Kirjojen hintavertailu – 12 859 818 kirjaa ja 27 kauppaa

Kirjailija

Poul Behrendt

Kirjat ja teokset yhdessä paikassa: 3 kirjaa, julkaisuja vuosilta 2010–2021, suosituimpiin kuuluu Ny litteraturdidaktik. Vertaile teosten hintoja ja tarkista saatavuus suomalaisista kirjakaupoista.

3 kirjaa

Kirjojen julkaisuvuodet: 2010–2021.

Midnatssolen på Dramaten

Midnatssolen på Dramaten

Poul Behrendt

SPRING, FORLAGET
2021
pokkari
Med Midnatssolen på Dramaten udvider og radikaliserer Poul Behrendt sit begreb om dobbeltkontrakten i forhold til Karl Ove Knausgårds hovedværk. Med omdrejningspunkt for det hele i første bog af Morgenstjernen (2020). Alt, hvad Knausgård har skrevet igennem de sidste tolv år, viser sig her, til syvende og sidst at hvile på Ingmar Bergmans opsætning af Henrik Ibsens Gengangere på Dramaten i foråret 2002 – hvor den svenske instruktør, der samtidig også var dramaets radikale ”nyoversætter”, havde vendt op og ned den norske klassiker. Uden at nogen anmeldere fattede et ord af det hele ved premieren – eller for den sags skyld Min kamps læsere syv år senere. Fra i hundrede år at have været et stakkels, uvidende offer for en forældregenerations korrupte intriger, fremstod Osvald her omskabt til tragediens højeste bevidsthed. Det var ikke længere Henrik Ibsens fromme skurk, snedker Engstrand, der sætter ild til faderhuset. Men Osvald selv, som gennem de foregående hundrede årellers har sluttet dramaet med sin forkomne bøn, om og om igen: ”Solen, Mor! Giv mig solen!”. I stedet får han nu af instruktøren, igennem bagtæppet i sidste scene, et giga lysende himmellegeme forærende, som samtidig brænder tilskuerne ind i øjnene. Det var den samme sol, der efterfølgende skulle bane vej for genforeningen af de to ulykkeligt elskende, Linda & Karl Ove, som ellers havde siddet tæt adskilt på hver sit sæde i Stockholm. Og til syvende og sidst levere nøglen, ikke bare til Min kamps fem bøger. Men også til Morgen­stjernen’s forventeligt syv bind.
Fra skyggerne af det vi ved

Fra skyggerne af det vi ved

Poul Behrendt

Gyldendal
2019
nidottu

Halvin toimitettuna 41,40 €

Fra skyggerne af det vi ved tager afsæt i bølgen af selvbiografiske romaner, som inden for det seneste årti har bredt sig fra Skandinavien og Nordeuropa til resten af verden. I en fængende gennemgang inddrager Behrendt forfattere, der er blevet ramt af begivenheder, som hverken kan håndteres inden for rammerne af traditionel fiktion eller på autofiktionens friland. Nu rammes de endnu en gang, mens de skriver. Det er Karl Ove Knausgård og hans mastodontiske værk. Og kvindelige forfattere som Linn Ullmann, Delphine de Vigan, Vigdis Hjorth og Kristina Stoltz, der i delvis opposition til Knausgård driver deres kunst til den modsatte yderlighed, ved at skrive selvbiografiske romaner ”uden navn”. Fra skyggerne af det vi ved er en bog, der rører ved tilværelsens grænse. Med Vigdis Hjorths ord: ”sandhedshændelsen”, som stærkere end noget andet forbinder forfatterne med deres læsere. Pressen skriver: »Knausgårds kæmpeværk finkæmmes, når litteraturnestoren Poul Behrendt bidrager til receptionen med to vigtige fund… Behrendts bog viser, hvilken moden frugt der vokser frem, når belæsthed og engagement krydser klinger, og udgivelsen bliver tilmed en fin demonstration af, at visse emner må tages op i monografiens fyldige form for at kunne behandles adækvat.« – Information »Man mærker Poul Behrendts fascination af Karl Ove Knausgårds selvbiografiske iscenesættelse, men også af forfatterens nu kuldsejlede kærlighedsliv… en demonstration af, hvordan man som litterat og med mobiliseringen af hele det litteraturvidenskabelige skyts kan dykke ned i nøjagtig de samme kulørte personrelaterede forhold, som kulturjournalistikken elsker.« – Politiken »… analysen er den bedste jeg har læst af Knausgårds værk til dato.« – Tom Egil Hverven, Klassekampen »Lad det være sagt med det samme: Der findes i dag ingen bedre læser af Knausgård end Poul Behrendt.« – Frode Helmich Pedersen, Aftenposten »Det er noe av det beste som er skrevet om Hjorths roman Arv og miljø overhodet.« - Ane Farsethås, Morgenbladet Følg med i debatten. KLIK HER
Ny litteraturdidaktik

Ny litteraturdidaktik

Trine May; Gitte Mose; Bo Kampmann Walther; Lilian Munk Rösing; Thomas Bredsdorff; Poul Behrendt; Anne-Marie Mai - Syddansk Universitet; Svend Erik Larsen; Svend Skriver; Jan Fogt - ** Metropol

Gyldendal undervisning
2010
nidottu
Hvorfor læser vi litteratur? Hvad læser vi? Og hvordan? Ny litteraturdidaktik præsenterer en række nyskrevne artikler af danske litteraturforskere, som med udgangspunkt i deres egen forskning giver bud på en fornyelse af det didaktiske hvorfor, hvad og hvordan i litteraturarbejdet i skolen. Ny litteraturdidaktik indeholder artikler af Poul Behrendt, Thomas Bredsdorff, Jan Fogt, Svend Erik Larsen, Anne-Marie Mai, Trine May, Gitte Mose, Lilian Munk Rösing, Svend Skriver og Bo Kampmann Walther.