlag – men der er lagt vægt på at tegne et tværgående helhedsbillede af markedsrettens forskellige forgreninger. Markedsføringsretten er et meget levende retsområde. Siden den gældende hovedlovs vedtagelse i 2017 er markedsføringsloven – i stort og småt – blevet ændret i både 2018, 2019, 2020 (to gange), 2021 (tre gange), 2023 (to gange), 2024 og 2025 (sidstnævnte med ikrafttrædelse den 27.9.2026). Hertil kommer ændringer i administrativ praksis og udsendte vejledninger fra Forbrugerombudsmanden og Kommissionen samt ny retspraksis fra danske domstole og fra EU-Domstolen. Flere af ændringerne afspejler ny EU-lovgivning, som danner grundlag for retsstillingen i Danmark, herunder DSA-forordningen (Digital Services Act), som med virkning fra den 17.2.2024 opstiller særlige krav til onlinemarkedspladser og andre onlineplatforme. De ændringer eller justeringer i retsgrundlaget, som er sket siden bogens 8. udgave fra 2022, har i nogle henseender nødvendiggjort en ikke helt ubetydelig omskrivning af fremstillingen.
Konkurrenceret

Konkurrenceret

Palle Bo Madsen

Jurist- og økonom-
2024
sidottu
Den foreliggende 9. udgave af »Konkurrenceret – Markedsret Del 1« rummer ligesom tidligere udgaver en indledende præsentation af markedsretten som retsdisciplin efterfulgt af en nærmere gennemgang af konkurrenceretten. Fremstillingen har særlig fokus på dansk konkurrenceret, men inddrager i meget vidt omfang også EU-konkurrenceretten, som de nationale regler spejler sig i, og som virker i et tæt både materielt og håndhævelsesmæssigt samspil med disse. Fremstillingen af konkurrenceretten i denne Del 1 skal ses i sammenhæng med fremstillingerne af henholdsvis markedsføringsretten og immaterialretten, som udgives separat i en Del 2 og en Del 3. De tre dele tegner tilsammen disciplinen Markedsret, som denne her defineres. Fremstillingen kombinerer teori og praksis, og ambitionen er, at den kan finde anvendelse både som undervisningsgrundlag på videregående uddannelser og for praktikere. Væsentlige ændringer i regelgrundlaget samt vigtig ny myndigheds- og domstolspraksis fra såvel EU som Danmark har nødvendiggjort betydelige omskrivninger af flere dele af fremstillingen.
Formueretlige emner

Formueretlige emner

Torsten Iversen; Morten Midtgaard Fogt; Helle Isager; Susanne Karstoft; Susanne Kier; Lars Hedegaard Kristensen; Birgit Liin; Lars Henrik Gam Madsen; Palle Bo Madsen; Astrid Millung-Christoffersen; Claus Rohde; Kasper Steensgaard

Jurist- og økonom-
2024
nidottu
FORMUERETLIGE EMNER foreligger hermed i en revideret og ajourført 10. udgave. Bogen rummer et udvalg af specielle formueretlige og formue-retsrelaterede emner og er primært skrevet til brug for undervisningen på ju-rastudiets bacheloruddannelse. Forhåbentlig kan bogen også være til nytte for andre, som ønsker at skaffe sig et hurtigt overblik over et af de behandlede emner. Emnevalget er dikteret af behovet for pensumlitteratur på den juridiske bacheloruddannelse, dels til supplering af pensum i de obligatoriske fag, dels som grundlag for de valgfag, som kan indgå i uddannelsen. De enkelte kapitler er skrevet af jurister ansat på Juridisk Institut ved Aarhus Universitet. Et enkelt kapitel er dog skrevet af en tidligere ansat på instituttet. De respektive forfattere er hver især ansvarlige for deres egne bidrag. I denne 10. udgave er Astrid Millung-Christoffersen indtrådt i forfatter-kredsen.
Studieudgave af Immaterialret

Studieudgave af Immaterialret

Palle Bo Madsen

Jurist- og økonom-
2023
nidottu
Dette er en studieudgave, som indeholder udvalgte dele af bogen »Immaterialret – Markedsret Del 3«, 8. udgave. I studieudgaven er alene medtaget de områder af immaterialretten, som vedrører ophavsretlige og designretlige nyskabelser, og som giver frembringerne eksklusive rettigheder – såkaldte lovbestemte enerettigheder – til fremstilling, salg og anden tilgængeliggørelse af varer og tjenesteydelser, som udnytter de nævnte rettigheder. Fokus er her rettet mod de dele af immaterialretten, som er mest relevante for samspillet med markedsføringsrettens beskyttelse mod produktefterligninger. Manuskriptet er afsluttet medio marts 2023, og senere materiale er kun undtagelsesvis medtaget.
Immaterialret - Markedsret Del 3

Immaterialret - Markedsret Del 3

Palle Bo Madsen

Jurist- og økonom-
2023
sidottu
Hermed foreligger 8. udgave af »Immaterialret – Markedsret Del 3«, der omhandler de lovbestemte enerettigheder. Sådanne rettigheder kan være knyttet til udnyttelsen af bestemte nyskabelser i forbindelse med f.eks. fremstilling, salg og anden tilgængeliggørelse af varer og tjenesteydelser såvel som til brugen af særlige varemærker og andre forretningskendetegn. Der er tale om et særdeles omfattende og vidt forgrenet regelkompleks. Sigtet er at tegne et billede af hele immaterialretten, men fokus er især rettet mod de dele, som er mest relevante for samspillet med konkurrence- og markedsføringsretten.
Markedsføringsret og konkurrenceværn

Markedsføringsret og konkurrenceværn

Palle Bo Madsen

Jurist- og økonom-
2022
sidottu
Nu foreligger Markedsret Del 2 i en ny 8. udgave. Bogen behandler alle markedsføringsrettens B2B- og B2C-relationer samt de aftale-, lov- og loyalitetsbestemte konkurrenceværn. Bogen kan bruges både som lærebog i undervisningen på højere læreanstalter og som opslags- og håndbog for praktikere.
Aftaler og mellemmænd

Aftaler og mellemmænd

Lennart Lynge Andersen; Palle Bo Madsen

Karnov Group Denmark
2022
nidottu

Halvin toimitettuna 146,90 €

Aftaler og mellemmænd, 8. udgave Bogen redegør indgående for aftaleretten i dag med fokus på aftalers indgåelse, ugyldighed og fortolkning samt de vigtigste mellemmandsformer. Aftaleloven og den dertil hørende retspraksis er i centrum, men også forholdet mellem privatret og offentlig ret behandles, herunder forvaltningsaftaler med det offentlige og aftalerettens almindelige påvirkning af offentligretlige regler og EU-regler. Bogen anvendes som lærebog på universitetsniveau, men den er samtidig en håndbog, som er hyppigt anvendt af praktikere, herunder advokater og domstolene. Om forfatterne Lennart Lynge Andersen er professor emeritus, lic. jur. og tidligere ansat ved Copenhagen Business School Palle Bo Madsen er professor og ansat ved Juridisk Institut på Aarhus Universitet