Peter Thybo

Lær, hvordan du kan arbejde med "det hele menneske" i vores opdelte systemer inden for sundheds-, social-, beskæftigelses- og uddannelsesfaglige områder. Bogen bygger på den salutogene tænkning, men strækker sig ud over teorierne og fokuserer aktivt på sundhedspædagogik i praksis. Ved hjælp af cases og nyudviklede modeller som LUP-modellen og ReDi-modellen får du konkrete værktøjer til, hvordan du kan skabe en effektiv og empatisk indsats, der styrker det enkelte menneskes sundhed og trivsel – gennem læring, handlekompetence og evner til at mestre eget liv. Det hele menneske er mere end bare endnu en bog om sundhed og trivsel. Den udfordrer vores tilgang og har et kritisk blik på flosklerne - og viser konkret, hvordan du kan favne hele menneskers komplekse livssituationer, håb, drømme, mestring og potentialer i det sundhedspædagogiske arbejde. Bogen er en selvstændig opfølger til bogen Det Dobbelte KRAM og kan læses alene eller sammen med den.

Det Dobbelte KRAM — et tværfagligt arbejdsgrundlag for mental sundhed, helbred og trivsel handler om de vigtigste faktorer for vores mentale sundhed, fysiske helbred og oplevelse af trivsel i hverdags- og arbejdsliv. Modellen ”Det Dobbelte KRAM” supplerer de velkendte KRAM-faktorer, Kost — Rygning — Alkohol — Motion med et mentalt sundheds-KRAM, Kompetencer — Relationer — Accept — Mestring, der handler om evnen til at tackle modstand og belastninger i livet. Bogen belyser dynamiske sammenhænge mellem mental sundhed, helbred og livsstil med et særligt fokus på de beskyttende faktorer, der opretholder eller genskaber menneskers psykiske robusthed og modstandskraft. ”Det Dobbelte KRAM” udgør et bredt tværfagligt arbejdsgrundlag for mental sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse i forhold til mennesker i alle aldre. Bogen henvender sig til en bred vifte af uddannelser og faggrupper, der arbejder med mennesker, samt til andre, der interesserer sig for den nyeste forskning inden for sundhed og trivsel.

En grundbog, der giver svar, viden, inspiration og neuropædagogiske værktøjer til, hvordan mennesker med medfødte eller erhvervede skader og funktionsnedsættelser i hjernen kan vinde eller genvinde livsmuligheder, psykisk robusthed, håb og handlekraft – og hvordan den professionelle kan understøtte denne læreproces. Bogen er særligt til faggrupper, der arbejder med børn, unge, voksne og ældre med såvel mindre som større funktionsnedsættelser i hjernen samt til alle med interesse for neuropædagogik. Bogens første del introducerer en grundlæggende forståelsesramme for neuropædagogik set i et historisk og helhedsorienteret perspektiv. Anden del præsenterer »det neuropædagogiske kompas«, der samler et vidensgrundlag fra forskellige fagområder med det sigte at fremme læreprocesser i hverdagslivet. Kompasset er samtidig en model, der kan hjælpe den professionelle til at bevare overblikket i den neuropædagogiske intervention. Tredje del omhandler neuropædagogik i praksis. Eksempler og cases illustrerer neuropædagogiske retningslinjer, og kapitlerne beskriver den vigtige betydning af krop, sansemotorik og musik i relation til neuropædagogik. Peter Thybo er uddannet fysioterapeut, master i læreprocesser med speciale i kultur og læring, specialistgodkendt af Danske Fysioterapeuter inden for sundhedsfremme og forebyggelse og har diplomeksamen i almen pædagogik. Han har siden 2007 været sundhedsinnovator i en kommunal sundhedsstab og har mange års praksiserfaring i arbejdet med mennesker med vidt forskellige funktionsniveauer. Peter Thybo har skrevet talrige fagartikler og lærebøger og er en flittig brugt foredragsholder i indland og udland. www.peterthybo.dk

Hvad er det, de sunde kan? Hvor har de det fra? Hvad kan vi lære af deres sundhedsadfærd? Denne lære- og debatbog har fokus på sundhedsfremme i hverdagslivet. Den skærper vores syn på en dynamisk sundhedsopfattelse, og indkredser strategier for sundhedsadfærd og sundhedspædagogik. I bogens første del drøftes begreberne sundhed og sundhedsfremme på baggrund af professor i medicinsk sociologi Aaron Antonovskys teori om salutogenese og WHO’s definition samt et nødvendigt samspil mellem natur-, human- og samfundsvidenskab. Herefter følger bogens anden del med ti kapitler, som belyser praktiske eksempler på arbejdet med sundhedsfremme i forskellige befolkningsgrupper. Hvad gør kommunen? Hvad kan praktiserende læger sætte i værk, når de ønsker at fremme sundheden? Hvad gør skolen, når sundhed er på skemaet? Kan kronisk syge mennesker lære at leve med deres sygdom gennem sundhedsfremme? Hvordan når man mennesker fra etniske minoriteter, socialt udsatte eller voksne misbrugere med budskaber om sundhedsfremme? Hvordan kan man arbejde med sundhedsfremme hos familien, der venter barn, med ældre eller på en arbejdsplads? Bogens tredje del drager paralleller mellem eksempler fra kapitlerne for at finde svar på, hvad de sunde kan, hvor de har det fra, og hvordan man kan arbejde med sundhedsfremme i praksis. Kreativitet og læring viser sig at være nøglebegreber i den dynamiske proces, hvor Antonovskys teori om salutogenese udfoldes gennem kognitions- og kreativitetsforskning samt læringsteori. Har du kommentarer eller spørgsmål til bogen, er du velkommen til at sende en mail til redaktørerne: Kjeld Fredens ([email protected]), Tommy J. Johnsen ([email protected]) eller Peter Thybo ([email protected] ).