Kirjojen hintavertailu – 12 859 818 kirjaa ja 27 kauppaa

Kirjailija

Rikke Yde Tordrup

Kirjat ja teokset yhdessä paikassa: 13 kirjaa, julkaisuja vuosilta 2017–2025, suosituimpiin kuuluu Markante foreldre. Vertaile teosten hintoja ja tarkista saatavuus suomalaisista kirjakaupoista.

13 kirjaa

Kirjojen julkaisuvuodet: 2017–2025.

Barnets perspektiv

Barnets perspektiv

Rikke Yde Tordrup

Psykologisk Forlag
2025
nidottu
Sårbare børn og unge har ofte meget lidt indsigt i de tiltag, der er sat i værk i deres liv. De forstår simpelthen ikke, hvad der foregår. Mange børn er i kontakt med socialforvaltningen, PPR, psykiatrien og psykologer. Men en stor del aner ikke hvorfor. Hvad er op og ned i en samværsaftale? Hvorfor skal jeg i udredning? Hvad er overvåget samvær? Og hvad betyder det for mig og min fremtid? Her er en stor opgave at løfte for de professionelle, der arbejder med børn og unge. Der er behov for at inddrage børnene og tage barnets perspektiv i socialsager, anbringelser, undersøgelser, behandling og terapi. Men hvordan gør man det i praksis? BARNETS PERSPEKTIV er en praktisk og fagligt velfunderet guide til børnebevidning som metode. Bogen viser trin for trin, hvordan du understøtter barnets forståelse af egen livssituation ved hjælp af børnebreve. Med bogens mange skabeloner kan du forklare aktuelle beslutninger og omstændigheder – og give en samlet forståelse i børnehøjde af de oftest svære ting, der sker i barnets liv. Denne reviderede 2. udgave følger barnets lov (2024) og er opdateret i forhold til de nye begreber på området. Her er børnebevidning en relevant og enkel metode til at inddrage barnet passende og aldersrelevant i sin egen sag. Den nye udgave inddrager mange af de erfaringer, der er gjort, siden bogen udkom første gang i foråret 2022. Der er tilføjet eksempler og skabeloner til bevidning af fx brudte plejefamilieforhold, bortadoption ved fødslen, PPV (fra Odense PPR), vigtige relationer på almenområdet og komplicerede forhold i terapien. Der er også nyeskabeloner og eksempler på bagudrettet bevidning. BARNETS PERSPEKTIV er relevant for socialrådgivere, pædagoger, børnepsykiatere, psykologer og alle andre, der arbejder med sårbare og udsatte børn og unge. Rikke Yde Tordrup er cand.psych., aut. psykolog og specialist i klinisk børnepsykologi. Hun har egen praksis og superviserer herudover forskellige faggrupper, bl.a. sund­hedsplejersker, socialrådgivere og børnesagkyndige. Bogen er blevet til med bidrag fra en lang række kapaciteter på feltet. Kapitlet om juraen ifm. bevidning og barnets lov er skrevet af jurist Christina Bergsted Andersen og børnepsykiater Per Hove Thomsen har skrevet bogens forord.
Udviklende øjeblikke i socialpædagogisk arbejde

Udviklende øjeblikke i socialpædagogisk arbejde

Rikke Yde Tordrup

Lindhardt og Ringhof
2023
nidottu
"Udviklende øjeblikke i socialpædagogisk arbejde" introducerer til udviklende øjeblikke, tilknytningsteori og udviklingspsykologi, som udfoldes og eksemplificeres i 27 stærke og rørende fortællinger fra praksis. Tilsammen kommer fortællingerne rundt om udviklingspsykologen Daniel N. Sterns fem relateringsdomæner og giver på den måde en guidet tour igennem Sterns teori, som den tager sig ud fra praktikerens perspektiv. Bogen præsenterer desuden børnebevidning som metode til at fastholde og dokumentere relationen, også efter at arbejdet med et barn eller en ung er ophørt." Udviklende øjeblikke i socialpædagogisk arbejde" er oplagt for ansatte på døgninstitutioner, specialefterskoler og særligt tilrettelagte ungdomsuddannelser (STU’er) samt for familiebehandlere, anbringelses- og adoptionskonsulenter, tværfaglige medarbejdere fra pædagogisk psykologisk rådgivning (PPR) og kommunale socialrådgivere fra både børne- og familieforvaltninger, handicapforvaltninger og psykiatrien.
Udviklende øjeblikke i plejefamilien

Udviklende øjeblikke i plejefamilien

Rikke Yde Tordrup

Lindhardt og Ringhof
2021
nidottu
Psykolog og specialist i klinisk børnepsykologi Rikke Yde Tordrup inviterer i denne bog plejeforældre ind i sit supervisionsrum og gennemgår de udfordringer og dilemmaer, hun oftest møder her, når det gælder plejefamilier. Hun gennemgår tilknytningsteorien og udviklingspsykologien på en enkel og lettilgængelig måde, hvorefter hun omsætter teorien til praksis. Hun tager afsæt i 12 fiktive børn i alderen 0-20 år, som hun har konstrueret på baggrund af sine utallige møder med børn i pleje. På den måde kommer hun rundt om de klassiske problemstillinger på en vedkommende måde, der giver plejeforældre og fagprofessionelle mulighed for at identificere sig med både barn og forældre. Vejen til tryg tilknytning og god udvikling er fyldt med udviklende øjeblikke - især i de udviklingsdomæner, hvor barnet er i vanskeligheder. Der er udarbejdet en udviklingsplan til hvert barn, så læseren får eksempler på, hvordan en helhedsorienteret indsats kan se ud. Det er oplagt at bruge Samtalekort til udviklende øjeblikke sammen med bogen. Kortene finder du her: https://www.akademisk.dk/samtalekort-til-udviklende-oejeblikke
Tryg tilknytning i vuggestuen

Tryg tilknytning i vuggestuen

Rikke Yde Tordrup

Psykologisk Forlag
2021
nidottu
I denne lille bog får du vigtig viden om, hvordan du som fagperson styrker vuggestuebarnets trygge tilknytning i de første vigtige år. Tryg tilknytning mellem børn og de vigtige voksne er fundamentet for barnets trivsel og udvikling. Her spiller pædagogen i vuggestuen en helt central rolle sammen med mor og far. Tryg tilknytning giver barnet et godt selvværd og tillid til andre mennesker – og barnet lærer at regulere sine følelser og styre sin opmærksomhed. Den trygge tilknytning er også vejen til sunde og trygge relationer til andre mennesker – livet igennem! Heldigvis kommer den trygge tilknytning mellem børn og voksne som regel af sig selv – og der er mange måder at gøre det på. Ofte har tilknytningen dog svære vilkår i den travle og omskiftelige hverdag i vuggestuen – og det kræver en særlig indsats fra pædagogerne. I denne lille bog får du vigtig viden om, hvordan du som pædagog styrker vuggestuebarnets trygge tilknytning i de første vigtige år.
Tryg tilknytning i børnefamilien

Tryg tilknytning i børnefamilien

Rikke Yde Tordrup

Psykologisk Forlag
2021
nidottu
I denne lille bog får du vigtig viden om, hvordan du styrker dit barns trygge tilknytning i de første vigtige år af barnets liv. Tryg tilknytning er fundamentet for dit barns trivsel og udvikling. Tryg tilknytning giver barnet et godt selvværd og tillid til andre mennesker – og barnet lærer at regulere sine følelser og styre sin opmærksomhed. Den trygge tilknytning er også vejen til sunde og trygge relationer til andre mennesker – livet igennem! Heldigvis kommer den trygge tilknytning mellem forældre og børn som regel helt af sig selv – og der er mange måder at gøre det på. I denne lille bog får du vigtig viden om, hvordan du styrker dit barns trygge tilknytning i de første vigtige år af barnets liv. Den trygge tilknytning begynder faktisk allerede i graviditeten.
Tryg tilknytning i sundhedsplejen

Tryg tilknytning i sundhedsplejen

Rikke Yde Tordrup

Psykologisk Forlag
2021
nidottu
Viden om, hvordan du som sundhedsplejerske kan støtte den trygge tilknytning i familien i de første vigtige år af barnets liv – og ikke mindst i graviditeten. Tryg tilknytning er fundamentet for børns trivsel og udvikling. Tryg tilknytning giver barnet et godt selvværd og tillid til andre mennesker – og barnet lærer at regulere sine følelser og styre sin opmærksomhed. Den trygge tilknytning er også vejen til sunde og trygge relationer til andre mennesker – livet igennem! Heldigvis kommer den trygge tilknytning mellem forældre og børn som regel helt af sig selv – og der er mange måder at gøre det på. Det er vigtigt i sundhedsplejen at være opmærksom på, om der er gode vilkår for tilknytning i familien – og at kunne give råd og vejledning, hvis det ikke er tilfældet. I denne lille bog får du vigtig viden om, hvordan du som sundhedsplejerske kan støtte den trygge tilknytning i familien i de første vigtige år af barnets liv – og ikke mindst i graviditeten.
Tryg tilknytning i dagplejen

Tryg tilknytning i dagplejen

Rikke Yde Tordrup

Psykologisk Forlag
2021
nidottu
I denne lille bog får du vigtig viden om, hvordan du som dagplejer styrker dagplejebarnets trygge tilknytning i de første vigtige år. Tryg tilknytning mellem børn og de vigtige voksne er fundamentet for barnets trivsel og udvikling. Her spiller dagplejeren en helt central rolle sammen med mor og far. Tryg tilknytning giver barnet et godt selvværd og tillid til andre mennesker – og barnet lærer at regulere sine følelser og styre sin opmærksomhed. Den trygge tilknytning er også vejen til sunde og trygge relationer til andre mennesker – livet igennem! Heldigvis kommer den trygge tilknytning mellem børn og voksne som regel helt af sig selv – og der er mange måder at gøre det på. I denne lille bog får du vigtig viden om, hvordan du som dagplejer styrker dagplejebarnets trygge tilknytning i de første vigtige år.
Pædagogers kompetencer

Pædagogers kompetencer

Daniela Cecchin; Vicki Sieling; Rikke Yde Tordrup

Lindhardt og Ringhof
2020
sidottu
Pædagogers kompetencer er et bud på, hvad pædagoger bør vide og kunne i dag og i fremtiden. Hvilke kompetencer er der brug for i en stadig mere kompleks og digitaliseret institutionsverden? Og hvordan bygger man i praksis videre på forskningsbaseret viden, og hvordan skaber man vedkommende udviklings- og læringsmiljøer for børn og unge? Forfattergruppen består af fremtrædende forskere, undervisere og fagfolk, som ud fra hver deres vinkel byder på både teoretiske overvejelser og inspiration til udvikling af en kompetent praksis. Fælles for bidragene er, at de placerer sig i et pædagogisk univers, der tager afsæt i et kompetencefelt med fire pædagogiske verdenshjørner - etik, dannelse, relationer og metodologi. Det er nødvendigt at beskæftige sig aktivt med dem alle for at skabe et trygt og stimulerende miljø, hvor pædagoger hver for sig og sammen kan udfolde deres kompetencer som fagpersoner. Målet med antologien er ikke at levere en færdig opskrift på, hvordan man skal gribe den pædagogiske udfordring an. Kompetencer bør konstant være i bevægelse og udfordres af erfaringer samt input fra ny forskning. Antologiens ærinde er at give et solidt grundlag for at skabe en bevidst pædagogisk indstilling, der favner de helt centrale temaer på den professionelle dagsorden.
Markante foreldre

Markante foreldre

Rikke Yde Tordrup

Hertervig Forlag
2019
nidottu
Hvem er de markante foreldrene? Hva driver dem? Hvilke konsekvenser får atferden deres for barnas utvikling? Hvordan kan lærere og pedagoger håndtere store krav og sterke følelser på en konstruktiv og profesjonell måte - også når det ligger konflikt i lufta? Det får du svaret på i denne boken. Psykolog Rikke Yde Tordrup, har i 20 år undervist og gitt råd til lærere og pedagoger, og holdt foredrag om emnet. Markante foreldre kartlegger disse foreldrenes motivasjon, og viser med bakgrunn i Daniel N. Sterns utviklingspsykologi, hvordan atferden deres påvirker barna. Her er det mange eksempler og gode tips til hvordan en kan fremme et godt samarbeid og håndtere konflikter. Boken gir flere konkrete råd om hvordan skolen og foreldrene kan støtte barna. Markante foreldre er en faglig velfundert bok, forankret i praksis og formidlet knivskarpt med både hjertevarme og humor. Boken er en kjærlig håndsrekning til markante foreldre, men også til lærere og pedagoger. Den viser nye veier og minner om at det i enhver voksenkonflikt finnes barn i klemme. Det er de voksnes ansvar å løse konflikter og skape gode rammer for barna - både faglig, sosialt, og i fellesskapet.
Samtalekort til Udviklende øjeblikke

Samtalekort til Udviklende øjeblikke

Rikke Yde Tordrup

Lindhardt og Ringhof
2019
muu
Samtalekortene er et supplerende redskab til bogen Udviklende øjeblikke. Boksen indeholder 19 samtalekort om tilknytning og udvikling, som kan anvendes i trivselssamtaler med forældre eller til refleksion i personalegruppen eller i studiesammenhæng. Kortene beskriver i oversigtsform en række udfordringer hos barnet og giver konkrete forslag til, hvordan hhv. forældrene og det pædagogiske personale bedst støtter barnet i at komme i god trivsel. I bogen Udviklende øjeblikke beskriver Rikke Yde Tordrup langt mere indgående, hvilke tegn der kan være på, at et barn er i udviklingsvanskeligheder, og kortene bør derfor anvendes sammen med bogen. Boksen indeholder følgende samtalekort: Det trygt tilknyttede barn Det utrygt afvisende barn Det utrygt klyngende tilknyttede barn Det ambivalent tilknyttede barn Det desorganiseret tilknyttede barn Det gryende selv (sanser og motorik) Det gryende selv (arousalregulering) Det gryende selv (smerteregulering) Selvhandling Selvaffektivitet Selvsammenhæng Selvhistorie Social kontakt Perspektivtagning Mentalisering Det verbale selv Det narrative selv (livshistorie) Det narrative selv (præferencer) Sterns udviklingsplan og oversigt over relateringsdomæner
Udviklende øjeblikke

Udviklende øjeblikke

Rikke Yde Tordrup

Lindhardt og Ringhof
2019
nidottu
"Skab udviklende øjeblikke for dig selv ved at læse bogen." ***** - Danske kommuner "En af de bedste bøger om udviklingspsykologi i pædagogisk arbejde. Konkret, velskrevet og praktisk indblik i, hvordan pædagogen skaber udviklende øjeblikke med børn." -Folkeskolen En hverdag med mange udviklende øjeblikke understøtter og stimulerer en tryg tilknytning og god udvikling hos alle børn. Samtidig kan udviklende øjeblikke bruges som pædagogisk indsats i forhold til børn i udviklingsvanskeligheder. Rikke Yde Tordrup gennemgår de tegn, der kan være på, at et barn er i udviklingsvanskeligheder, og fortæller, hvordan man systematisk og målrettet kan støtte barnet. Som afsæt for bogen gennemgår hun indledningsvis tilknytningsteorien, udviklingspsykologien og den nyeste udviklingsvidenskab på en enkel og tilgængelig måde. I denne anden udgave af bogen er der blevet føjet et kritisk kapitel til om truslerne mod de udviklende øjeblikke – normeringer og læreplaner, digitalisering, travlhed. Den er desuden blevet udstyret med samtalekort, som kan bruges til samtaler med forældre og til faglige diskussioner på personalemøder og i studiekredsen.
Markante forældre

Markante forældre

Rikke Yde Tordrup

Psykologisk Forlag
2017
nidottu
Nogle forældre engagerer sig så meget, at lærere og pædagoger bliver modarbejdet og kritiseret. Samarbejdet går i hårdknude – og det går ud over børnene. Hvem er de markante forældre? Hvad driver dem så hårdt frem? Hvilke konsekvenser har deres adfærd for børnene og deres udvikling? Og hvordan kan lærere og pædagoger håndtere forældre med store krav og stærke følelser på en konstruktiv og professionel måde – også når der er konflikt i luften? Det får du svarene på i denne bog, der er skrevet af psykolog Rikke YdeTordrup, som i 20 år har rådgivet og undervist lærere og pædagoger og holdt foredrag om emnet i hele landet. Bogen kortlægger de markante forældres motivation og viser med baggrund i Daniel N. Sterns udviklingspsykologi, hvordan deres adfærd påvirker børnene. Bogen giver et hav af konkrete råd til, hvordan skolen og forældrene kan støtte børnene. Der er mange cases fra danske skoler og gode tips til, hvordan man kan fremme et godt samarbejde med markante forældre – og hvordan man håndterer konflikter. MARKANTE FORÆLDRE er en fagligt velfunderet bog, forankret i praksis og formidlet knivskarpt med både hjertevarme og humor. Bogen er en kærlig opsang til markante forældre, men også til lærere og pædagoger. Den viser nye veje og minder om, at der i enhver voksenkonflikt er børn i klemme, og at det er de voksnes ansvar at løse dem og skabe gode rammer for børnene – både fagligt, socialt og i fællesskabet. MARKANTE FORÆLDRE henvender sig til lærere og pædagoger og andre faggrupper,der har kontakt til forældre. Forældre – både markante og alle andre– kan også få en masse ud af at læse bogen.
I sku' bare ha' set mig

I sku' bare ha' set mig

Aksel Rask; Rikke Yde Tordrup

Lindhardt og Ringhof
2017
nidottu
I sku' bare ha' set mig handler om 27 begivenheder eller forløb, hvor det pædagogiske arbejde med tidligt omsorgssvigtede børn og unge lykkes. Daniel N. Sterns teori om børns normaludvikling i de første leveår danner ramme for fortællingerne i bogen. Personalet på døgninstitutionen Tippen var i 2009 igennem et undervisningsforløb, hvor de fik indsigt i Sterns teori, og det er bl.a. på den fælles baggrund, at omsorgsarbejdet siden er blevet tilrettelagt. Et arbejde der handler om at skabe forsinket udvikling respektfuldt i samspil med barnet eller den unge. Bogen henvender sig til studerende, pædagoger, lærere og psykologer samt andre, som er interesserede i udviklingsarbejde med børn og unge.