Peter Bjerre Mortensen

En autoritativ og dækkende lærebog i offentlig forvaltning set fra et politologisk perspektiv. Sigtet med denne 3. udgave af Offentlig forvaltning – et politologisk perspektiv er som med de foregående udgaver at give en bred opdateret introduktion til offentlig forvaltning ved dels at præsentere en række af fagets mest centrale teorier og dels at vise, hvordan den danske offentlige forvaltning er indrettet i praksis. Bogen sætter fokus på den offentlige forvaltning som en del af det politiske system og giver et dækkende grundlag for at studere og forstå forvaltningen i sin helhed. Bogen præsenterer forvaltningen på kommunalt, regionalt, statsligt og mellemstatsligt niveau, herunder med særligt fokus på EU. Derudover sættes der fokus på centrale aktører som embedsværk og interesseorganisationer samt på procedurer som implementering af politik, reformer af forvaltningen, kontrol med den offentlige administration og offentlig ledelse. Bogen er skrevet med henblik på introduktionsundervisningen i offentlig forvaltning på Statskundskab, men kan også anvendes på Professionshøjskolerne eller på de gymnasier, hvor undervisningen i samfundsfag desuden omfatter en grundig introduktion til den offentlige forvaltning. 3. udgaven er grundigt revideret og opdateret i forhold til tidligere udgaver.

Budgetlægning og offentlige udgifter introducerer de centrale teorier om offentlige budgetter og offentlige udgifter; nogle af de klassiske dilemmaer knyttet til de offentlige budgetsystemer og de faktisk forekommende budgetsystemer i stat, regioner og kommuner. For nogle vil offentlige budgetter og budgetlægning forekomme som kedelige, tekniske og svært gennemskuelige foreteelser. Intet kunne være mere forkert. Selv om det nok kræver en vis portion basal stofindlæring at beskæftige sig med offentlige budgetter, så har indretningen af de offentlige budgetsystemer betydelige konsekvenser for de offentlige udgifters størrelse og sammensætning. Budgettets teknik er politik i forklædning; ”the lifeblood of government”.

DET DEMOKRATISKE SYSTEM sætter fokus på det danske folkestyres centrale institutioner og funktioner: • Valgsystemet • Partierne • Folketinget • Regeringsarbejdet • Det administrative system • Interesseorganisationer • Medierne • Samspillet med EU 5. udgave bevarer bogens sigte med at give en grundig indføring i det danske folkestyre, men er gennemgående revideret, så den svarer til de aktuelle forhold på området og til undervisningsbehov. I forhold til de tidligere udgaver er bogen udvidet med kapitel 8 om samspillet mellem danske politiske og administrative institutioner og EU’s institutioner. DET DEMOKRATISKE SYSTEM er en lærebog for nye studerende på statskundskabs- og forvaltningsuddannelserne. Dens grundlæggende karakter gør den også velegnet som undervisnings- og opslagsbog på andre uddannelser. Bogen er redigeret af professor Jens Blom-Hansen, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet og professor Peter Munk Christiansen, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet.

Gennem forordninger og direktiver regulerer EU i dag mange vigtige samfundsområder. Spørgsmålet er, hvor det efterlader det danske folkestyre. Er der et nationaltråderum, der kan eller skal udfyldes med nationale danske regler? Hvordan udformes disse regler, og har Folketinget tilstrækkelig kontrol med dette væsentlige aspekt af den statslige regulering? Det er spørgsmål, der behandles i denne bog. Bogen er den første store analyse af udviklingen i direktiver og forordninger, og den første analyse af, hvordan både direktiver og forordninger påvirker nationalt udstedte bekendtgørelser og love. Analysen er baseret på en unik adgang til interne og begivenhedsnæresagsakter fra tre EU-tunge ministerier. Bogen viser, at EU-reglerne ikke blot fylder mere i dag end tidligere. Der er også sket en markant forskydning i retning af, at mere og mere EU-regulering sker ved forordninger frem for ved direktiver. Den udvikling mindsker alt andet lige det nationaleråderum, da forordninger modsat direktiver har umiddelbar retsvirkning i det enkelte medlemsland, således også i Danmark. Samtidig viser bogen imidlertid, at det nationale råderum stadig eksisterer. Det bliver i praksis udfyldt i en svær balanceakt mellem EU, national politik og forvaltning og med stærke interesseorganisationer som årvågne med- og modspillere.

For nogle vil offentlige budgetter og budgetlægning forekomme som kedelige, tekniske og svært gennemskuelige foreteelser. Intet kunne være mere forkert. Selv om det nok kræver en vis portion basal stofindlæring at beskæftige sig med offentlige budgetter, så har indretningen af de offentlige budgetsystemer betydelige konsekvenser for de offentlige udgifters størrelse og sammensætning. Budgettets teknik er politik i forklædning; ”the lifeblood of government”. Budgetlægning og offentlige udgifter introducerer de centrale teorier om offentlige budgetter og offentlige udgifter; nogle af de klassiske dilemmaer knyttet til de offentlige budgetsystemer og de faktisk forekommende budgetsystemer i stat, regioner og kommuner.