Pernille Sonne

Spil om penge er en del af vores kultur og bidrager til fællesskab, underholdning og spænding. Men hvor der er vindere, er der tabere. Derfor er regulering nødvendig, først og fremmest for at beskytte spillerne, men også for at varetage spiludbydernes og statens interesser. Formålet med spilleloven, der trådte i kraft 1. januar 2012 i forbindelse med den delvise liberalisering, er at skabe en sammenhængende og robust regulering. Spilleloven suppleres her med kommentarer til spilleafgiftsloven, udlodningsloven & lov om Danske Spil A/S og foreligger for første gang i en samlet kommentar med udgangspunkt i gældende ret og praksis – opdateret til og med 1. januar 2025. Lovkommentaren henvender sig til praktikere, der beskæftiger sig med spil, i både offentlige og private virksomheder. Pernille Sonne har over 20 års erfaring med pengespil og spilregulering både fra spilbranchen (som tidligere underdirektør i Danske Spil A/S) og som partner i advokatfirmaet Sonne Law.

Da skolen tog form. 1780-1850 handler om en periode, hvor skolen kom til at fylde mere i de fleste borns liv. Allerede fra 1780'erne blev der igangsat skoleforsog pa nogle af landets storste godser, og med anordningerne af 1814 blev undervisningspligten lagt i fastere rammer i det store og sammensatte rige. Fremover skulle born ga regelmAessigt i skole fra de fyldte 7 ar, og indtil de blev konfirmerede. Hvordan skolegangen foregik, afhang imidlertid af, hvor bornene voksede op, og om de var drenge eller piger, rige eller fattige. Der blev ogsa opfort flere og bedre byggede skolehuse i byerne og ude pa landet. En sAerlig lAereruddannelse opstod pa de nye lAererseminarer, og en mere selvbevidst lAererstand voksede frem. Men selvom lovgivning og et skAerpet tilsyn gav storre ensartethed, var mangfoldigheden fortsat stor. Det var saledes nodvendigt med fem forskellige skoleanordninger for at dAekke riget. Lovens rammer blev udfyldt lokalt, og reelt var der nAesten lige sa mange skoleordninger, som der var skoler.

"Psykiatriens historie i Danmark er en milepæl og sætter standard for en form for historieskrivning, hvor mennesket, patienten er kommet i centrum." Bo Møhl, Politiken Skildringer af dansk psykiatri har ofte haft karakter af politiske indlæg. Enten i form af skrifter, hvor psykiatere forsvarer psykiatrien som hård videnskab, eller kritiske analyser af psykiatrien som et disciplinerende system, der på forskellige måder undertrykker såkaldt ”syge” mennesker. I denne bog gives for første gang en samlet historisk skildring af den danske hospitalspsykiatri med fokus på både videnskabelige landvindinger og den skiftende historiske kontekst, psykiatrien har udviklet sig igennem. I ti kapitler fortæller forfatterne – som tæller både psykiatere og historikere – om dansk psykiatri fra grundlæggelsen af Sct. Hans Hospital i 1600-tallet til i dag, hvor neuropsykiatrien vinder frem, og skellene mellem førhen adskilte psykiatriske retninger i stigende grad nedbrydes til fordel for en mere sammensat beskrivelse af psykiske lidelser. Psykiatriens historie i Danmark er et enestående værk om et aspekt af danmarkshistorien, som har en bemærkelsesværdig evne til at bringe sindene i kog, men som ikke desto mindre har været sparsomt skildret. JESPER VACZY KRAGH er cand.mag. og ph.d. og ansat ved Medicinsk Museion, Københavns Universitet, hvor han arbejder på et forskningsprojekt om medicinsk behandling i psykiatrien i perioden efter 1950. Han er forfatter til en lang række artikler om bl.a. psykiatrihistorie, spiritisme og kulturhistorie.