Kirjojen hintavertailu – 12 859 829 kirjaa ja 27 kauppaa
Kirjailija
Randi Dahl Kristensen
Kirjat ja teokset yhdessä paikassa: 2 kirjaa, julkaisuja vuosilta 2020–2024, suosituimpiin kuuluu Coachingens fremtid. Vertaile teosten hintoja ja tarkista saatavuus suomalaisista kirjakaupoista.
Reinhard Stelter - med bidrag af Mette Mejlhede; Ole Fogh Kirkeby; Lone Hersted; Pia Søltoft; Jette Ammentorp; Connie Timmermann; Knud Ryom; Camilla Bakkær Simonsen; Marie-Louise Haurum; Randi Dahl Kristensen; Conny Henneberg; Sine Agergaard; Mikael Trolle; Jacob Sønderskov; Michael Skjøt; Stefano De Dominicis
Reinhard Stelter har om nogen været med til at præge udviklingen af coachingfeltet og coaching som samtaledisciplin – både nationalt og internationalt. Han har i mere end 20 år beskæftiget sig med coaching og er ophavsmand til tredje generations coaching®, hvor drivkraften bag er at skifte fra et snævert fokus på præstationsoptimering til at se menneskelig interaktion som fælles meningsskabelse. I denne bog gør han status og ser på, hvordan coachingfeltet har udviklet sig. Han giver sit bud på, hvor coaching som samtaledisciplin er på vej hen, og han forklarer, hvorfor han gerne ser den udvikle sig til transformative dialoger, hvor vi i højere grad viser os som medmennesker, hvor vi ikke bare går op i os selv, men også rækker hånden ud til hinanden for at støtte hinanden til at nå nogle af de drømme, ambitioner og livsønsker, som gør livet værd at leve. I den ånd har han inviteret en perlerække af dygtige fagpersoner til at bidrage med deres perspektiv på coaching og dialoger i fremtiden: Mette Mejlhede, Ole Fogh Kirkeby, Lone Hersted, Pia Søltoft, Jette Ammentorp, Connie Timmermann, Knud Ryom, Camilla Bakkær Simonsen, Marie-Louise Haurum, Randi Dahl Kristensen, Conny Henneberg, Sine Agergaard, Mikael Trolle, Jacob Sønderskov, Michael Skjøt og Stefano De Dominicis. De bevæger sig rundt om og ind i emner som bl.a. protreptik, responsivitet, resonans, økosocialitet, filosofi, karakterdannelse, etik, relationer, familie, sundhedssystemet, teknologi og AI samt hele organiseringen og kvalificeringen af coachingfeltet. Formålet med bogen er at give et bud på coachingfeltets fremtid og at skabe et fundament for dialogpraktikere i livet og arbejdslivet til at kvalificere deres tænkning og praksis og fremadrettet ruste dem til at bevare og udvide deres virkningsfuldhed som refleksionspartnere i forskellige former for transformative samtaler.
Bogen beskriver de vigtigste sygeplejefaglige udfordringer, der kan være forbundet med, at et menneske får stillet en kræftdiagnose. Dette er 2. udgave af Kræftsygepleje – i et forløbsperspektiv, som udkom første gang i 2014. De seneste årtier har sundhedsvæsenet ændret sig markant. Det har også fået stor betydning for kræftforløbene, og det giver nogle særlige udfordringer, som bogen analyserer og diskuterer. Indledningsvist beskrives de organisatoriske og begrebslige rammer, hvorefter alle faser i et typisk kræftforløb udfoldes – fra forebyggelse over selve behandlingsforløbet til livet efter kræft. I 2. udgave er alle kapitler blevet revideret og opdateret i forhold til nyeste evidens og nye politiske tiltag inden for kræftbehandlingen. Bogen er også blevet udvidet med flere nye kapitler, bl.a. to kapitler om børn som patienter og den ældre patient. Andre nye kapitler handler om de sygeplejefaglige udfordringer i forbindelse med ernærings- og udskillelsesproblemer, ligesom der er et nyt kapitel om mødet med den velinformerede patient, som indtager rollen som ekspert i egen sygdom. Bogen er også udvidet med et kapitel om de efterladte pårørende og den rolle, sygeplejersker har over for de pårørende. Kræftsygepleje – i et forløbsperspektiv er en central grundbog til specialuddannelsen i kræftsygepleje, og den henvender sig også til alle sygeplejestuderende i grunduddannelsen. Bogen er også en meget relevant reference for alle sygeplejersker, der i klinisk praksis varetager plejen af mennesker med kræft – både på hospitaler og i kommunalt regi.