Kirjojen hintavertailu – 12 859 818 kirjaa ja 27 kauppaa

Kirjailija

Palle Schmidt

Kirjat ja teokset yhdessä paikassa: 20 kirjaa, julkaisuja vuosilta 2012–2026, suosituimpiin kuuluu Tegnevæggen 2019: Sprækken. Vertaile teosten hintoja ja tarkista saatavuus suomalaisista kirjakaupoista.

20 kirjaa

Kirjojen julkaisuvuodet: 2012–2026.

Tegnevæggen 2019: Sprækken

Tegnevæggen 2019: Sprækken

Jussi Adler-Olsen; Thomas Schrøder; Dianna Lotus Ozol; Tatiana Goldberg; Peter Madsen; Ivar (Olfax) Gjørup; Per Sanderhage; Teddy Kristiansen; Anna Laurine Kornum; Stine Spedsbjerg (Stinestregen); Lars Horneman; Ingo Milton; Rasmus Bregnhøi; Kim Svarer; Rikke Villadsen; Dan Sæder Knudsen; Anders Brønserud; Thomas Friis Pedersen (Yhop); Henriette Westh; Ole Comoll; Palle Schmidt; Marin Flink; Line Høj Høstrup; Johan Pedersen; Thomas Thorhauge; Mikkel Sommer; Lena Nicolajsen; Sofie Louise Dam; Jon Skræntskov; Malu Lenzi

-
2022
sidottu
Jussi Adler-Olsen skrev i 2009 kriminovellen "Sprækken", der er udgivet i oplag på flere hundrede tusinder rundt omkring i verden. 10 år senere blev den adapteret til tegneserieform, da den blev tegnet live på Bogforum Comics. Med historien trådte den sagnomspundne Tegnevæg ind i en ny æra, da det var første gang, man tegnede en hel historie. Historien bag "Sprækken" er en historie i sig selv, som Jussi Adler-Olsen fortæller om i sit forord. Vi har også fået produceret en lille film om det, som er til fri afbenyttelse: https://www.youtube.com/watch?v=aZVjYTITIgg
MOMENT. Ghost Town

MOMENT. Ghost Town

Palle Schmidt

Gyldendal undervisning
2026
sidottu
Jeg tager om Selmas arm og hiver hende med ind på fortovet igen. ”Hvorfor blev vi to egentlig aldrig kærester?” Hun børster en tot af det mørke hår væk fra øjnene. De triste øjne. ”Come on, August. Det ved du jo godt.” ”Hvad?” Hun trækker armen til sig. ”Ulykken.” Jeg prøver at tænke tilbage til den nat, men det hele fortaber sig i mørket og tågen. Syv noveller, der ændrer dit forhold til provinsen for altid. Ghost Town er en del af serien MOMENT. MOMENT er bøger, der giver unge lyst til at læse – og mod på livet. Vedkommende og relaterbare fortællinger om at være ung med alt, hvad det indebærer: fra det akavede til det vilde til det helt almindelige – enkelt fortalt af nogle af de stærkeste stemmer lige nu. Novellerne er lix 17-20.
De efterladte (paperback)
I en lille nordjysk havneby er tre unge mænd døde under mystiske omstændigheder. Hauge er ikke politimand, snarere tværtimod – han er lige kommet ud af spjældet og han er ikke meget for at undersøge sagen. Men han skylder rockerkongen Bjarke en tjeneste og ham siger man ikke nej til. Bjarkes nevø er en af de døde. Hvordan kan en fisker og elitesvømmer drukne i et havnebassin? Hauge begynder at grave i mysteriet og han opdager hurtigt hverken sandheden eller en udefra er velkommen i det lukkede samfund. “Palle Schmidt skriver fantastisk. Filmisk, flydende og troværdigt.”— Bogmarkedet
Stiletto -Final Cut

Stiletto -Final Cut

Palle Schmidt

-
2024
sidottu
To strømere, der er babysittere for et vidne, skydes ned på klods hold på det hotel, de opholder sig på. Vidnet er forsvundet, og Alphonse og den erfarne, men noget udbrændte Maynard sættes på sagen. Den uheldige episode hænger sammen med en mistanke om en læk i politiet – som går under navnet ”Stiletto” – og som fodrer den anden side med informationer. Men Alphonse og Maynard har kun 24 timer til at opklare dobbeltmordet, før politiets interne afdeling med Khouri i spidsen tager over.
Sidste Omgang

Sidste Omgang

Palle Schmidt

-
2024
sidottu
Hauge er sluppet ud af det kriminelle miljø og arbejder som bartender på et brunt værtshus på Vesterbro. Da en stamkunde bliver myrdet og en forkert mand fængslet for det, vækkes det slumrende instinkt hos den gamle pitbull. Hauge begynder at følge sporene, der leder ham gennem det københavnske jetset og teatermiljø. SIDSTE OMGANG er femte og sidste bind i serien om Hauge. Bøgerne kan læses selvstændigt. Sidste omgang er elementært spændende, den er velskrevet og har et troværdigt plot. - Gyseren.dk
Ludvig og Leo brænder skolen helt ned

Ludvig og Leo brænder skolen helt ned

Palle Schmidt; Line Leonhardt

Gyldendal undervisning
2022
sidottu
Lix-tal: 16 Ludvig jagter Leo rundt. Men gulvet er glat og han bliver ved med at glide. Leo samler en dejskraber op som våben. „Kom an!” Ludvig griber en pande. „Kom selv an!” „STOP!” råber Sif. Ludvig og Leo ser på hinanden. Og på det smadrede studie. Ups! „Det var Ludvig og Leo!” Astrid begynder at græde. „De har ødelagt det hele!” Sif vender sig mod den tykke mand. „Please sig, at du fik det på kamera.” Ludvig og Leos klasse har fået besøg af et tv-hold fra programmet Den store Mesterkok. Klassen kan vinde en ret fed præmie. Men det kræver, at man samarbejder. Og kan man det, når man er verdens bedste uvenner? Børnebogsforfatter Line Leonhardt og tegneserietegner, illustrator og forfatter Palle Schmidt har, både sammen og hver for sig, et imponerende forfatterskab bag sig. Her er det lykkedes dem at skabe en hyldende sjov og handlingsmættet page-turner med masser af tju-bang og humoristiske illustrationer på hver eneste side. Ludvig og Leo brænder skolen helt ned er den tredje bog i serien om Ludvig og Leo. Bøgerne kan læses uafhængigt af hinanden. Find gratis læseforståelsesopgaver under fanen ”Ekstramaterialer” nedenfor.
EXIT

EXIT

Palle Schmidt

-
2022
sidottu
EXIT Den fjerde bog om Hauge er en vaskeægte gangsterkrimi En lastbil forsvinder syd for grænsen, og hash for millioner er væk. Rockerpræsidenten Kian og den nyligt løsladte krigsminister, der går under navnet Bageren, er sikre på, at de ved, hvem der står bag, men Hauge er ikke så sikker. Som prøvemedlem og præsidentens højre hånd bliver Hauge sat på opgaven at finde gerningsmændene og bringe dem for broderskabets egen interne domstol. Udsat for pres fra klubben og jaget af politiet må Hauge kæmpe med skjulte fjender og sin egen samvittighed. Forfatter Palle Schmidt har skabt en hårdkogt krimi, der foregår dybt inde i det danske rockermiljø. En gennemresearchet spændingsroman, der sender kærlige tanker til The Godfather og Gomorra. Normalt er detektiven i især danske krimier en fordrukken politimand med rod i familielivet eller en ung kvindelig journalist, der opklarer forbrydelser. I Palle Schmidts bøger er det forbryderen, der er i centrum. Hauge er en sammensat personlighed; på den ene side en kuldslået bølle og samtidig en mand med en stærk retfærdighedssans og skarp intelligens. EXIT er den fjerde roman om den voldsdømte Hauge. Bøgerne kan læses selvstændigt.--Palle Schmidt er kendt for sine graphic novels og ungdomsromaner i thriller- og krimigenren. Han er uddannet på Den Danske Filmskoles manuskriptlinje og debuterede som krimiforfatter med romanen Fanden på væggen i 2016.
Ludvig og Leo brænder skolen ned - igen

Ludvig og Leo brænder skolen ned - igen

Line Leonhardt; Palle Schmidt

Gyldendal undervisning
2021
sidottu
Lix-tal: 16 Hos Team KRIG skal de gennem en tæt skov og videre over en vild flod. (Eller måske er det bare en å. Men Ludvig synes, den ser farlig ud). De skal gå over ved hjælp af to reb. Ludvigs ben ryster, og under ham suser vandet forbi. „Kom nu, tøsedrenge!“ Mark er langt foran. Ludvig taber sin ene sko i vandet. „Mark! Hjælp!“ „På mit hold er der ikke noget, der hedder ‘hjælp’. Her klarer man sig selv,“ siger Mark. „Jam… min sko?“ Ludvig og Leo er på lejrskole. De kommer på hver deres hold og skal kæmpe mod hinanden. Det bliver en kamp på næsten liv og død. En kamp, der kun kan ende galt ... Børnebogsforfatter Line Leonhardt og tegneserietegner, illustrator og forfatter Palle Schmidt har, både sammen og hver for sig, et imponerende forfatterskab bag sig. Her er det lykkedes dem at skabe en hyldende sjov og handlingsmættet page-turner med masser af tju-bang og humoristiske illustrationer på hver eneste side. Ludvig og Leo brænder skolen ned – igen! er den selvstændige fortsættelse til Ludvig og Leo brænder skolen ned. Find gratis læseforståelsesopgaver under fanen ”Ekstramaterialer” nedenfor.
Blod ved dagry

Blod ved dagry

Palle Schmidt

-
2020
sidottu
En rockerkrig truer på Vestsjælland Hauge er løsladt fra fængslet efter en voldsdom og ude i sit livs nedtur. Da rockerbossen Jimmy samler ham op, ved han godt, at det vil give problemer. Da han kort tid efter står foran en død rocker i en skov på Vestsjælland, bliver det startskuddet på en helvedes nat. En krig mellem to kriminelle grupperinger er på nippet til at bryde ud i lys lue. Og Hauge er den eneste, der kan standse det. BLOD VED DAGGRY er den tredje bog om Hauge. Bøgerne kan læses selvstændigt.
Ludvig og Leo brænder skolen ned

Ludvig og Leo brænder skolen ned

Line Leonhardt; Palle Schmidt

Gyldendal undervisning
2020
sidottu
Lix-tal: 16 Ludvig bærer den tunge rampe op fra kælderen. ”Nu har vores skole også sin egen rampe,” smiler han og ser over mod Leo. ”Prøv, hvis du tør?” Leo trækker sin hue lidt ned i panden og hopper op på skateboardet. Han styrer direkte mod rampen. Ludvig smiler. BANG! GRASH! ”For F@**%#!” Leo stønner og roder rundt på jorden. Uma kommer til at grine. Så griner Holly også. Og de andre. Ludvig griner højest. Leo er ny i klassen, men Ludvig er allerede virkelig træt af ham. De bliver ikke de bedste venner. I stedet bliver det en kamp, der næsten kun kan ende galt. Og det gør det også. Børnebogsforfatter Line Leonhardt og tegneserietegner, illustrator og forfatter Palle Schmidt har, både sammen og hver for sig, et imponerende forfatterskab bag sig. Her er det lykkedes dem at skabe en hyldende sjov og handlingsmættet page-turner med masser af tju-bang og humoristiske illustrationer på hver eneste side. Find gratis læseforståelsesopgaver under fanen ”Ekstramaterialer” nedenfor.
SOLO - Survival Guide for Creative Freelancers
If you're planning to build a freelance career in an artistic industry, SOLO is the perfect field guide for creative entrepreneurs at every level. Whether you're starting out, or a seasoned professional, this book will give you the tools you need to push forward on your journey to building your brand and becoming a sought-after commodity. Drawing from his own experiences as a twenty-year professional in the comic book and commercial art industries, author Palle Schmidt guides you through the process of transitioning from amateur to creative professional with an emphasis on longevity, sustainability and happiness in whichever field you've chosen. Complete with real-life examples, pre-written forms and psychological business strategy, SOLO will be the book you reference throughout your career for advice and inspiration as you turn your brand into an empire. SOLO is written for people who believe in creative living on their own terms, who want a sustainable career, mixing freelance work with creating and selling their own art. Diving in to the tactics and strategies of this book will help you find a clearer vision to strike out your own path. Here's some of what the book covers: - How to get started with freelancing- How to create a network of people to help build your career- How to handle clients and pricing your work- How to handle the business side of things- How to gain new clients and create several income streams- What tools, tactics and templates you can use to sustain you over the long haul"There are two kinds of guide-books: ones that give you information, and ones that give you soul. This book is definitely the latter one. I enjoyed it and found it very useful."-- Juhana Lumme, screenwriter, director and author, Helsinki, Finland"I enjoyed this book immensely. It filled in a bunch of holes that I didn't think much about in the beginning: ) And for people just starting out - it is a solid resource."-- John Edingfield II, creator of Rancidville, Pennsylvania, USA"I loved this book, it has flooded this last week with inspiration and stimulating advice. It is absolutely packed with very good ideas and fantastic templates and the writing flows beautifully. I love the artwork . It feels perfectly structured. I will treasure it and consult it often "-- Enrico Vattani, diplomat/ artist / director, Tokyo, Japan
De efterladte

De efterladte

Palle Schmidt

-
2018
sidottu
Man taler ikke ondt om de døde. I en lille nordjysk havneby er tre unge mænd døde under mystiske omstændigheder. Hauge er ikke politimand, snarere tværtimod - han er lige kommet ud af spjældet og han ikke meget for at undersøge sagen. Men han skylder rockerkongen Bjarke en tjeneste og ham siger man ikke nej til. Bjarkes nevø er en af de døde. Hvordan kan en fisker og elitesvømmer drukne i et havnebassin? Hauge begynder at grave i mysteriet og han opdager hurtigt hverken sandheden eller en udefra er velkommen i det lukkede samfund. DE EFTERLADTE er en hårdkogt krimi, med en snert af den nordiske kulde.
Zahira

Zahira

Palle Schmidt

Gyldendal
2018
nidottu
Da deres storesøster Zahira bliver dræbt, tvinger det de to brødre Janus og Sami ud i et desperat hævntogt. Og deres far er på listen over de mistænkte. Palle Schmidt har skrevet endnu en barsk ungdomsroman i en realistisk setting, denne gang en vaskeægte mordgåde. De to brødre, der skiftevis fortæller hvert kapitel i bogen, er dog ikke de helte, vi er vant til at se i detektivhistorier. Men hvad de mangler i erfaring, har de til gengæld i motivation. Citat fra bogen: »Janus stod bare og gloede på ham, udfordrede ham. De havde været i slagsmål masser af gange, selvfølgelig. Det var bare altid endt med, at Sami lå presset ned i gulvet eller asfalten eller røg på skadestuen. Ikke en eneste gang i sine femten år havde Sami fået Janus til at rokke sig det mindste, uanset hvor hårdt han havde slået til ham. Det kunne ikke svare sig at prøve nu. Janus satte sig ned på hegnet. Virkede pludselig opgivende, træt. “Hvad skete der, Sami? Hvad skete der med vores søster?”« Pressen skriver: »Zahira er skrevet på en god idé og indledes som en Olsen-banden-film. Janus kommer ud af spjældet, hvor lillebror Sami uden kørekort og i nystjålet bil holder klar til at hente ham […] De to brødre tonser sig igennem scener af opklaring med skiftende held. De får både tæsk og oplysninger om søsterens liv. Det ligner et mord, men hvem er morderen? Palle Schmidt har skrevet en historie, der griber om struben. « ***** - Steffen Larsen, Politiken »Det er en virkelig god bog, hvor siderne næsten læser sig selv. Fortællingen har et spændende plot og fortælles i et tempo, som holder læseren fanget gennem hele bogen. En god læseoplevelse med et godt plot, masser af action og et interessant persongalleri. Bogen anbefales varmt. « - Henrik Munch Jørgensen, Lektør »Zahira er let at læse og rummer en spænding der effektivt trækker læseren igennem romanen […] Hele romanen er præget af dystopi og giver et lidt håbløst portræt af det Danmark, der propper mennesker ind i klicheer. Zahira skulle have været den der symboliserer adgangen til middelklassen. Udsigterne er mørke i lang tid, men slutningen giver en slags håb for fremtiden.« ***** - Birte Strandby, Bogvægten »Jeg synes det er god bog, der giver en fin beskrivelse af hvad der kan drive unge til desperate handlinger, og så er den velskrevet […] Jeg mener den vil egne sig godt til klasselæsning, da den er glimrende som udgangspunkt for nogle holdningsdebatter, samtidig med at den er spændende læsning.« - Ulla Weishaupt, Bogrummet »Når intet fungerer i tilværelsen, når man er på det yderste sidespor og det eneste man kan vende tilbage til, og klamre sig til, rives væk - så bliver ønsket om retfærdighed og jagten på sandheden, stærk. Og stærk er netop, hvad jeg synes denne bog er. Bogen henvender sig til børn fra 13 år, måske særligt til de læsetrætte drenge, som kan klare et lidt barskt sprog og spænding. Slutningen fik mig ud på kanten af stolen af spænding, og jeg fik associationer til nogle af de fedeste voksenkrimier. Fed og medrivende ungdomsroman.« - Bogbefaling »Zahira er en let- og hurtig læst roman, men den er på samme tid en roman, man som læser har svært ved at slippe. Der er tale om en realistisk og barsk fortælling om de to brødre Janus og Sami fra en af de københavnske ghettoer […] Her er en historie med rod i en virkelighed nogle, vel især drenge af anden etnisk herkomst, kender til. Vi andre kan bare læse med og blive klogere.« - Søren Fanø, Bogbotten
Ulv blandt ulve

Ulv blandt ulve

Palle Schmidt

-
2018
sidottu
Hauge er vant til at sidde i fængsel, men denne gang er anderledes. Udenfor venter kæresten Kirstine og hendes lille dreng, og Hauge selv er blevet en anden. Volden er ikke længere hans første løsning på problemer. Da en medfange hænger sig i isolationscelle, aner Hauge et komplot. Han bryder fangernes regel nr. 1 - aldrig at tale med personalet - og tilbyder fængselsdirektøren hjælp til at opklare det, han er sikker på er en forbrydelse. Hauge starter på den døde fanges afdeling, i håb om at finde en morder og få nedsat sin straf. Men det er farligt, at stikke næsen i andres sager. Især indenfor fængslets tykke mure, hvor uskrevne regler og usynlige alliancer styrer. ULV BLANDT ULVE er en spændingsroman, der foregår i et lukket fængsel og en selvstændig fortsættelse til DE EFTERLADTE (2018).
SOLO - Survival guide til kreative freelancere

SOLO - Survival guide til kreative freelancere

Palle Schmidt

Psykologisk Forlag
2017
nidottu
SOLO er en survival guide til dig, der er kreativ og går med drømmen om at starte dit eget, men måske ikke tør at sige dit faste job op og tage springet. Dig, der netop er sprunget ud i det og bokser med en masse spørgsmål om, hvordan du bedst muligt omsætter dine kreative evner til en levevej. Dig, der har været i gang i nogle år, men har brug for nye perspektiver på, hvordan du driver din virksomhed videre og skaber en mere solid økonomi, så der bliver mere plads til det, du brænder for – at være kreativ. Palle Schmidt har skrevet en personligt vinklet karrierebog, der indeholder en masse konkret viden om alt fra kreativitet, disciplin, produktivitet, skat og regnskab til strategi, netværk og kundepleje. Med SOLO vil han inspirere dig, klæde dig godt på og give dig modet til at stikke til søs som selvstændig. Han giver dig en masse praktiske redskaber, der skal hjælpe dig med at holde kursen i din lille båd på det store bølgende hav af muligheder, der byder sig i livet som kreativ freelancer. SOLO indeholder desuden interviews med kreative mennesker, der lever af det, de er gode til – herunder Anders Matthesen, Kim Fupz Aakeson, Nikolaj Peyk, Renée Toft Simonsen og Maren Uthaug.
Fanden på væggen

Fanden på væggen

Palle Schmidt

-
2016
sidottu
Det kunne være hvem som helst på det billede, det sagde du selv.” Helena satte sig demonstrativt ned i en knirkende kontorstol.” Men du har måske ikke noget imod, at vi udnytter en desperat kvindes tillid? Politiet har jo ikke kunnet finde ud af noget, og de har nogen flere ressourcer, end vi har.” Helena havde ret. Jankowski I/S kunne ikke sammenlignes med en effektiv politistyrke. David vidste også, at han ikke kunne klare det her alene. Han gik langsomt hen mod whiteboardet og pillede billedet af Maria ned og puttede det i lommen. Det forstyrrede åbenbart Helena at se på det. ”Du må stå for koordineringen,”sagde han.” Så skal jeg nok klare resten.” ”Hvordan?” spurgte Helena, men David svarede hende ikke. Han tænkte på lille Maria i en kælder et sted i verden. Han ville finde den kælder, om han så skulle rive alle husene ned med de bare næver. Jankowski I/S er et lille detektivbureau der kæmper for at overleve, eller rettere: Helena kæmper for at holde butikken kørende, mens den tidligere militærmand David er gledet ud i en deroute af vold og ikke har fokus på at skaffe brød på bordet. Yasin bruger mere tid på afpresning og et skrantende familieliv. Den tidligere kriminelle Frank ser magtesløs til, mens det sidste han har smuldrer mellem fingrene. Da en gammel sag om et kidnappet barn dukker op, virker det som en gave fra himlen, men efterhånden som de graver sig dybere i sagen begynder de at åbne for en Pandoras æske af rædsler og snart står det klart, at sagen snarere er en enkeltbillet til helvede.
I et andet liv

I et andet liv

Palle Schmidt

Gyldendal
2016
nidottu
I romanen I et andet liv flettes fem stemmer sammen til en stærk udkantsfortælling om skyld og uskyld, magt og afmagt – og om de mærker vi sætter på hinandens liv, mens vi leder efter en retning i vores eget. IHSAN bliver ledsaget fra København til en lille jysk flække, hvor den lokale politimand afleverer ham på en institution for utilpassede unge. JOSEFINE bor i den lille flække og er på vej hjem til en dreng fra klassen for at lave lektier. Hun bliver kørt af sin far, Politimanden. CLARA bor ved siden af Politimanden og har lagt store planer for aftenen. NIKLAS er håbløst forelsket i Clara, men er ikke en del af det populære slæng – alligevel er han inviteret med til aftenens fest. POLITIMANDEN var oprindeligt betjent i København, men efter en uheldig episode blev han forflyttet til Jylland. Nu lever han et liv i slow motion, hvor han bare kan se til, mens de unge omkring ham fucker alting op. I et andet liv er en del af Zoom On-serien og er skrevet i lix 22. Pressen skriver: »Romanen giver fine beskrivelser af personernes oplevelser, erfaringer og drømme, og en lurende spænding gennem hele romanen tvinger dig til at læse videre.« – Lars Larsen, Lektør »Palle Smith ved, hvordan man drejer en sort historie fra hverdagen og giver den liv og eftertanke […] Her er fem historier man ikke glemmer lige med det samme.« – Steffen Larsen, Politiken **** »Det er en udkantsfortælling, men det er en fortælling om at være ung i en svær tid, hvor man til tider har afgørende indflydelse på sit eget liv, og hvor man til tider må følge med strømmen og flokken og lade andre tage beslutningerne. […] Det er en spændende ”fletroman”, der kan læses her. Zoom On-seriens bøger er skrevet, så de kan læses af de fleste, men det er en glæde at der er godt sprog og en interessant og kompleks fortællestruktur i en bog med lix 22.« – Bodil Christensen, Bogbotten »Det er en lille perle, som er så fyldt med intensitet og styrke […] Det er en ganske tankevækkende, god og letlæst bog fra vores egen samtid med nlrmest helt almindelige skæbner, hvor by og land er uhjælpeligt forbundet, præcis som virkeligheden er det […] Palle Schmidt er ude i et vigtigt ærinde, og romanen bør få mange læsere […] Det er fornem kunst at skrive både stort og letlæst! Det er denne ungdomsroman et meget fint eksempel på.« – Kent Poulsen, Børn & Bøger »Selvom det var simpelt og letlæseligt sprog, så ligger der mange skjulte elementer imellem linjerne […] De fem fortællinger flettest naturligt og enkelt sammen, og det virker som om, det hele falder i hak. Det er tydeligt, at [forfatteren har] læseren i sin hule hånd.« – evaluciareviews, Bookeater *******
Natløb

Natløb

Palle Schmidt

Gyldendal
2014
nidottu
Natløb er et psykologisk mættet drama, der udspiller sig over kort tid og få sider. Forfatteren Palle Schmidt leger med læserens forventninger og fordomme i sin historien. De nye 1. g’ere er på introtur med alt hvad det indebærer af øl-stafet og natløb. Men alt går ikke helt som planlagt… Letlæst fra 12 år. Citat fra bogen: Pludselig var de indenfor. Der var råb og skramlen med møbler, smækken med døre. Jeg havde travlt med at skjule køkkenkniven, uden at nogen så det. Jeg puttede den op under buksebenet, ned i strømpen. Det føles pludselig meget dumt. Hvad vil jeg stille op med den? Og hvad hvis de finder den? Jeg må se at komme af med den. Pressen skrev: »Bogen har et godt plot, en stigende handlingskurve, som eksploderer til sidst og mange løse tråde, som side for side væves sammen til et tæppe af drama og action. Det er en bog, som kan give unge bogdroppere lyst til at læse igen. Danskfagligt kan bogen også anvendes til analytisk arbejde … Bogen giver unge læsere med læsevanskeligheder en god læseoplevelse, som de ikke glemmer lige med det samme.« — Henrik Munch Jørgensen, Lektør
Boomerang

Boomerang

Palle Schmidt

Gyldendal undervisning
2013
sidottu
Rico skumler. Flåer strømpen ud af hånden på mig. Trækker den over hovedet. Han laver en grotesk grimasse med fladmast næse og blottede tænder. "Fuck, den er stram, mand." Jeg kigger frem fra proten. Emma er ved at låse sin cykel op. Mit hjerte hamrer. "Det er nu," Hvisker jeg. Tobias har en plan for, hvordan han skal imponere Emma. En rigtig dårlig plan. LIX: 20
Godt nytår!

Godt nytår!

Palle Schmidt

Gyldendal undervisning
2012
nidottu
"Kommer du ikke ud i sommerhuser?" sagde han. "Så holder vi en ordentlig nytårsfest, du!" Timme var en af de drenge, som ens forældre advarede imod. Men én ting var sikkert. Man kede sig aldrig i Timmes selskab.